Opgaverne i skolen kræver et bestemt svar - det tvinger eleverne til at tænke i faste mønstre i stedet for at være kreative, mener forskere bag nyt studie. (foto: Colourbox).

Innovation, kreativitet og nytænkning.

Det regnes for at være vigtige drivkræfter i nutidens samfund. Politikere slår gang på gang fast, at man skal styrke unges evner på den front, hvis man vil gøre sig håb om at bevare samfundets konkurrenceevne.

Men ifølge et nyt nordisk studie er det ikke det, som uddannelsessystemet i de nordiske lande i praksis har fokus på at lære børn og unge. Her er det snarere undervisning i faktuel viden, og mekaniske færdigheder som læsning, der prioriteres over en problemorienteret uddannelse og kreativitet.

Studiet er gennemført af en nordisk forskergruppe under ledelse af professor Jarle Sjøvoll fra Nordlands Universitetet i Norge.

»Når skolerne fokuserer så stærkt på faktuel viden, ja, så hæmmes kreativiteten,« siger professor Jarle Sjøvoll.

Skæv vægtning af kreative og boglige fag

Han og hans kolleger fra de andre nordiske lande, Danmark, Island og Sverige, er bl.a. nået frem til deres konklusion ved at tælle hvor mange timer, der går til de forskellige typer af fag i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Og optællingen viser, at fordelingen er skæv.

»Vi har holdt os til systemdata, og har analyseret os frem til hvordan de forskellige fag vægtes i forhold til hinanden. Her har det vist sig at være et gennemgående træk i alle lande, at de kreative fag holdes nede til fordel for undervisning i de mere faktaorienterede fag. Naturfagene presser de æstetiske fag ud,« siger Jarle Sjøvoll.

En anden forsker, der har været med i studiet, er den danske lektor Birthe Lund fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, der har undersøgt, hvor meget, der lægges vægt på kreativitet og entreprenørskab i de enkelte fag. 

I de danske skolers naturfagsundervisning satser man for eksempel meget på at spotte og udvikle nye talenter, og i den forbindelse er det blevet en trend at bruge konkurrencer.  

»Anden forskning viser, at konkurrencer ofte eleverne får eleverne til at skabe noget mindre originalt, fordi de i højere grad forsøger at pejle sig ind på, hvad der præcist efterspørges,« siger hun.

Når du tester eleverne på meget håndfaste måder, så giver det sig selv, at der ikke er plads til kreativitet.

- Lektor Birthe Lund, AAU

En anden ting, der har haft en negativ indvirkning på elevernes evne til at tænke nyt er ifølge Birthe Lund at man har droppet 13-skalaen til fordel for 12-skalaen.

»Tidligere gav man 13 for den enestående præstation, og gav på den måde mulighed for at præmiere, hvor gode eleverne var til at tænke selvstændigt og kreativt. Med den nye karakterskala giver man den højeste karakter til den fejlfri præstation, fordi man starter med at gå ud fra noget forventet, og jo flere fejl, man laver, des mere trækker det ned. Det er to grundlæggende forskellige måder at give karakterer på,« konstaterer Birthe Lund.  

Forskerne kritiserer tests

Også den stigende brug af tests, såsom PISA, er med til at skabe en kultur, hvor man satser på det velkendte frem for det innovative, for i modsætning til traditionelle fag som matematik og dansk er det ifølge forskerne svært at måle resultaterne af et øget fokus på læring i innovation og entreprenørskab.

»PISA lægger op til, at man tester eleverne på samme måde hvert eneste år, hvor de skal finde et svar på allerede definerede spørgsmål. Det tvinger eleverne til at skulle tænke på en bestemt måde, så det passer ind i den fastlagte skabelon. Der er altså brug for andre evalueringsmetoder, hvis vi vil sikre kreativiteten,« siger Birthe Lund.

Professor Niels Egelund fra for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetence Udvikling på Danmarks Pædagogiske Universitet har endnu ikke haft mulighed for at sætte sig ind i det nye studie, men er umiddelbart skeptisk overfor forskernes konklusioner.

Jeg kan godt en gang i mellem godt blive lidt bekymret for, om der er visse forskergrupperinger, der bruger enhver mulighed til at tage afstand fra tests i skolerne. Det, der kommer til udtryk, er deres egne politiske holdninger.

- Professor Niels Egelund, DPU

»Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke mener, at der er nogen modsætning mellem faglighed og kreativitet. Der kan sagtens lægges en masse kreative elementer ind i almindelig opgaveløsning. Kreativitet kan også meget vel bygges ind i naturfag, i dansk og i matematik, netop ved at man kan søge forskellige måder at løse tingene på,« siger han.

Kritiker: ’PISA tester skam kreativitet’

Påstanden om, at PISA kun tester det faglige kan han heller ikke rigtigt genkende.

»Faktum er, at PISA også tester de kreative evner. Den måler, i hvilken grad de unge mennesker er i stand til at indhente, forstå, fortolke og formidle informationer i en eller anden sammenhæng,« siger han og slutter:

»Der findes mange kvalitative analyser på feltet, hvor forskernes egen forståelse og politiske opfattelse skinner meget igennem, og vi møder så mange misforståelser af, hvad PISA er. Faktum er, at de unge i PISAtesten bliver sat overfor en eller anden problemstilling fra det virkelige liv, hvor de selv skal finde en løsning, som ikke nødvendigvis er entydig. Opgaven går så ud på at finde et svar ved at kombinere den viden, de har høstet inden for de forskellige fag. Det opmuntrer da i høj grad til kreativitet.«