Vi har det med at tænke for høje tanker om os selv, når vi er dårlige til noget og skal tage beslutninger sammen med andre.
Omvendt undervurderer den dygtige i gruppen ofte sig selv og viser for meget tiltro til den dårligstes evner.
Det viser et nyt forskningsresultat, hvor en række af forskerne bag er danskere. En af dem er ph.d.-studerende Dan Bang fra Department of Experimental Psychology, University of Oxford og Interacting Minds Centre, Aarhus Universitet.
»Det er især folk, der ikke er særligt kompetente, som tror, de er lige så gode som andre,« siger han om resultaterne i det nye studie.
Dan Bang forklarer, at det nye studie er en forbedring af tidligere forskning, som viser, at vi ubevidst har en tendens til at opføre os, som om vores egen mening er lige så god som alle andres – uanset reelle forskelle i kompetencer.
Konsekvensen er, at vi træffer dårligere gruppe-beslutninger, end den mest kompetente i gruppen ville gøre alene.
Resultat uafhængigt af kultur
Tidligere forskning har bygget på forsøg, hvor enkeltpersoner har skullet vurdere deres egne evner og deres evner i forhold til andre. I det nye studie har forskerne sat personer til at løse opgaver sammen i par.
Forskerne foretog forsøget i Danmark, i Iran og i Kina.
»Det har vi gjort for at finde ud af, om adfærden skyldtes kulturelt betingede sociale normer. Men vi har set de samme resultater på tværs af de tre kulturer,« forklarer Dan Bang.
Visuelle opgaver nulstillede forventninger
Opgaverne, forsøgsdeltagerne skulle løse sammen, var visuelt baserede.
»Vi valgte at præsentere dem for en visuel opgave, fordi forsøgsdeltagerne så ikke ville have for mange forudindtagelser om deres egne evner til at løse opgaven,« siger Dan Bang og fortsætter:
»Hvis vi nu havde lavet en opgave om paratviden, ville forsøgsdeltagerne måske have en forudindtaget indstilling til, hvor gode de ville være til det, alt efter hvor godt de klarede sig i skolen. Ved at bruge en simpel visual opgave kunne vi bedre studere, hvorvidt forsøgsdeltagerne kunne lære, hvem der var bedst til en ny opgave.«
Sådan foregik forsøget
Hver runde af forsøget forløb således:
- Forsøgsdeltagerne blev præsenteret for to billeder med seks cirkler i hvert billede – i en af de to billeder var en af ciklerne en lille smule mørkere end de andre cirkler.
- Efter at forsøgsdeltagerne havde set det visuelle stimulus, skulle de hver for sig træffe en beslutning om hvilket af de to billeder, der indholdt den mørkere cirkel og notere på en skala (fra ’usikker’ til ’sikker’), hvor sikre de var på, at de havde truffet den rigtige beslutning.
- Bagefter så de hinandens svar, og en af de to forsøgsdeltagere blev udvalgt til at træffe en beslutning på vegne af gruppen.
- Til sidst fik de feedback om, hvorvidt deres individuelle svar og gruppens svar var korrekte.
Hvert forsøg havde op mod 300 runder, så forsøgsdeltagerne burde opnå rigeligt med erfaring med hinandens kompetencer og bruge denne viden til at vurdere, hvem der skulle have mest indflydelse på gruppens beslutning.
De dygtigste undervurderede sig selv
Forskerne brugte en matematisk model til at vise, hvorvidt forsøgsdeltagerne faktisk tillagde hinandens svar den rette vægt, når de skulle træffe en beslutning på vegne af gruppen.
Erfaringen med opgaven hjalp dog ikke forsøgsdeltagerne.
»Vi identificerede dem, der var dårligst til at løse opgaven, og de overvurderede egne evner og tillagde deres bedre partners mening for lidt vægt. Dem, der var bedst, undervurderede derimod egne evner og tillagde deres dårligere partners mening for megen vægt,« siger Dan Bang og forklarer, at det er en tendens til ubevidst at tro, at vi er lige gode til at løse en opgave, som skaber denne effekt.
Ekstra forsøg udelukker alternative forklaringer
Forskerne udførte yderligere tre forsøg for at udelukke alternative forklaringer.
- Skyldtes resultatet dårlig hukommelse hos forsøgsdeltagerne? I en variation af forsøget gav forskerne forsøgsdeltagerne løbende feedback om, hvordan deres partner samlet set havde klaret sig. Feedback ændrede dog ikke ved ligheds-adfærden.
