Det ligner tænder fra en drage. I virkeligheden er det forstenede hajtænder. Det ligner et ben fra en kæmpe. I virkeligheden er det en knogle fra en mammut - men det vidste fortidens naturvidenskabsfolk ikke.
For 350 år siden manglede videnskaben stadig at undersøge store landområder og mange dyrearter. Utroligt meget var ukendt. De første naturvidenskabsmænd troede derfor, at overnaturlige væsner som drager, havfruer og enhjørninger virkelig fandtes. Og når de fik ’vidnesbyrd’ fra de sære skabninger – som for eksempel knoglen fra en kæmpe – tog de dem for gode vare.
Også Danmarks første ’rigtige’ naturvidenskabsmand, Ole Worm. Han begyndte i 1620erne at skabe en samling af fantastiske, eksotiske genstande. En samling, der skulle blive et af verdens første museer.
I dag er det gamle museum med de forunderlige ting blevet genskabt af den amerikanske kunstner Rosamond Purcell. Og man kan se den på udstillingen 'De særeste ting', Statens Naturhistoriske Museum i København.
Kuriøse genstande fra Det Kongelige Kunstkammer er – sammen med resterne af Ole Worms museum ’Museum Wormianum’ – en del af det naturhistoriske museums udstilling.
Og der er virkelig kun tale om rester fra Ole Worms oprindelige museum. Den eneste oprindelige genstand, er kæben fra et hestekranie, som af en eller anden grund er ’fanget’ i et træ, der er vokset omkring det.
Den naturvidenskab, som Ole Worm var med til at grundlægge, var også årsagen til, at hans samling i dag stort set er gået tabt.
Da Worm døde i 1654, blev samlingen overdraget til hans nære ven Kong Frederik d. 3, som indlemmede den i Kunstkammeret.
Men i 1824 blev store dele af kunstkammeret solgt på auktion.
»Havfruehår og andre kuriøse genstande røg ud i 1800-tallet. Den moderne naturvidenskab havde vundet indpas, og holdningen var, at den ’gamle overtro’ var værdiløs.«
»I dag ville vi aldrig smide den slags genstande ud. De har en kulturhistorisk værdi,« fortæller historiker Jakob Danneskiold-Samsøe, der er publikumsleder ved Statens Naturhistoriske Museum.
Ole Worms udstilling var ret nem at genskabe, selvom det meste af den er gået tabt.
»Vi ved meget om Worms udstilling, fordi han skrev en bog om den. Det er blandt andet i den, det berømte kobberstik af museet findes.«
»I bogen gennemgår han alle sine genstande og beskriver dem,« siger Jakob Danneskiold-Samsøe.
De mange genstande kom fra hele verden. Professor Worm havde gode kontakter, som sendte opsigtsvækkende og eksotiske ting hjem til ham i kasser. Der var tale om handelsrejsende og opdagere, der viede deres liv til det ukendte.
Men selvom Ole Worm var forelsket i det ukendte, og hans forunderlige genstande kom fra hele verden, bevægede han sig ikke selv ret langt væk fra sit hjem i Københavns latinerkvarter.
»Det kunne ske, at han tog helt ud på Amager for at botanisere – altså lede efter nye planter. Men ellers rejste han ikke ud i verden. Det havde han gjort som ung, hvor han blandt andet var i Schweiz og Italien,« siger Jakob Danneskiold-Samsøe.
Statens Naturhistoriske Museum har købt udstillingen, så den bliver permanent. I øjeblikket kan den besøges i Geologisk Museeum i København, men snart skal der bygges et helt nyt, stort naturhistorisk museeum.
Dér skal rekonstruktionen af Ole Worms museum og alle de vidunderlige genstande være en del af den historiske udstilling om naturvidenskaben i Danmark.
Ole Worm (1588-1654) var en dansk læge og forsker. Hans forskning var meget alsidig – som den var dengang.
I 1613 blev han udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet. Derefter boede Ole Worm i København resten af sit liv. Worm blev siden professor i græsk, fysik og endelig 1624 fik han en lærestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm også Universitetets rektor, første gang 1627 og sidste gang 1654.
Worm grundlagde dansk runeforskning ved at samle alle kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter. Desuden udgav han en række lægevidenskabelige skrifter.
I skrifterne behandler han blandt andet genstande fra sin naturvidenskabelige samling. For eksempel afslørede han, at enhjørningens horn i virkeligheden er stødtanden fra en narhval. Og han aflivede den overtro, at de norske gnavere ’lemmingerne’ skulle blive ’født’ fra himlen – det blev modbevist da Worm pointerede, at dyret har forplantningsorganer.
