Grundforskning: Ny formand klar til at skærpe frontforskningen

Liselotte Højgaard, formand for Danmarks Grundforskningsfond, har sine spraglede briller på. Stellet er stribet og går op i en spids ved tindingen.

Brillerne er usædvanlige og afspejler således det hoved, de hviler på. Her sidder en kvinde med en vision for dansk forsknings fremtid.

Visionen inkluderer blandt andet mere faglig bredde, flere kvindelige ledere og et helt nyt succesparameter for eliteforskningen.

»Jeg har overtaget formandsposten i et meget velsmurt maskineri, og det er nu min opgave at sørge for, at fonden bliver ved med at udvikle sig med tiden og endda foran tiden,« fortæller Liselotte Højgaard, der den 1. januar i år overtog formandskasketten i Danmarks Grundforskningsfond efter Klaus Bock, der havde siddet på posten de ni foregående år.

Hun har brugt det første halve år til at se sig omkring i fonden, der har til formål at støtte dansk forskning på højeste internationale niveau, og som hvert år uddeler ca. 400 millioner kroner til dansk forskning.

Det sker først og fremmest gennem oprettelse af såkaldte Centers of Excellence (CoE), der udgør en unik ramme, hvor de allerbedste forskere har friheden til at fordybe sig i ambitiøse og originale forskningsspørgsmål. (Se faktaboks)

LÆS OGSÅ: Forskning uden tøjler giver overraskende gode resultater

Superforskning er koncentreret i naturvidenskab – men andre skal med

Noget af det, den nye formand har bemærket, er, at langt hovedparten af de 43 Centers of Excellence ligger inden for de naturvidenskabelige fagområder, mens det kun er få centre, som hører til på universiteternes fakulteter for humaniora, samfundsvidenskab og teknisk videnskab.

Danmarks Grundforskningsfond skal være bedre til at se andre områder, mener hun.

»Vi har i øjeblikket markant flere centre indenfor naturvidenskab end de øvrige områder, men centervirkemidlet er ikke specielt designet til naturvidenskab. Hvis kvaliteten er til stede kan der oprettes centre inden for alle forskningsområder,« siger Liselotte Højgaard, der til daglig er professor på Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet samt chef på Rigshospitalets klinik for klinisk fysiologi.

Hun peger på humaniora, samfundsvidenskab og de tekniske videnskaber som forskningsfelter, der måske kunne få mere plads på listen over Centers of Excellence.

»Der har været snak om, at vi måske har været mindre gode til at se humaniora og teknisk videnskab,« siger Liselotte Højgaard.

»Jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor fordelingen ser ud, som den gør. Om det handler om, at fonden har været for dårlig til at se kvaliteten i bestemte områder, om det er fordi ansøgningerne ikke har været gode nok, eller om fordelingen i virkeligheden siger noget om den generelle kvalitet af dansk forskning. Det skal vi kigge nærmere på,« fortsætter hun.

Det vigtigste er idéen

Liselotte Højgaard kan af gode grunde ikke komme ind på konkrete områder, hvor hun gerne ser flere centre.

»I sidste ende skal den bedste idé og ansøgning selvfølgelig have støtten, og det skal i hvert fald ikke være sådan, at man ikke kan få et Center of Excellence, hvis man kommer fra et specifikt fagområde,« fastslår hun.

Fokus på kvindelige topforskere

Kønsfordelingen blandt centerlederne er noget andet, der er sprunget den nye formand i øjnene. Mindre end 20 procent af centerlederne er kvinder.

Det er et lavt tal, men tænker man på, at andelen af kvindelige professorer er 16 procent, er det måske ikke overraskende. Alligevel synes Liselotte Højgaard slet ikke, at det er godt nok, og hun vil gerne være med til at gøre op med en automatforestilling om, at der ikke er plads til kvinder i de øverste ledelseslag i den akademiske verden.

Som chefredaktør for Ugeskrift for Læger var hun selv med til at ændre på kønssammensætningen i seniorredaktionen, hvor hun var den eneste kvinde, da hun tiltrådte i 1990. Da hun forlod posten i 2002, var 80 procent af redaktionen kvinder.

»Det var et spørgsmål om at se, hvem der var bedst. Det kan betyde meget, at kvinder på mit niveau tænker over det og forsøger at styrke mulighederne for andre kvinder,« siger Liselotte Højgaard.

Kvinderne skal op af stolen

Det handler ifølge hende om at tage fat i de unge kvindelige forskere og tale med dem om, hvor skoen trykker.

»Vi skal selvfølgelig ikke til at kvotere, men vi skal have gjort noget. Og så skal kvinderne selv på banen og gå målrettet efter det, de vil,« siger hun.

Liselotte Højgaard har også en vision om, at forskerne i fondens Centers of Excellence i endnu højere grad skal samarbejde med verdens bedste indenfor deres respektive fagområder.

LÆS OGSÅ: Forsknings-politik: Kun de stærkeste overlever

Gå efter verdenseliten

»Danmark er et lille land, og vi er nødt til at have adgang til ny viden, der skabes andre steder i verden. Det får vi bedst, når vi har noget at bytte med, når vi selv har dygtige folk og forskningsmiljøer.

