Med en god portion held og hårdt arbejde har en dansk forsker fundet hidtil ukendte breve, skrevet til Solkongen, Ludvig den 14. af Frankrigs (se faktaboks 2) hemmelige hustru.
\ Historien kort
- Dansk forsker har opdaget cirka 300 hidtil ukendte breve, skrevet til Madame de Maintenon - Solkongen, Ludvig den 14. af Frankrigs hemmelige hustru.
- Indholdet i brevene er omskrevne versioner af breve, som Madame de Maintenon modtog fra en biskop. Meningen med kopieringen var muligvis at tage den åndelige vejledning tættere til sig.
- Brevene giver et helt unikt indblik i samtidens religiøsitet og den franske kongemagt.
De lidt over 300 breve giver et helt unikt indblik i hustruen, Madame de Maintenon, og hendes samtid, fortæller kirkehistoriker Lars Cyril Nørgaard, der lige har forsvaret sin ph.d.-afhandling om brevene.
»Når man er den første til at læse de her breve, som er skrevet til Maintenon, så forsvinder den videnskabelige distance til tider, og man bliver helt grebet,« siger Lars Cyril Nørgaard begejstret om de breve, som Madame de Maintenon i egen person har kopieret omkring slutningen af 1600-tallet, og som giver indblik i hendes tanker og kvaler som stærkt religiøs kvinde med indflydelse på den konfliktskabende konge, Ludvig den 14.
Det er et imponerende arkivarbejde, siger Nils Holger Petersen, lektor på Afdeling for Kirkehistorie ved Københavns Universitet.
»Det er en dødflot afhandling på alle leder og kanter. Et virkelig grundigt arbejde, der giver et meget dybt indblik i religiøs praksis på dette tidspunkt,« siger Nils Holger Petersen, der var formand for afhandlingens bedømmelsesudvalg.
Breve afslører mystisk fænomen fra fortiden
Indholdet i brevene er i virkeligheden redigerede udgaver af breve, som biskoppen af Chartres skrev til Madame de Maintenon over en periode på 20 år. Maintenon blev opfordret af biskoppen til at kopiere og omskrive brevene fra ham, og det er disse omskrivelser, som Lars Cyril Nørgaard nu har opdaget.
\ Ludvig den 14.
Ludvig den 14. Den store - på fransk Louis le Grand - blev født i 1638 og døde i 1715. Han var konge af Frankrig fra 1643 og arvede altså tronen som femårig, da hans far Ludvig den 13. døde.
Ludvig den 14. fik øgenavnet Solkongen, da han ofte figurerede i balletter og tableauer som Solen.
Det var Ludvig den 14.'s mål at dominere Europa og udvide Frankrig til Rhinen. Han forsøgte i flere omgange at indtage og annektere lande og landdele uden den store succes.
Kilde: Den Store Danske
»Hvorfor pokker laver man kopier af sådanne breve og brænder originalerne? Hvad er det, der foregår i en sådan genskrivningspraksis? Jeg har brugt virkelig lang tid på at forstå dette,« siger Lars Cyril Nørgaard og fortsætter:
»Maintenon havde hyppig korrespondance med biskoppen, som gav hende åndelig vejledning, og på et tidspunkt i et brev opfordrer han hende til at kopiere de dele af brevet, som hun kan bruge til noget. Det er muligvis for at tage den åndelige vejledning tættere til sig. Det er i hvert fald min tese i afhandlingen.«
I datiden havde man ikke det samme forhold til breve, som man har i dag, og det er kopieringen også et udtryk for.
»Man så breve både som brugsobjekter og som kommunikation mellem to mennesker, og derfor gjorde man noget så mærkeligt som at skrive afsenderens ord af og om. Derfor er det også en udfordring at gennemskue, hvor meget biskoppen oprindeligt har skrevet, og hvor meget det er Maintenon, der skriver videre på biskoppens vejledning,« siger Lars Cyril Nørgaard.
\ Læs mere
Brevene var en meditativ, religiøs praksis
Brevene er sammensat i små bøger eller hæfter, men ikke i kronologisk orden. De følger en månedlig organisering.
»Brevene optræder ikke kronologisk i hendes små hæfter, men følger kirkeåret. Det kan muligvis være, fordi hvert brev og hver vejledning er tilpasset en bestemt kristen højtid, for eksempel fasten eller påsken.«
»Samtidig kan man se, at Maintenon flere steder ændrer ’De’ til ’jeg’. Det peger på, at det er en måde for hende at tage ordene til sig på. Man kan sige, at hun ’skriver sig selv’, efter biskoppens anvisninger. Kopieringen er simpelthen en meditativ, religiøs praksis, ligesom munke gennem tiden har brugt lang tid på at kopiere for eksempel passager fra Biblen,« siger Lars Cyril Nørgaard.
Franskmænd kendte ikke til brevene
Opdagelsen af brevene har skabt stor interesse i Frankrig, siger Lars Cyril Nørgaard.
\ Madame de Maintenon
Madame de Maintenon - med det borgerlige navn Françoise d'Aubigné Maintenon - blev født i år 1635 og døde i år 1719.
