Klar til julefrokosten: Valg af alkohol afslører din plads i hierarkiet

Med sæsonen for julefrokoster skudt i gang kan det være rart at vide, hvilke signaler ens omgang med alkohol sender på arbejdspladsen.

Skal du for eksempel bestille en »Mojito« eller en »Cosmopolitan« i baren, eller sender en »brandbil« eller en »rom og cola« et bedre signal, hvis du gerne vil ligne en medarbejder med en fremtid i virksomhedens højere lag?

Der er nemlig en klar sammenhæng mellem, hvordan du bruger alkohol – og ikke mindst hvilken alkohol du drikker – og hvor du er placeret i virksomhedens hierarki.

Det viser et dansk studie, for nyligt publiceret i tidsskriftet Journal of Consumer Culture.

Studiet er baseret på en omfattende undersøgelse af 1.442 medarbejdere fra en større sjællandsk virksomhed.

Forskerne har indsamlet en lang række oplysninger, der indikerer, om medarbejderne har en høj eller lav status i virksomheden og i samfundet generelt.

Ved at sammenholde de oplysninger med medarbejdernes forbrug af alkohol kan forskerne vise, hvordan der er en sammenhæng mellem status og alkoholforbrug.

Lad guldøl og brandbilen stå

For eksempel viser studiet, at nogle alkoholtyper simpelthen signalerer større prestige end andre.

Nogle sammenhæng forklares af økonomiske forhold. Dyr vin er naturligvis mest forbeholdt folk i virksomhedens øverste lag.

Men studiet viser, at der også er en forbindelse mellem folk med lav status i virksomheden og de traditionelle værtshus-drikke som »Irsk Kaffe«, »Rom og Cola«, en såkaldt »Smølf« (blue Curacao med flødeskum) eller en »brandbil« (Jägermeister med hindbær-brus), selvom studiet faktisk viser, at det især er de højtuddannede, der går på værtshuse.

Medarbejderne øverst i hierarkiet nævner til gengæld cocktails med udenlandske navne som »Mojito«, »Long Island Iced Tea« og »Cosmopolitan«, som den type alkohol, de foretrækker.

\ Læs mere

Julefrokost: Sodavand kan sparke din promille i vejret

Skal man vælge vin eller øl?

Men hvis du vil på sikker grund statusmæssigt, så skal du selvfølgelig også have forstand på vin:

»Vi ser en del personer med en lavere status, der simpelthen siger ‘nej tak’ til vin, og det ser man stort set ikke blandt folk med høj status, som gerne også har forstand på forskellige druesorter. På den måde fungerer vinen stadig som en klassemarkør i Danmark,« siger Margaretha Järvinen til Videnskab.dk.

Hun er professor i sociologi på Københavns Universitet og ansat ved SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd – og står sammen med kollegaerne Christopher Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen bag studiet, der er en del af et større forskningsprojekt om alkohol, finansieret af Trygfonden.

Omvendt skal du måske tøve med at bestille en Masterbrew eller en elefantbajer til årets julefrokost.

Undersøgelsen viser nemlig, at hvor vin og øl fra de utallige nye mikrobryggerier signalerer en høj position, så er der en sammenhæng mellem de traditionelle danske stærkøl og lav status.

Folk med høj status siger ja til ny alkohol

Selvom mange højtuddannede måske styrer uden om »brandbiler« og »årgangsøl«, så lader nysgerrighed til gengæld til at være et generelt træk hos folk i højere positioner:

Du skal simpelthen sige ja til at prøve ukendte typer alkohol, hvis du gerne vil signalere høj status:

»Man taler i forskningen generelt om, at folk med høj status er ‘altædende’ i deres forbrug, og det gælder altså også deres forbrug af alkohol. Folk med høj status drikker mange forskellige slags alkohol og i mange forskellige sammenhænge,« siger Margaretha Järvinen.

»Arbejderklassen er derimod mere forsigtige. De drikker primært privat og siger ‘nej’ til at prøve alkohol, de ikke normalt drikker. Også selvom andre tilbyder dem det. Særligt kvinder med lav status siger nej tak til forskellige typer alkohol. Det er anderledes end i middelklassen.«

\ Læs mere

Skåååål! Det sker i kroppen ved de forskellige promiller

Højtuddannede mænd: Alkohol har fremmet min karriere

Men spørgsmålet er selvfølgelig, om folk med høj status bare har et andet forhold til alkohol end de lavtuddannede.

Generelt drikker folk med høj status alkohol relativt ofte, men ikke i for store mængder af gangen.

Samtidig drikker de i mange flere forskellige situationer end folk med lav status:

»De drikker på vinbarer, på værtshuse, på restauranter og til receptioner og breder deres alkoholforbrug ud over mange flere forskellige sociale sammenhænge og mange flere miljøer, end folk med lav status, der primært drikker privat med familie eller venner,« siger Margaretha Järvinen.

Margaretha Järvinen og hendes kolleger spurgte i undersøgelsen, hvorvidt alkoholen havde hjulpet i karrieren, og her var det kun en bestemt gruppe, der mente, at de havde drukket sig længere frem i verden.

