Afgående juraprofessor: Drop straffeloven – og tillad hash

Hvis du tror, at artiklens overskrift sensationsforvrænger det budskab, professor Flemming Balvig fra Det Juridiske Fakultet leverede i sin afskedstale på Københavns Universitet om sit syn på straf, så hold godt fast.

Professoren affyrede over for kolleger og andre tilhørere en bredside mod de mange regler, paragraffer og strengere straffe, der i de senere år er indført fra politisk side.

Flemming Balvig mener, at:

• Alle bør have maksimal ytringsfrihed – væk med paragraffer om racisme og æreskrænkelse
  
• Det skal være lovligt at ryge hash, begå selvmord, køre uden sikkerhedssele – al adfærd, der ikke direkte forvolder andre skade, skal ud af lovgivningen
  
• Man bør aldrig straffes for skade, som man påfører andre, hvis de selv har bedt om det eller indgår i sammenhænge, hvor det må forventes, at det gør ondt, om det så er i forbindelse med medlidenhedsdrab, sadomasochisme eller fodboldkampe
  
• Alle »udposninger« på straffeloven, som eksplicit kriminaliserer en masse områder, skal væk: rockerloven, lov mod bandekriminalitet, terrorlove og andet – det er »fuldstændig overflødigt« og kan sagtens høre ind under andre paragraffer mod vold og tyveri

Frie mennesker skal kunne udfolde sig frit

»Jeg mener, vi bør give frie mennesker så frie udfoldelsesmuligheder som muligt. Det er ikke fællesskabets opgave at tage sig af, hvad det enkelte menneske gør mod sig selv, men hvad det udsætter et andet menneske for. Og det skal være en betydelig skade, før staten træder ind.«

»Jeg føler mig ikke sikker nok til at foreslå en total ophævelse af straffeloven, for jeg tror, det hjælper at straffe. Men det enkelte menneske skal have så få tvangstiltag fra fællesskabet som muligt,« lød det, da Flemming Balvig holdt sin såkaldte fratrædelsesforelæsning foran en fyldt – og begejstret – sal.

Flemming Balvig mener, at vi ideelt set bør ændre radikalt på den nuværende straffelov, som vi har haft i Danmark siden 1930. Samfundet bør i stedet indføre sine egne ’10 bud’, der måske endda kan begrænses til to helt overordnede punkter:

1. Du må ikke slå (hårdt)
   
2. Du må ikke stjæle (noget af særlig betydning)

»Straffelovsovertrædelser i dag er fyldt op med ’normal’ uorden i et samfund: Ruder, der bliver smadret og småting, der bliver stjålet. Der bliver politianmeldt alt, alt for meget. Der sker altså små ubehageligheder, når vi mennesker lever sammen med andre. Sådan er det, og det burde være ’no big deal’, så politiet kunne bruge sin tid på noget andet,« sagde Flemming Balvig.

Folk kan selv sørge for justits i det små

Ifølge Flemming Balvig er det i stedet op til folk selv – og deres familier – at sørge for straf, når nogen har været for vild eller har stjålet fra andre.

Professoren bruger sig selv som eksempel. I sine yngre dage stjal han et ur fra sin onkels butik. Da Mor Balvig opdagede det, fik han besked på at bruge sine lommepenge på at sende uret tilbage, og da han kom på besøg hos onklen, fik han besked på at gøre de øvrige ure i butikken rene. Han stjal ikke et ur igen.

Senere stjal han kager fra det ismejeri, han bragte varer ud for. Det blev opdaget, og han blev sat til at rydde op i udstillingen, når dagen var omme. Så stjal han ikke flere kager.

Straffen skal stemme overens med forbrydelsen

En vigtig pointe for Flemming Balvig er, at straffen ganske vist skal straffe, men den skal også stå mål med forbrydelsen og hjælpe dem, det er gået udover.

Han oplevede selv en straf, som var træls, og dem, det var gået ud over, fik noget tilbage i form af arbejdskraft. Det var retfærdighed i form af en rimelig tilbagebetaling, som genoprettede balancen mellem ’forbryderen’ og ’offeret’.

Alle lovovertrædelser, der i dag giver op til et halvt år, burde kunne straffes på tilsvarende vis, mener Balvig. Det kan være ved personlige aftaler, som han selv oplevede som barn, eller ved at man måske:

• Siger undskyld til offeret
  
• Møder i konfliktråd mellem offer og gerningsmænd
  
• Give påbud om, at uromageren ikke må færdes bestemte steder
  
• I stedet for en bøde til staten for en overtrædelse af en paragraf kunne betale erstatningspenge til for eksempel en relevant fond – hvis man virkelig har gjort noget mod staten ved for eksempel at forhindre opklaring af et mord, så kan man finde ud af en måde kompensere staten på

Hvis man straffer for hårdt, får man mere kriminalitet

Vigtigt er, at ingen af de mindre forbrydelser – småtyveri, slåskampe, den slags – som udgangspunkt udløser bemærkninger på en straffeattest, understreger Flemming Balvig.