Françoise Maintenon var i årene 1652-60 gift med den franske forfatter Paul Scarron og indførtes hermed i de bedre parisiske kredse.
Nogle år efter hans død blev hun udset til at varetage opdragelsen af Ludvig 14.'s og Madame de Montespans børn. Efter dronningens død i 1683 blev Françoise Maintenon og Ludvig 14. hemmeligt gift omkring år 1684, men der findes ikke et konkret bevis på det, og hun fik aldrig titlen dronning.
Maintenon oprettede flere skoler for unge piger, og efter Ludvig 14.'s død i 1715 virkede hun på den skole for unge adelige piger, som hun havde grundlagt i Saint-Cyr.
Kilde: Den Store Danske.
»Man kan tjene mange penge på at udgive en populærvidenskabelig bog om Maintenon. Franskmændene er meget interesserede i deres egen historie,« siger Lars Cyril Nørgaard, der står for at udgive en kritisk udgave af brevene gennem et fransk forlag.
På trods af interessen for Maintenons forhold til Solkongen har brevene stået gemt i franske arkiver og biblioteker, uden at franskmændene har været klar over det.
»Jeg kunne faktisk ikke helt forstå, hvordan disse breve har fået lov til at gå forskningen ubemærket forbi, så jeg tog kontakt til franske eksperter med speciale i Maintenon, der kunne bekræfte over for mig, at de ikke kendte til brevene,« siger Lars Cyril Nørgaard.
Maintenon var en slags Askepot
Maintenon er omgærdet af myter, som fascinerer. Det skyldes blandt andet, at hun kom fra ingenting til at blive gift med kongen, og det var utænkeligt i 1600-tallet.
»Det er jo næsten en askepot-historie og et stort mysterium, hvordan hun, som ingen betydelig rang havde, går fra at opdrage kongens uægte børns til at blive gift med kongen. Man ved, at hun kommer til slottet, da børnene bliver officielt anerkendt, og i løbet af nogle år sker der et skifte i deres forhold. Hvorfor kongen vælger at gifte sig med en kvinde uden rang, det ved man ikke. For det skete bare ikke dengang,« siger Lars Cyril Nørgaard.
\ Læs mere
Maintenon blev dog til en slags ’syndebuk’ ved hoffet, fortæller Lars Cyril Nørgaard.
»Man kan sige, at folk omkring kongen brugte hende som syndebuk for at redde kongens ansigt. For eksempel da Ludvig efter belejringen af Heidelberg i maj 1693 missede chancen for at knuse Vilhelm af Oranjes tropper, så blev den offentlige forklaring, at han fulgte Maintenons ønske om, at han kom tilbage i sikkerhed på Versailles.«
»Maintenon blev offer for latterliggørelse, og det kan man se, at hun kæmper med i sine breve. Det lader til, at hun til dels har kopieret brevene på denne måde for at forsøge at fastholde et religiøst billede af sig selv i denne ombruste situation. Det fremstår næsten som en slags ’styrketræning’, hvor hun bliver nødt til at arbejde hårdt for at fastholde et særligt blik på verden og sig selv,« siger Lars Cyril Nørgaard.
Religion og virkelighed kommer i konflikt
Brevene giver et stærkt indblik i, hvordan nogle tænkte religiøse tanker på dette tidspunkt, siger Nils Holger Petersen.
\ Om ph.d.-afhandlingen
Ph.d.-afhandlingen er en del af Forskningsprojektet SOLITUDES, der er støttet af Det Europæiske Forskningsråd (ERC).
Projektet undersøger, hvordan en række kristne grupperinger i perioden mellem Reformationen og Oplysningstiden trak sig tilbage fra verden for at komme nærmere Gud.
Forskerholdet undersøger blandt andet, hvordan disse grupperinger involverede sig i deres omverden med budskabet om afsondring igennem en stor produktion af eksempelvis tekster og kunstværker.
»Afhandlingen viser, at Maintenon oplever en spændingsforskel mellem det liv, hun helst vil leve, og det, hun rent faktisk lever, og hvordan hun prøver at klare sig gennem denne konflikt med hjælp fra religionen og biskoppens åndelige vejledning,« siger Nils Holger Petersen.
Selvom emnet måske kan virke fjernt, så er Nils Holger Petersen ikke i tvivl om, at forskningen er vigtig.
»En afhandling som denne kan være med til at give os forståelse for, hvorfor vi er her, hvor vi er i dag, og hvorfor vores samfund ser sådan her ud. Afhandlingen er en vigtig brik i kirkehistoriens store puslespil. Ved at have disse små brikker kan vi give et mere korrekt overblik over historien og religionens historiske forvandlinger,« siger Nils Holger Petersen.
Nu, hvor brevene er fundet frem til offentligheden og forskeres skue, kan det føre til meget mere forståelse, uddyber han.
»Vi mangler stadig at forstå meget omkring denne brevførelse og praksis. Det ville være rigtig spændende, hvis man fandt flere dokumenter, der kunne belyse dette,« siger Nils Holger Petersen.
