HIV-epidemi på Grønland kortlagt i enestående detaljer

Danske og svenske forskere har kortlagt oprindelsen og udbredelsen af HIV i Grønland i enestående detaljer, helt ned til at følge virussmitte fra person til person. Det er første gang, at man kan følge en HIV-epidemi så tæt, og studiet danner en model for at forstå, hvordan HIV har spredt sig globalt og kan samtidig pege på nøglepunkter for at bremse fremtidige epidemier.

»HIV/AIDS-epidemien er et meget stort problem, og det er særdeles vigtigt at forstå dynamikken i epidemien,« siger ph.d.-studerende Christian Bruhn ved Center for Geogenetik, Københavns Universitet.

»Det er derfor fantastisk rent forskningsmæssigt, og ganske enestående, med sådan et datasæt – hvor vi kan dokumentere hele epidemiens historie, inklusive hvor, hvorfra og hvornår den enkeltstående epidemiske introduktion er kommet til landet, hvordan den er spredt, og hvor mange andre gange HIV er kommet til Grønland.«

Forskerne ser studiet som en model for, hvordan HIV kan være etableret globalt, og for hvordan lokale udbrud fortsætter med at ske.

Studiet er resultatet af Christian Bruhns ph.d.-afhandling og er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift AIDS.

Utroligt godt data-materiale

Bruhn og hans vejleder, professor Tom Gilbert, blev for nogle år siden klar over, at Grønland er ideelt til at studere gåderne om, hvad der etablerer og driver en HIV-epidemi.

Både fordi befolkningen er lille (cirka 55.000 grønlændere), og landet er afgrænset, at epidemien er forholdsvis isoleret og overskuelig.

Men i høj grad også, fordi man via det danske sundhedsvæsen og en intensiv grønlandsk HIV-indsats har et fantastisk godt datamateriale med blodprøver, genetiske sekvenser fra virus og sågar eksisterende patient-interviews, hvor de involverede læger tidligere har opsporet virusserne tilbage langs smittekæden.

»Man har ikke mange datasæt, hvor man ved, hvornår en smittekæde er startet og har datoer på alle patienterne og identificeret, hvem der har startet den,« siger Christian Bruhn.

Det betyder, at forskerne kan følge epidemien helt tæt fra person til person og opklare, for eksempel om det er biologiske eller sociale faktorer, der er afgørende for, at HIV bider sig fast og bliver til en epidemi.

Hiv introduceret mindst 25 gange i Grønland

Kort fortalt kombinerer forskerne genetiske stamtræer over virussens slægtskab med klassiske epidemiologiske værktøjer.

I Grønland kendes der 174 HIV-smittede siden det første tilfælde i 1985. Da forskerne analyserer de indbyrdes slægtskaber for 98 af disse patienters virus finder de en overraskelse.

De genetiske sekvenser afslører, at HIV-virusserne godt nok er ret tæt beslægtede, men samlet set tegner der sig et billede af, at HIV har fundet vej til Grønland hele 17 forskellige gange.

Når man ekstrapolerer det til samtlige 174 patienter beregner forskerne, at HIV som minimum er introduceret 25 gange. Så overraskende mange nye HIV-virus er altså jævnligt blevet introduceret gennem årtierne.

En enkelt introduktion dominerer

Men overraskelserne stopper ikke der. Af alle de gange virus er ankommet, er der nemlig én introduktion, som dominerer fuldstændig og står bag ikke mindre end 72 af de 98 HIV-patienter. De resterende introduktioner har enten ført til stærkt begrænset eller ingen videre smitte.

Det er overraskende, fordi man umiddelbart skulle forvente en mere jævn fordeling blandt de forskellige introducerede virus, og det afslører i virkeligheden, at HIV-virussen har ret svært ved at bide sig fast i befolkning.

»Til gengæld passer det rigtig godt på det billede, man ser i resten af verden, hvor enkelte subtyper dominerer store regioner som USA, Europa og det sydlige Afrika,« siger Christian Bruhn.

»Inden for de enkelte lande finder man også, at bestemte subtyper dominerer forskellige demografiske grupper.«

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvad der gør, at lige præcis én HIV-virus bliver en ‘succes’. Er det for eksempel noget biologisk som en mutation, der gør, at lige den virus smitter særligt effektivt, eller er det i virkeligheden andre omstændigheder som sociale forhold?

