Du kan blive dømt for ikke at gøre noget

Alle og enhver ved, at man ryger direkte i spjældet, hvis man sælger børneporno, sælger et kilo kokain eller slår sin mand ihjel.

Langt færre er klar over, at man faktisk også risikerer at få plettet sin straffeattest uden at gøre noget som helst.

Fordi man er gift med en, der ejer en pistol, fordi man undlader at beskytte et barn, der får tæsk, eller fordi man ser gennem fingre med, at den søde bofælle har lidt kokain liggende i fællesrummet.

Gode råd til, hvordan du undgår at havne i strafbar passivitet

En dansk forsker har for nylig forsvaret sin ph.d.-afhandling om såkaldt strafbar passivitet, hvor danskere, svenskere og nordmænd er blevet dømt for at undlade at handle, hvor de faktisk havde pligt til det.

Baseret på tre års forskning giver Nicolaj Sivan Holst her nogle eksempler på, hvor dine alarmklokker skal ringe, hvis du vil undgå at havne i problemer, fordi du er en lidt for god ven eller lidt for naiv samfundsborger.

Han giver samtidig et par gode råd til, hvordan du bør handle, hvis du havner i et af de sjældne tilfælde.

Og læs grundigt med, for der er mange gråzoner, hvis politiet pludselig har rettet søgelyset i din retning.

1) Sex på computeren – er der et barn imellem?

De fleste har nok prøvet at surfe på nettet og støde på en popup-reklame for porno. Måske ser de endda lidt unge ud på billedet, så du skynder dig at lukke fanen. Så er det væk. Problem løst.

Men det er det bare ikke helt alligevel. Når du sletter, ligger der stadig rester tilbage på din computer. Hvis du er en gammel dame uden de store it-kundskaber, er det nok usandsynligt, at du har søgt på det og kan finde det frem, efter det er blevet slettet. Men har du et vist niveau af computerevner, hvor det virker sandsynligt, at du ved at klikke rundt kunne genskabe filen med billedet af mindreårige, risikerer du faktisk at kunne blive dømt for besiddelse af børneporno.

»Det kan godt være tilstrækkeligt at slette. Men det kan blive en diskussion, om man skal slette filer helt, også selvom det i nogle tilfælde kan betyde, at man er nødt til at slette harddisken, fordi man har it-kundskaberne til at få filerne frem igen. Det skal man selv sørge for, at man ikke kan,« lyder vurderingen fra Nicolaj Sivan Holst efter studier af sager i Danmark, Sverige og Norge – tre lande, der tilstræber at have ens lovgivning.

Forskeren påpeger, at især unge skal være varsomme, dels fordi en del har gode computerevner, dels fordi der har været flere tilfælde med nøgen- og sexbilleder fra skole- eller gymnasiefester, der har kørt rundt på nettet.

Er bare én af personerne på billedet under 18 år, er det børneporno, og det er kriminelt – og du ryger i farezonen.

2) Finder du pludselig narkotika blandt din bofælles private sager?

Hvis du tilfældigvis falder over lidt kokain, som din roomie har efterladt sig fredag nat, står du i en rigtig uheldig position:

• Hvis politiet finder ud af det, risikerer du nemlig straf, hvis du ikke handler.
  
• Lader du narkotikaen være, er du med til at holde den i omløb, og dermed begår du en kriminel handling.
  
• For at det ikke skal være løgn, risikerer du også problemer, hvis du ringer til politiet. Man kan kun forestille sig, hvad politiet tænker om en person, der ringer og siger: 'Jeg har fundet noget heroin i min lænestol, men det er ikke mit'.

Det kan være en mulighed – viser en sag fra Sverige – at smide stofferne i toilettet. Så har du har sendt dem ud af rotation, og du risikerer formentlig ikke problemer med politiet.

Hvis det er din kæreste, der pludselig viser sig at gemme på stoffer, gælder i vid udstrækning de samme retningslinjer, fordi hele lejligheden eller huset bliver betragtet som jeres. Til gengæld står du umiddelbart stærkere, netop fordi I er kærester.

Ifølge Nicolaj Sivan Holst ser det ud til, at retspraksis lægger vægt på, at det trods alt skal være muligt at være kærester med eller gift med en kriminel; det skal ikke være kriminelt i sig selv. Det er derfor muligt, at du vil slippe helt for problemer, fordi skønnet kan være, at du ikke deltager i de kriminelle aktiviteter, bare fordi du danner par med en kriminel.

3) Du ser en pistol – hvad gør du?

Finder du pludselig en pistol i hjemmet, kan du næppe fjerne den ved bare at skylle den ud i toilettet. Du står med et lidt større problem, end hvis du finder narkotika. Om det betyder, at politiet gerne vil have en lidt mere dybdegående samtale med dig, afhænger af, hvem der ejer den, og hvor du har fundet den.

Hvis pistolen er fundet i stuen, som du har sammen med din bofælle, er der risiko for, at politiet vil sige, at det er jeres fælles våben, og så skal du til at overbevise dem om, at det ikke er dit.

»Så står man i en problematisk situation, som lovgiverne endnu ikke har haft mulighed for at tage stilling til. Lige nu skal man ringe til politiet og håbe på det bedste. Det er ikke helt godt,« bemærker Nicolaj Sivan Holst.

Bliver pistolen fundet på din bofælles værelse, uden at du vidste, den var der, bør du slippe for yderligere problemer.

Hvis våbnet bliver fundet hos din kæreste, gælder muligvis de samme regler som for narkotika – at du kan slippe for ballade, så længe du har holdt dig langt væk fra kærestens kriminelle gerning.

Inden for de tre punkter slår domstolene hårdest ned på folk, der tillader skydevåben i boligen. Formentlig fordi det har de største konsekvenser af de tre, hvis et våben bliver brugt.

