Forbrydelsen og Borgen er begavet underholdning

Både 'Forbrydelsen 2' og 'Borgen' er nomineret til den fornemme engelske pris Bafta, der er briternes svar på en Oscar. Serierne konkurrerer mod hinanden i kategorien Bedste Internationale Serie, som første sæson af 'Forbrydelsen' vandt sidste år foran blandt andet amerikanske 'Mad Men'.

Begge serier har da også triumferet i England, hvor Forbrydelsens Sarah Lund og hendes islandske sweater er blevet folkeeje. Dermed bygger serierne videre på den fornemme tradition, DR Drama har opbygget i de seneste 15 år med serier som 'Rejseholdet', 'Krøniken', 'Nikolaj og Julie', 'Ørnen' og 'Livvagterne'.

Selv om de øvrige serier også har vundet fornemme priser, har de dog ikke klaret sig i andre sprogområder eller ført til remakes som Forbrydelsen og Borgen. Men hvorfor er netop de to serier blandt de bedste i verden? Hvad gør dem så gode?

Populære serier har gang i flere lag på samme tid

Det undersøger Lynge A. Gemzøe, ekstern lektor i medievidenskab på Aarhus og Aalborg universiteter, og Gunhild Agger, der er professor på institut for kultur og globale studier på Aalborg Universitet i forskningsartiklen Søndagsdrama, der har navn efter seriernes sendetid. Artiklen er publiceret i Medielærerforeningens blad Cut.

»Begge serier opererer i flere lag på en gang. Forbrydelsen fortæller en helt elementær spændingshistorie, men der foregår også ting rundt om selve krimiplottet, som man kan leve sig ind i. For eksempel er Danmark en krigsførende nation, og det bliver udpenslet i Forbrydelsen 2, hvor der er nogle moralske spørgsmål at tage stilling til,« siger Gunhild Agger.

Borgen foregår i vores virkelighed

Hun fremhæver seriernes evne til at foregå i deres samtid. Scenerne bliver udspillet på et bagklæde af genkendelig virkelighed, som især i Borgen faktisk er helt integreret i serien.

»Borgen foregreb jo en del begivenheder. Vi fik en kvindelig statsminister i både serien og virkeligheden, ligesom debatten om efterlønnen spillede en stor rolle begge steder. Serien dramatiserede også en del af de debatter, der har været omkring køn og ledelse,« siger Gunhild Agger.

For eksempel går statsminister Birgitte Nyborgs ægteskab i stykker i Borgen, fordi manden føler sig tilsidesat. Et lod, som kvindelige ægtefæller har affundet sig med, men som manden ikke kan.

Forbrydelsen skildrer det begavede mord

Gunhild Agger mener, at begge serier er langt mere intelligent underholdning end for eksempel TV2's forsøg i krimigenren, serien 'Den som dræber', som ikke blev en succes.

»Forbrydelsen koncentrerer sig i sin grundsubstans om en forbrydelse, et mord, som bliver begået og som hovedpersonen skal opklare. Serien går bevidst væk fra den meget fokus på vold, brutalitet og action. Der kommer flere drab undervejs, men essentielt er der kun et mord, der skal opklares. Den som dræber er en langt mere endimensionel serie med masser af vold og brutalitet. Det tyder på, at seerne er blevet trætte af den slags serier,« siger Gunhild Agger.

Det er helt bevidst, at DRs tv-serier ikke er endimensionelle som Den som dræber, men i stedet rummer flere lag, man kan leve sig ind i.

Det er et nedskrevet dogme i DR Drama, at ”DR’s public service-status kræver, at vores produktioner – ud over ’den gode historie’ – indeholder et overordnet plot med etiske/sociale konnotationer”. Det er altså ikke nok, at en pige bliver myrdet og en kvinde forsøger at opklare mordet.

Serierne skal rumme flere og dybere lag. For eksempel portrættet af:

• familiens sorg
• kommunalpolitik
• børn, der bliver påvirket af forældres karriereræs eller
• brud på krigens spilleregler

Læren fra Erik Balling

Et af de strukturelle forhold, der har indflydelse på seriernes kvalitet, er det, som Gunhild Agger kalder 'crossover-effekten', som betyder, at skuespillere, instruktører og det tekniske personale både laver film og tv-serier.

Det var en model, der opstod med Erik Balling, som både instruerede film som 'Olsen Banden' og 'Midt om Natten' og samtidig stod bag serier som 'Huset på Christianshavn' og selveste 'Matador'.

I dag arbejder en ny generation af instruktører også i begge genrer.

Hun fremhæver også forfatterne som afgørende for den danske seriesucces. Hos DR Drama er der udviklet en kultur, hvor manuskriptforfatteren har så stor indflydelse på produktionen, at han har final cut. Det betyder, at han har langt større magt over serien end for eksempel de skiftende instruktører, der bliver skiftet ud fra afsnit til afsnit.

Rejseholdet viste vejen til succes

I en artikel i Filminstruktørernes blad Take: 48 fortæller filminstruktøren Jannik Johannsen, der stod bag filmen Mørke, om mødet med en af DRs magtfulde manuskriptforfattere:

»Den første episodeinstruktion, jeg lavede, var Rejseholdet, og på mødet med hovedforfatteren kom jeg med mine punkter – jeg tror, at jeg havde 10. Han afviste de ni første og sagde, at han lige ville tænke over det sidste punkt. Næste dag ringede han og sagde: ’Det der sidste, nej, det synes jeg ikke, du havde ret i’«.

Med netop Rejseholdet, som vandt den amerikanske Emmy, fik DR for alvor fundet den formel som serierne bygger videre på i dag.

»Rejseholdet er prototypen på DR's serier. Der er flere forskellige typer personer som man kan identificere sig med, og ud over at opklare forbrydelser har de en tilværelse ved siden af. Skuespillerne er blandt de bedste fra dogmefilmene, og tilsammen betyder det, at man kan se serien af mange forskellige grunde,« siger Gunhild Agger.