Det klirrer snart i kassen hos syv danske grundforskningscentre.

De har nemlig lige fået forlænget deres bevillinger i fem år og modtager på den baggrund 330 mio. kr. af Danmarks Grundforskningsfond.

»Det, der er helt enestående denne gang, er, at vi for første gang forlænger bevillingerne hos samtlige forskningscentre, som vi har valgt at støtte,« siger direktør for Danmarks Grundforskningsfond Thomas Sinkjær og fortsætter:

»Dels må vi sige, at den kvalitet i forskningen, som bedømmelsespanelet har set på forskningscentrene, har været enestående. Men flere af panelerne bliver også citeret for, at forskerne på disse centre er de ledende forskere i verden - og altså ikke kun blandt de bedste.«

Hvert center er blevet evalueret og bedømt af et panel bestående af de bedste forskere i verden inden for centrets forskningsområde. Danmarks Grundforskningsfond vælger at fortsætte eller stoppe bevillingen blandt andet på baggrund af deres rapport.

De bedste folk giver de bedste resultater

De syv centre, som nu igen har fået godt med penge på kistebunden, er:

• Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (Aarhus Uni., leder: Niels Haldrup)
   
• Center for Carbohydrate Recognition and Signaling (Aarhus Universitet, leder: Jens Stougaard)
   
• Center for DNA Nanotechnology (Aarhus Universitet, leder: Kurt Gothelf)
   
• Centre for Epigenetics (Københavns Universitet, leder: Kristian Helin)
   
• Center for Ice and Climate (Københavns Universitet, leder: Dorthe Dahl-Jensen)
   
• Center for Massive Data Algorithmics (Aarhus Universitet, leder: Lars Arge)
   
• Center for Membrane Pumps in Cells and Disease  (Aarhus Universitet, leder: Poul Nissen)

Thomas Sinkjær siger, at centrene ikke får penge på baggrund af, om deres forskningsområde er oppe i tiden eller ej.

»Vi vil hellere investere i folk end produkter. Det vil sige, at vi finder de bedste folk og giver dem frie hænder,« siger han.

Derfor er grundforskning vigtigt

Hos Danmarks Grundforskningsfond ønsker man at motivere de dygtigste forskere til at yde deres bedste og frembringe ny viden, som måske på længere sigt kan medvirke til eksempelvis nye opfindelser.

»Hvis ikke vi havde grundforskning, så havde vi to ikke kunnet tale i mobiltelefon sammen i dag,« siger direktøren til Videnskab.dk.

Han fremhæver også plasmaskærme som et eksempel på grundforskning, som i sidste ende er blevet til et resultat, som vi kan tage føle på i vores hverdag.