Jeg synes, det har været bemærkelsesværdigt at se, hvor internationale de danske Centers of Excellence er. Her kan man se, at når man satser på eliten – på de allerbedste – satser man også på folk, som de bedste i udlandet er interesserede i at samarbejde med.

Når jeg har været rundt og besøge centrene, har jeg set en mangfoldighed af folk fra hele verden. Folk, der er så optagede af deres forskning, at de er parate til at rejse til den anden side af jorden for at arbejde i de bedste miljøer. Det skaber en utrolig energi og kreativitet og er en af nøglerne til centrenes succes.« siger Liselotte Højgaard.

»Hvis vi vil drive udviklingen, skal vi være en del af hele verdens videnssamfund. I mit eget fagområde er det for eksempel i USA, det sker. Det gode ved at samarbejde med eliteforskere er, at de har samme høje troværdighed og fokus på ordentlighed som danske forskere,« fortsætter hun.

Derfor skal der mindre fokus på, hvor i verden forskerne befinder sig, og mere fokus på at koble sig på de absolut dygtigste.

»Det handler om at finde frem til dem, som vi kan lære noget af, så vi alle kan blive endnu bedre,« siger Liselotte Højgaard.

Dansk grundforskning lever op til succeskriterier

Allerede nu udgør forskning støttet af Danmarks Grundforskningsfond en fjerdedel af danske publikationer i Science og Nature, to af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

Flere af centrene har desuden allerede gjort opdagelser, som direkte har resulteret i nye forretningsidéer, såkaldte spinout-virksomheder, og samlet set stod centrene bag 16 % af de patenter, der i 2011 blev udstedt til offentlige danske forskningsinstitutioner. Sammenholdt med at fonden blot tegner sig for 2 % af den offentlige forskningsstøtte, og at den ikke stiller krav om, at centrenes forskning skal kunne kommercialiseres, er det et tal, der imponerer formanden.

»Vi oplever, at når vi lader forskerne forfølge de ideer, de brænder allermest for, så kommer der rigtig god forskning ud i den anden ende. Og det er ofte forskning, som man ved projektets start ikke vidste, hvad ville føre til, men som viser sig at have et stort potentiale, « fortæller Liselotte Højgaard.

»Vi skal blive gode til at skabe rammer, der øger chancerne for, at de uforudsete gennembrud opstår, « fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Syv danske grundforskningscentre er de bedste i verden

Vil skabe nyt succesparameter

For at måle forskningens succes tager man som regel udgangspunkt i parametre som patenter, citationer og publikationer. Og der er da også parametre, der er med til at sige noget om forskningen.

Liselotte Højgaard kunne imidlertid godt tænke sig, at Danmarks Grundforskningsfond udviklede endnu en målestok for succes. Et transformationsindeks.

Vi skal blive gode til at skabe rammer, der øger chancerne for, at de uforudsete gennembrud opstår.

Liselotte Højgaard

»Transformationsindekset skulle sige noget om den forskel, forskningen gør. Hvordan forskningen forbedrer samfundet, skaber innovation og giver de nybrud, som vi ikke engang vidste, at vi havde brug for,« siger hun.

Slut med gamle fordomme

Hun ønsker samtidig at komme helt væk fra tanken om, at grundforskning er mindre brugbar end anvendt forskning, og at de to typer er konkurrenter.

»De er to led i den samme kæde. Vi skal have grundforskning, som bliver oversat til anvendt forskning, som så bliver oversat til brugbar innovation i samfundet,« siger Liselotte Højgaard, og fortsætter med at pege på, at der ikke er tale om en lineær sammenhæng mellem grundforskning og anvendt forskning, men hyppigt om en vekselvirkning.

»Inden for mange forskningsområder kan man være drevet af en lyst til at løse en bestemt problemstilling, og det kræver en dyb og fundamental forståelse, andre gange ser vi, hvordan nysgerrigheden efter at forstå noget, åbner for nye anvendelsesmuligheder. I Danmarks Grundforskningsfond bruger vi ofte udtrykket frontforskning om den type forskning, fonden gerne vil støtte. Det stiller høje krav til ansøgningernes originalitet,« siger Liselotte Højgaard.

Støtte til de mest nytænkende

»Det kræver, at ansøgerne kommer på nogle helt nyskabende idéer, som ligger ude foran forskningsfronten. Det er ikke meningen, at man skal finde sammen med fem forskellige forskergrupper på instituttet og smide nogle idéer i en pulje og så søge penge hos os,« siger hun.

I stedet skal man samle det helt rigtige hold til at gå i kødet på den ambitiøse ide. Ofte vil det kræve, at man finder sammen i grupper på tværs af fag – og det er sjældent, man kan finde alle de rigtige partnere lige om hjørnet.

Lige nu har fonden et åbent opslag om forslag til nye centre. Der er ansøgningsfrist for indsendelse af interessetilkendegivelser den 25. november 2013.

Liselotte Højgaard vurderer, at Danmarks Grundforskningsfond bedst kan hjælpe den danske eliteforskning ved fortsat at give store portioner. For en seksårig periode ligger en bevilling typisk på mellem 40 og 60 millioner kroner.

»Vi skal først og fremmest være forskningens tjenere, og det gør vi ved at give store bevillinger, som giver forskerne fleksibilitet og fred,« slutter Liselotte Højgaard.