HIV kom fra Danmark

De spørgsmål kan forskerne nu besvare for den særligt ‘succesfulde’ HIV-introduktion i Grønland.

Med de molekylære sekvensdata kan de ret hurtigt udelukke biologiske faktorer, fordi virussen ikke adskiller sig særligt fra de andre subtyper i undersøgelsen.

Men når de kortlægger virussens vej ind i samfundet, finder de noget meget interessant.

Fra homoseksuel til heteroseksuel smitte og fra bygd til by

Med stamtræet kan de spore oprindelsen til en lille bygd i midt 1980’erne og en grønlandsk mand, der er homoseksuelt smittet i Danmark. Efter nogle få indledningsvise videreførsler af smitten ved homoseksuel kontakt skifter spredningen hurtigt karakter og bliver heteroseksuelt overført.

Det er afgørende, fordi det åbner en port til mange flere potentielle værter. Omkring 1989 tager virussen et andet afgørende spring, da en kvinde fra bygden smitter en mand med forbindelser, der åbner døren til Grønlands byer inkl. Sisimiut og hovedstaden Nuuk.

Man kan sige, at virusset hele tiden er heldigt at finde en ny åbning til et større og større publikum.

Forebyggelse virker – undtagen for samfundets bund

Da den epidemiske introduktion når frem til de store byer, er flere andre HIV-introduktioner kommet den i forkøbet. Lægerne er oven i købet i højeste alarmberedskab, fordi Grønland dengang havde nogle af verden højeste tal for seksuelt overførte sygdomme som gonorré.

Lægerne forudså en regulær katastrofe, og en meget stor intensiv forebyggelseskampagne var derfor i fuld gang.

Alligevel smyger denne ene HIV-introduktion sig uden om og fortsætter med at smitte nye mennesker som en epidemi. Det ligner et mysterium, men det viser sig, at virus igen er ‘heldig’. Den har nemlig fundet vej til en gruppe, kampagnerne ikke når: De socialt udstødte.

I studiet kan Bruhn og kollegaer se, at den nyankomne HIV-virus omkring 1989 finder vej til en gruppe af arbejdsløse, fattige, alkoholiserede, hjemløse og grønlændere, der er delvist isoleret fra resten af samfundet.

»Et godt bud er, at den gruppe simpelthen har været sene til at tage forholdsreglerne om sikker sex til sig,« siger Christian Bruhn.

Vigtige flaskehalse for at forebygge HIV

Studiet tegner dermed et billede af en virus, der dybest set har ret svært ved at etablere sig som en epidemi, men når en række sociale og demografiske faktorer flasker sig, kan det lade sig gøre.

Den indsigt kan være af afgørende betydning for at forebygge fremtidige epidemier. For selv om HIV i dag er kendt i molekylære detaljer og bekæmpes over hele kloden er den langt fra ved at uddø.

Nye virus-udbrud opstår hele tiden, og virus finder vej til nye miljøer inden for samfundet og på den måde ligner den pludselige spredning midt i 80’erne i Grønland det, man ser på lokalt plan rundt om i verden i dag.

Overvågning af flaskehalse

Forskernes studier peger på, at der er flaskehalse, som virus så at sige skal være heldig at smyge sig igennem for at etablere en epidemi:

• Rejsen fra Danmark til Grønland
• Skiftet mellem risiko/smittegrupper
• Introduktionen til større bymiljøer
• Ankomsten til en social gruppe ‘under radaren’

»Kan vi identificere de her flaskehalse, og kan man knibe dem af, vil de være et godt sted at sætte ind,« siger Christian Bruhn.

Det kan nogle gange blot være et tyndt bånd af få mennesker, som forbinder to grupper i samfundet, og Christian Bruhn siger, at stamtræsanalyserne kan være et vigtigt redskab i forebyggelsen.

»De vil kunne fange, hvis en bestemt virus pludselig vinder frem eller lykkes med at springe til en ny gruppe i samfundet og på den måde være med til at stoppe en epidemi i opløbet,« siger han.