Verden går ind i en ny æra med atomkraft, mener energiministrene fra G8-gruppen, som er nogle af verdens økonomiske stormagter. De mødtes i Japan for et par uger siden.
Storbritanniens energiminister udtalte, i følge en pressemeddelelse fra AFP, at atomkraft er positivt for verden, at den udleder minimale mængder CO2 som forårsager global opvarmning og at den sikrer energiforsyningen.
Disse udtalelser står i stærk kontrast til folkeopinionen i mange lande. I 2007 viste en meningsmåling at 60 procent i EU ønskede mindre brug af atomkraft.
Nye kraftværker
Alligevel tvinger atomkraften sig frem. Lande som tidligere har været skeptiske har vendt omkring. Blandt dem er Italien, hvor Berlusconi regeringen vil ophæve tyve års bandlysning af atomkraft og bygge nye reaktorer.
Schweiz planlægger nu også et atomkraftanlæg efter at have bandlyst dem siden 1990'erne.
I Norden er Finland i gang med at bygge sit femte atomkraftværk, og planlægger endda flere. Det nye finske atomkraftværk vil blive det første af en videreudviklet type med flere sikkerhedsfordele.
Canada udviklede sent i 1950'erne deres egen reaktorteknologi, CANDU. Nu bygger det tidligere foregangsland nye reaktorer, for første gang i tredive år. Men Tyskland er tilbageholdende.
I år 2000 besluttede Tyskland at afvikle kernekraften. Selv om partiet 'Die Grünen' ikke længere sidder i regeringen, holder landet fast på sin beslutning. Også Sverige vil udfase kernekraften, men dette vil formentlig tage meget længere tid end målsætningen: År 2010.
Størst iver i øst
Den største udbygning sker mod øst. Indien og Kina har hver seks nye kernekraftværker under konstruktion, Rusland har syv og Sydkorea har tre.
Endnu flere lande har langsigtede planer om en udbygning. Slovenien havde for få uger siden et mindre uheld på deres eneste atomkraftværk i Krsko, men vil bygge et til. Estland, Letland, Litauen og Polen har planer om at bygge et fælles atomkraftværk.
Tjekkerne og Slovakkerne er blandt de ivrigste tilhængere af kernekraft.
Mere sikker kernekraft
Mens udbygningen er størst i øst, sker udviklingen af ny og mere sikker kernekraft i det rigere vesten. USA er ledende, med Idaho National Laboratory som en spydspids.
Men også Canada, Japan og EU's organisation for kernekraft EURATOM er med, sammen med flere enkeltlande.
For dyre?
At udvikle de nye reaktorer er kostbart og vil tage lang tid. Også de reaktorer som nu er ved at blive bygget, er dyre at bygge og dyre at drive.
Den amerikanske energi-ekspert Amory Lovins mener at økonomi-argumentet er det bedste imod atomkraft. I sin rapport 'The Nuclear Illusion' peger han på, at mens solkraft, vindkraft og andre vedvarende energikilder er en blomstrende industri, så kræver kernekraften offentlig støtte til udvikling og drift.
»Wall Street har talt - kernekraft er ikke pengene værd,« siger han i en artikel i New York Times.
På den anden siden mener Greenpeace-stifteren Patrick Moore at atomkraft nu er den eneste måde at redde verden fra klimaforandringer.
Også FN's klimapanel har udtalt sig positivt om brug af kernekraft for at begrænse klimaudslip.
Billedet af hvem som er for, og hvem som er imod, atomkraft er i færd med at blive mindre klart og entydigt.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