- Var de visuelle opgaver så svære, at forskellene på kompetencer hos forsøgsdeltagerne var for små til at kunne fastslå, om den ene var dygtigere end den anden? Forskerne gjorde i denne variation af forsøget opgaverne sværere for den ene af parterne end for den anden. Variationen i forsøget ændrede stadig ikke resultatet.
- Var der ikke nok på spil i forhold til, at deltagerne tog den bedste gruppe-beslutning? I en sidste variation af forsøget gav forskerne forsøgsdeltagerne penge, hvis de som gruppe svarerede rigtigt på opgaverne. Det burde have ansporet til at lægge mest vægt på de bedste kompetencer i gruppen, men resultatet var stadig, at lighed i gruppen var vigtigere end at træffe den bedste beslutning.
Det giver jo ikke mening, at vi ikke tillægger andres mening nok værdi, når det vil kunne hjælpe os til at træffe den beslutning, som er bedst for os selv. Kan du forklare logikken bag denne adfærd?
Det er især folk, der ikke er særligt kompetente, som tror, de er lige så gode som andre.
Ph.d. Dan Bang, University of Oxford
Dan Bang siger, at den visuelle opgave i forsøget var relativt svær, så det er sjældent, at en forsøgsdeltager er 100 procent sikker på sit svar.
»Man kunne forestille sig, at den mest kompetente ville træde ind som leder og styrer gruppebeslutningerne. Men det kan være strategisk, at en leder træder ud af den rolle og giver den anden indflydelse for selv at slippe for at tage ansvaret for beslutningen,« siger forskeren.
Hvis der havde været liv og død på spil kan det være, at adfærden havde været anderledes, forklarer han. Men det er ikke etisk muligt at undersøge eksperimentelt.
»Det kan også være, at det handler om det sociale: At nu skal vi gøre det her sammen, så den, der ikke er så god til opgaven, forsøger at være en del af gruppen, og den, der er mere sikker, prøver på at give den anden indflydelse, fordi ‘nu gør vi det her sammen’.«
Hjernen kan være forprogrammeret til at vælge den simpleste løsning
Lige-indflydelse-adfærden er som tidligere nævnt ikke afhængig af kultur.
Det kan, ifølge Dan Bang, tyde på, at den er et resultat af, at vores hjerner i alle mulige sammenhænge forsøger at koge verdens kompleksitet ned til problemer og løsninger, som de bedre kan klare.
»Vores hjerner er præprogrammeret til at finde simple løsninger,« siger Dan Bang.
Han håber, det nye forskningsresultat kan få os til at tænke over, om vi er ved at falde ned i det hul, hvor vi holder fast i, at alle skal have lige indflydelse, eller om vi ved at se andres kompetencer i øjnene kan træffe bedre gruppe-beslutninger.
Forsker: Studie er tankevækkende i et demokrati
Ph.d.-kandidat i social-strategisk interaktion og informationsdynamik Rasmus Rendsvig er begejstret for studiet.
»Studiet overrasker delvist. Forskning i for eksempel adfærdsøkonomi har allerede vist, at vi mennesker ikke altid handler rationelt, og at det har konsekvenser for rigtig megen beslutningstagen,« siger Rasmus Rendsvig, der er ansat ved Information Quality Research Group, Lunds Universitet, og Center for Information and Bubble Studies, Københavns Universitet.
Forskeren fortsætter:
»Men som forskerne skriver, så er der rigtig mange beslutninger, der bliver foretaget i grupper. Det, studiet her viser, er, at den demokratiske ligestilling af stemmer ikke nødvendigvis er kompetent i selv simple situationer, som de opstillede i dette forsøg.«
Vi tænker på fremtidige relationer, når vi samarbejder med andre
Rasmus Rendsvig betegner studiet som »tankevækkende«.
Når det er sagt, understreger informationsforskeren, at vi skal passe på med at generalisere ud fra studiet, fordi det er foretaget i et laboratorie med en opgave, der ikke har de store konsekvenser for forsøgsdeltagerne.
Her træder der måske en social adfærd i kraft, hvor man gerne vil stå på god fod med den anden deltager på længere sigt. Det er en adfærd, som vi er helt ubevidste om.
»Vi mødes jo ofte igen her i livet og derfor vil vi ikke fremmedgøre os selv over for den, der i morgen kunne være den mest kompetente,« siger Rasmus Rendsvig.
Den mest kompetente giver altså muligvis plads til den mindre kompetentes beslutning for at gøre et fremtidigt møde eller samspil godt.
Mens den mindre kompetente overvurdere sig selv for at gøre sig selv mere relevant og dermed stadig være i spil som beslutningstager, når eller hvis parterne mødes igen.