Et fjerde område får dog også ord med på vejen fra den nyslåede ph.d.; mishandling af børn.

4) Hvis dit barn bliver slået eller misbrugt af din partner

I Danmark har vi i de senere år haft en række ubehagelige sager fra eksempelvis Brønderslev, Tønder og Sønderborg, hvor forældre på den ene eller den anden måde har mishandlet deres børn. I én af sagerne blev en mor straffet for ikke at gribe ind over for faderens vold mod barnet.

»Den har jurister kløet sig meget i skægget over, for det kan forekomme unaturligt at gøre moderen til voldsforbryder. Det fremstår ikke klart for borgerne, at man skal gribe ind, men Højesteret vurderede i den konkrete sag, at moderen medvirkede til vold eller seksuel krænkelse, fordi hun vidste, det foregik. Det er vigtigt at fortælle forældre, hvad denne her pligt til at handle går ud på,« siger Nicolaj Sivan Holst.

Igen er det et område med en masse gråzoner og forbehold, og hvor særlige omstændigheder kan påvirke den enkelte sag. Helt grundlæggende er der en bestemmelse i straffeloven, som siger, at du skal redde et menneske i livsfare, men ikke hvis det sætter dit eget liv i fare.

Hvis en mand er ved at drukne i havnen, skal du kun redde ham, hvis du selv kan svømme, ikke hvis der er fare for, at du synker til bunds i stedet for ham.

Hvornår skal en truet mor handle for at beskytte sit barn?

Så langt så godt. Men det overordnede spørgsmål er, hvor grænsen går. Er det en fare for moderen selv, hvis hun risikerer at få en lussing, hvis hun ikke lader faderen gennemtæske barnet?

Er det fare, hvis moderen bliver tæsket gul og blå, men barnet til gengæld risikerer at dø af sine slag?

Ifølge Nicolaj Sivan Holst har det danske retssystem endnu ikke lagt et klart snit, blandt andet fordi det kan være svært at vide, hvad der ville ske med moderen, hvis hun satte sig op mod faderen.

»Siger vi, at man ikke skal udsætte sig for fare ved at redde liv, er det problematisk, hvis vi kræver, at moderen skal tage tæskene for barnet. Men Højesteret tog ikke stilling til den del i sin afgørelse, så vi ved det ikke endnu,« siger han.

Der er dog et mindstekrav. Hvis du oplever, at din samlever slår dit barn, skal du flytte væk, hvis du kan. Ellers risikerer du at blive dømt. Om du så skal anmelde din partner bagefter – tja. Ifølge Nicolaj Sivan Holst er det stadig uklart.

Tilfældige tilskuere kan ikke blive dømt for vold

Nicolaj Sivan Holst understreger for en god ordens skyld, at du ikke kan blive dømt for tilfældigt at blive vidne til kriminalitet uden at bryde ind for at stoppe den.

I slutningen af 2014 afsagde Højesteret dom i en anden principiel sag om syv fanger på gårdtur. En af dem får bank af en af de andre – men de resterende vil ikke fortælle hvem. Gruppen blev dømt i by- og landsret for at medvirke til vold, fordi de ikke brød ind i slåskampen. Men Højesteret omstødte dommen. Dermed har retssystemet slået fast, at du ikke kan straffes for at være tilskuer, så længe ingen er i livsfare.

Dog er der den nuance, at hvis du fremstår for offeret, som om du er med – hvis du for eksempel står omme bag en voldsmand og virker, som om du er med, og dermed gør situationen værre for offeret – så kan du blive dømt.

Ifølge Nicolaj Sivan Holst er straffen for at være passiv generelt lavere end for aktivt at forårsage forbrydelsen. Men afhængig af forbrydelsen risikerer du alt fra bøde op til flere års fængsel, og derfor er det vigtigt, at folk får at vide, hvordan de skal handle i forskellige situationer.

»I Danmark har vi nok det bredeste 'medvirkende-begreb' i verden. Efter lovens bogstav kommer du ind i det kriminelle område meget hurtigt og nemt.«

»Min pointe med afhandlingen er, at det er juristers opgave at gøre det klart for borgerne, hvad man skal gøre i de her sjældne situationer. Det er med det blik, jeg har samlet en masse små, særlige sager og udledt, hvad domstolene mener.«

Bofæller ser ud til at blive hårdere ramt end tidligere

På Aalborg Universitet forsker professor Lars Bo Langsted i blandt andet strafferet. Han er glad for at høre om Nicolaj Sivan Holsts gennemgang, og kalder det al ære værd at få et samlet overblik over, hvordan domstolene ser på forskellige sager.

»Så vidt jeg kan se, beskriver ph.d.-afhandlingen den nyeste udvikling af domspraksis. Forskningens opgave på vores område er netop at forsøge at analysere de enkelte afgørelser, der ligger, og se om man kan uddrage linjer af dem.«

»Noget af de skildrede, tænker jeg, er vidtgående, men det kan være, når man ser på retspraksis i Danmark, Sverige og Norge samlet, at der er en glidning i retning af, at man i højere omfang end tidligere eksempelvis hænger bofæller op på kriminalitet. Det er godt med ord på praksis. Det er én af grundene til, at jeg gerne vil læse afhandlingen,« lyder det fra Lars Bo Langsted.

Nicolaj Sivan Holsts afhandling, 'Strafbar passivitet – generelle principper for passivitetsansvar i dansk ret?', bygger på i alt 1.000 offentliggjorte sager om vold, sædelighedsforbrydelser, våbenbesiddelse, narkotikabesiddelse og børneporno i Danmark, Sverige og Norge.

I Danmark har forskeren udvalgt relevante sager blandt samtlige offentliggjorte domme i Ugeskrift for Retsvæsen.