»En del af de mandlige medarbejdere med høj status i firmaet fortæller i undersøgelsen, at deres alkoholforbrug har spillet en rolle i forhold til at opbygge deres karrierer og udbygge deres netværk,« siger Margaretha Järvinen.

»Kvinder med høj status i virksomheden har for eksempel et relativt højt alkoholforbrug, men vi ser ikke, at virksomhedens kvindelige medarbejdere med høj status svarer, at alkoholen har været karrierefremmende, og svaret er også fraværende hos virksomhedens medarbejdere med lavere status.«

Højtuddannede drikker i flere sociale sammenhænge

Ifølge Margaretha Järvinen virker det, som om de succesfulde mænd i særlig grad deltager i drikkelagene:

»Der er mange sociale aktiviteter med alkohol, som det ikke lader til, at kvinderne i den virksomhed, vi har undersøgt, deltager i i samme grad som mændene. Det kan for eksempel være, at de ikke lige så ofte tager med til receptionerne eller på vinbaren efter arbejde.«

Før du tror, at du ligefrem kan drikke dig til succes, understreger Margaretha Järvinen dog, at studiet selvfølgelig ikke viser, at man får succes af at drikke på en særlig måde.

Men deres analyse viser altså, at det er en særlig gruppe, der siger, at de har haft en fordel ud af deres alkoholforbrug, og spørgsmålet er, om det ligefrem kan være et problem, hvis man ikke drikker med:

»Jeg har tidligere lavet forskning om unge, og der kan man tydeligt se, at teenagere, der ikke drikker, risikerer at blive marginaliseret. Det er dem, der drikker og starter tidligt på det, der generelt er populære,« siger Margaretha Järvinen.

»Men vores undersøgelse tyder altså på, at den samme mekanisme gør sig gældende blandt voksne mennesker i en dansk virksomhed. Det kan simpelthen have sociale omkostninger, hvis man ikke deltager i de rigtige aktiviteter med alkohol.«

»Det er legitimt at sige ‘nej tak’ til alkohol, hvis man er gravid eller skal tidligt op næste dag, men i Danmark kræver det stadig en forklaring, hvis man ikke drikker,« siger hun.

\ Læs mere

Hvorfor bliver rige mindre syge af at drikke end fattige?

Tabu at indrømme, at alkohol gør dig mindre kejtet

Men selvom du altså gerne må fortælle om, at alkoholen har givet dig succes, så skal du til gengæld være påpasselig med at sige, at du drikker alkohol for at være mindre kejtet og nervøs i selskab med andre.

»Det er legitimt for medarbejdere med høj status at sige, at alkohol har hjulpet deres karriere eller skabt et netværk for dem, men det er tabu at sige, at man drikker alkohol, for at samværet med andre skal gå lettere,« siger Margaretha Järvinen.

»Hvis man spørger til, hvorfor folk drikker, så siger mænd med høj status, at de drikker alkohol, fordi det smager godt, eller måske fordi det gør dem let berusede. Det skyldes muligvis, at det ses som et tegn på, at man ikke har de nødvendige evner til at begå sig i sociale sammenhænge, hvis man erkender, at man bruger alkohol som socialt smøremiddel.«

Personer med lav status nævner til gengæld ofte, at de drikker alkohol, fordi det gør det lettere at begå sig i sociale sammenhænge.

Succesfulde drikker lige til grænsen

Margaretha Järvinen understreger dog, at undersøgelser som deres ikke viser, hvordan folk reelt bruger alkohol, men snarere, hvordan folk fremstiller deres alkoholforbrug.

For eksempel viste der sig et interessant fænomen, når forskerne talte opgivne ugentlige genstande hos virksomhedens medarbejdere i den høje ende af hierarkiet:

»Når man tæller svarene fra spørgeskemaet sammen, så ligger mange af dem med høj status præcis under Sundhedsstyrelsens grænser,« siger Margaretha Järvinen.

»Det kan man jo tolke, som at Sundhedsstyrelsens anbefalinger virker. Men det kan også være, at det netop er en gruppe mennesker, som gerne vil fremstå, som om de følger anbefalingerne, når de udfylder et spørgeskema. Men det er formodentligt en blanding. Sundhedsstyrelsens anbefalinger har nok en større gennemslagskraft blandt folk i middelklassen, men omvendt ved vi også fra anden alkoholforskning, at folk gerne drikker lidt mere, end de siger.«

Det er dog ikke alle Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der går lige rent ind.

»Sundhedsstyrelsen har på det seneste været ud og fraråde, at man drikker mere end fem genstande på en gang. Men vi har også lavet en række kvalitative undersøgelser i forbindelse med vores forskningsprojekt, og det viser sig, at folk ikke ser et stort alkoholforbrug til fester som et sundhedsproblem. De er langt mere optagede af, om man drikker hver dag, om man drikker i hverdagene, og om man er afhængig af alkohol,« siger Margaretha Järvinen.

\ Læs mere

Hvorfor kan asiater ikke tåle alkohol?

\ Læs mere

Julefrokost: Hvilken tissekumme skal man vælge?