Naturen har i mange århundrede været fast leverandør til menneskers medicinskab. Det har eksempelvis resulteret i, at den spanske bille i 1800-tallet blev brugt som potensmiddel. Det gør den dog ikke længere, men andre fund har vist sig så nyttige, at de bruges den dag i dag.
»Rejsende videnskabsfolk har gennem hundredvis af år indsamlet kuriositeter blandt klodens naturfolk, og planter som eksempelvis malurt, giftig gulerod og kinabark var - og er stadig - vigtige for lægemiddelvidenskaben, fordi de indeholder aktive stoffer, der påvirker kroppens kemi,« fortæller lektor Anna Jäger, der er museumsleder på NaturMedicinsk Museum.
Anna Jäger forsker til daglig i fremmede folkeslags medicinmænd og healere for at undersøge, om der i den traditionelle medicin findes aktive stoffer, der kan danne udgangspunkt for nye kemiske lægemiddelforbindelser.
Nu får menigmand mulighed for at åbne diverse krukker og æsker for at kigge nærmere på en unik samling, der illustrerer, hvad naturen er blevet brugt til i både fortidens og fremtidens medicin. Der sker, når Naturmedicinsk Museum fra den 2. oktober slår dørene op for offentligheden.
»Ofte er det studier af naturfolk i almindelighed - og medicinmandens recepter i særdeleshed, der giver forskerne gode idéer til jagten på fremtidige lægemiddelstoffer,« fortæller Jens Soelberg fra NaturMedicinsk Museum på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet.
Fortid og fremtid
\ Fakta
VIDSTE DU
I 1917 solgte Danmark De Vestindiske Øer til USA for 25 millioner dollars. Det betød naturligvis, at den danske apoteker på St. Thomas mistede sin bevilling. Albert Heinrich Riese flyttede til Danmark, åbnede St. Thomas Apotek i Vejle og skænkede i den forbindelse sit caribiske varelager til Det Farmaceutiske Fakultet.
På NaturMedicinsk Museum kan man derfor i dag stifte bekendtskab med eksotiske specialiteter fra datidens vestindiske lægemiddelleverandør.
NaturMedicinsk Museum formidler lægemiddeludviklingen frem til i dag, hvor naturens indholdsstoffer stadig spiller en stor rolle - både når det handler om forskning i kræft, malaria og hjernens sygdomme. Flere af museets udstillede genstande er da også hovedattraktioner i nutidens lægemiddelindustri, hvor naturen stadig er udgangspunktet i halvdelen af de nyudviklede lægemidler:
»Forskning har for eksempel vist, at en cellegift fra den vilde middelhavsskærmplante Thapsia gargancia kan bruges til at dræbe prostatacancerceller i mus. Tilladelsen til at udføre kliniske forsøg er netop givet, og forskere på Københavns Universitet er derfor ved at undersøge, hvordan man kan få nok af cellegiften til at skabe en bæredygtig lægemiddelproduktion,« siger Anna Jäger.
Potensmiddel i billeform
Men det er ikke alle naturlægemidler, der har overlevet tidens tand.
I dag spiser verdens mænd små blå diamantformede tabletter for potensen, men i 1800-tallet var der biller og ikke piller på menuen:
»Den spanske flue er i virkeligheden en guldglinsende smaragdgrøn bille, som i 1800-tallet blev brugt overalt i den medicinske verden, fordi insektet blandt andet indeholder et stof, som har en kraftig 'svulmende' virkning på kønsdelenes slimhinder. Man spiste simpelthen de tørrede, pulveriserede insekter, der blev solgt som elskovsmiddel,« fortæller Jens Soelberg.

I billeform er det selvsagt vanskeligt at styre dosis, og behandlingen skulle efter sigende være temmelig smertefuld.
»Billen er meget giftig, og datidens apotekere var forpligtiget til at holde spanske fluer adskilt fra de øvrige lægemidler,« fortæller Jens Soelberg.
Den spanske flue blev også brugt til behandling af sindssygdom, kroniske kramper og paralytisk tyfus - og som forebyggelsesmiddel mod hundegalskab og kighoste. Man anvendte også fluen udvortes til at fremprovokere blærer. Man troede, at væskefyldte blærer var kroppens måde at skille sig af med svære sygdomme - og at man med billerne dermed hjalp kroppen på vej.
Fra naturens smøremiddel til naturlig smertestiller
Andre af fortidens lægemidler har fundet helt ny anvendelse.
På Naturmedicinsk Museum kan gæsterne løfte rundt på verdens tungeste træsort Pokkenholt, som tidligere var et benyttet naturlægemiddel. Træet indeholder den fedtede guajakgummi, der var hovedingrediens i fortidens salver til behandling af syfilis og kopper.

I dag bruger man den sjældne træsort til fremstilling af selvsmørende lejer - især anvendt i skibsindustrien ved skrueaksler. Her forhindrer gummisubstansen akslen i at løbe varm, hvis tilførslen af smøreolie skulle svigte. Pokkenholt er omtrent tre gange hårdere end teaktræ og har en rumvægt på 1.200 kilo per kubikmeter.
Når gæsterne har fået ondt i armene af at slæbe rundt på den udstillede træstub, kan de fortsætte museumsbesøget med et visit i afdelingen for naturlige smertestillere:
»Her er flere eksempler på, hvordan naturen også er udgangspunktet i nutidens lægemidler blandt andet i form af pilebark, der indeholder salicin, som har inspireret til talrige smertestillende produkter,« slutter Anna Jäger.
Lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet
