Indtil man er 25 år gammel, burde man få en endefuld i stedet for at blive straffet.

Flemming Balvig (sagt med et smil)

Undersøgelser har vist, at når man først er straffet én gang, stiger risikoen for, at man bliver det igen. Måske kriminaliteten ville falde, hvis man ikke gav folk sådan en bagage med videre?

Kun i sjældne tilfælde, hvor det giver mening at give arbejdsgivere viden om særlige situationer, bør man ifølge Flemming Balvig benytte straffeattesten – og kun når alle andre metoder er utilstrækkelige. Ellers kan straffeattesten være et uretfærdigt stempel for livet.

»Når retsfølelsen bliver sat til side, øges kriminaliteten. Vi bør lægge op til soning og forsoning i stedet for afsoning,« lød det.

Grove lovovertrædelser skal straffes ud fra simple regler

De større eller gentagende lovovertrædelser bør til gengæld straffes, men ud fra nogle meget mere simple regler, end dem vi har i dag, så alle ved, hvad samfundet ønsker og ikke ønsker. Flemming Balvig undrer sig for eksempel over, at straffeloven ikke har nogen formålsparagraf, og at vi ikke siger eksplicit, hvorfor vi straffer.

»Det hedder ikke: ‘Du må ikke slå ihjel’, men: ’Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid’. Vores lovtekster beskriver handlinger frem for mennesker. Jeg kan personligt godt lide, at man i lovtekster i stedet siger, hvad man mener: Du må ikke slå ihjel, ligesom vi kender det fra Biblen.«

»Og hvorfor overhovedet have en særlig paragraf for mord i stedet for bare en almen voldsparagraf? Mord er en type vold, og det kan sagtens rummes under samme paragraf,« lød det fra Flemming Balvig med atter en henvisning til, at der måske kun er brug for to ’grundbud’ i en ny lovgivning.

‘Hæv den kriminelle lavalder fra 15 til 25 år’

Den nye lov – ‘samfundets bud’, som Flemming Balvig også kalder for en ’menneskelov’ i stedet for en straffelov – bør i øvrigt kun gælde voksne. Altså, rigtige voksne.

Ifølge Flemming Balvig har hjerneforskere påvist, at hjernen først er rigtig udviklet i starten af 20’erne, og kriminalitetsstatistikkerne viser, at den kriminelles ’karriere’ typisk topper omkring de 20 år.

Vi er med andre ord kriminelle, når vi er unge og dumme. Hvorfor skal det forfølge os resten af livet, når mange af os udvikler os til at blive bedre mennesker?

Den kriminelle lavalder bør derfor hæves fra 15 til 25 år, foreslog Flemming Balvig og brugte igen sig selv som eksempel.

Børn laver kriminalitet. Det er normal adfærd. Der er ingen grund til at gøre et stort nummer ud af normal adfærd. Hold retssystemet væk. Det stigmatiserer bare.

Flemming Balvig

Han stjal i sine unge dage ur og kage og forbrød sig mod en række andre regler. Som voksen har han alligevel arbejdet sig op til en lang akademiske karriere med ansættelser ved fine universiteter i København, Oslo og Lund og med et omdømme som én af de mest respekterede retssociologer i Norden.

Og – som han selv bemærkede – har han i sit lange voksenliv tjent 50 millioner kroner på at have med kriminalitet at gøre, til gavn for samfundet.

Hvordan mon det var gået, hvis han – lidt tænkt – var blevet straffet som ungdomsforbryder eller havde fået en straffeattest i teenageårene?

\ Læs mere

Fængsling af unge øger markant risikoen for senere kriminalitet

Fratrædelsesforelæsning er et frirum – med plads til alvor

En fratrædelsesforelæsning er, som du måske har gættet, inspireret af forskningen, men ikke nødvendigvis bakket 100 procent op af videnskabelige resultater. Den fungerer som et frirum, hvor den afgående kan køre ud af en tangent uden at behøve have sikkert videnskabeligt belæg eller forsvare sine tanker over for fagfæller, som det for eksempel sker ved et forsvar for en afhandling eller når en videnskabelig artikel skal optages i et tidsskrift.

Som Flemming Balvig selv understregede:

»Jeg er fuldt på det rene med, at menneske- eller samfundsloven her er for romantisk, for venstreorienteret og for langt ude.«

»Men jeg vil alligevel opfordre til, at man får nedsat et kommissionsudvalg, der kan se på en ny straffelov, som virker med langt sigte, som er på linje med, hvad folk synes er rimeligt, og som hviler på et mere smalt, men også virksomt grundlag, end vi har i dag.«

Flemming Balvig stopper ganske vist som fuldtidsprofessor 1. maj, men vil derefter stadig være at finde på gangene på Københavns Universitet som professor emeritus.

\ Læs mere

Du kan blive dømt for ikke at gøre noget

\ Læs mere

Filosofiundervisning til indsatte kan forandre macho-kulturen i fængsler