I den aktuelle debat i valgkampen er en af de helt store varme kartofler den kriminelle lavalder. Blå blok vil gerne sænke alderen til 12 år, men er det en god idé?
En tanke er, at hvis hammeren falder første gang, så vil børn og unge, som er ude i en kriminel løbebane, hurtigt blive afskrækket og vælge den rigtige vej her i livet. Og har de en gang været inden og ruske tremmer, så begår de i hvert fald ikke kriminalitet igen.
Det lyder måske logisk, men ny forskning tyder faktisk på, at det præcist modsatte sker.
Amerikanske forskere har gennem 10 år fulgt 35.000 unge, som har begået kriminalitet, da de var under 18 år.
De unge, som fik en fængselsdom havde generelt meget dårligere udsigt til at få et normalt liv fri for kriminalitet sammenlignet med unge, som begik lignende forbrydelser, men ikke kom i fængsel.
»Vi ser, at børn, som kommer i ungdomsfængsel har meget lavere sandsynlighed for at bestå high school, (som svarer til gymnasiet herhjemme red.), og at de har meget større risiko for at komme i fængsel som voksne,« siger økonom på Sloan School of Management, Joseph Doyle, til MIT News.
Han har været med til at lave studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Quarterly Journal of Economics.
Understøtter tidligere forskning
I det nye studie finder forskerne frem til, at de unge, som fik en fængselsdom, før de fyldte 16 år har 23 procentpoint større risiko for at begå kriminalitet, herunder alvorlig, voldelig kriminalitet, og ryge i fængsel som voksne.
Samtidig har de fængslede unge 13 procentpoint mindre sandsynlighed for at gennemføre high school.
Lektor og sociolog på Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke, er ikke overrasket over de nye resultater.
»Det underbygger den viden, der i forvejen er på området, om at det har en negativ effekt på børn at komme i fængsel. I det øjeblik de kommer ind det strafferetlige system, så forstærker det deres negative adfærd,« siger hun.
Hun har selv forsket i dynamikker i fængslet og tilbragte i 2006-2007 over 1.000 timer i et lukket fængsel for at undersøge de logikker, der opstår bag tremmer.
Netop manglen på uddannelse forstærker faktisk tendensen endnu mere ifølge Linda Kjær Minke:
»Konklusionen på undersøgelsen er jo, at det går de unge værre i forhold til uddannelse. Det må siges at være meget bekymrende, fordi forskning viser, at uddannelse reducerer risikoen for kriminalitet.«
Begynder at se sig selv som kriminelle
Ifølge Linda Kjær Minke er der ikke noget, der tyder på, at fængsel virker afskrækkende og på den måde forbygger ny kriminalitet. Snarere tværtimod.
»De begynder at se sig selv som kriminelle, og de sammenligner sig selv med de unge, de er sammen med. Derfor identificerer de sig med andre kriminelle,« forklarer hun.
Dermed er hun på linje med de amerikanske forskere bag det nye studie:
»Det at lære andre børn at kende, som også har problemer, skaber måske nogle uønskede sociale netværk. Det kan godt være noget stigmatisering forbundet med det. Måske tænker du, at du er særligt problematisk og på den måde bliver det en selvopfyldende profeti,« siger Joseph Doyle, som har været med til at lave det nye studie.
Fængsel øger risiko for at komme i fængsel igen
Selv om det amerikanske samfund selvfølgelig er meget anderledes end det danske, så mener Linda Kjær Minke godt, man kan drage paralleller til danske forhold.
»Det understøtter den forskning, der er i forvejen på området. Den viser, at jo flere gange du har været i fængsel, jo mere stiger risikoen for, at du kommer i fængsel igen. Bliver den proces indledt, når man er meget ung og påvirkelig, så er der større risiko for, at den fortsætter senere,« understreger hun.
Både fordi du allerede som ung har skabt dig et netværk med andre kriminelle, og fordi det bliver svært at blive en del af det ikke-kriminelle samfund igen.
»De unge opgiver på en eller anden måde. Det bliver en kamp at komme tilbage til samfundet igen og blive inkluderet og få en uddannelse og et arbejde. Det forstærker processen, fordi det bliver sværere at blive selvforsørgende og tjene penge på andet end kriminalitet,« siger Linda Kjær Minke
Hvis man vil forhindre ungdomskriminalitet, handler det ifølge Linda Kjær Minke om at forebygge.
»Forebyggelse har effekt i forhold til at forhindre at et barn eller en ung udvikler en kriminel karriere. Ikke straf,« siger hun.
Børn er ikke klar til fængsel
Professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Inge Bryderup sætter spørgsmålstegn ved, om man nødvendigvis kan konkludere en sammenhæng i studiet, men hun fremhæver, at også anden forskning viser, at fængsling ikke gør noget godt for så unge mennesker.
»Man kan diskutere, om der kan gemme sig en tredje årsag til, at flere ender i fængsel igen, men man kan fortolke resultaterne sådan, at fængsel ikke er godt for mindreårige. Det stemmer også overens med tidligere forskning,« siger hun.
Derfor er hun også meget imod, at man sænker den kriminelle lavalder yderligere i Danmark.
»Det synes jeg ville være helt bogstavelig talt mod bedre viden. Det kræver en vis modenhed at forstå konsekvenser af sine handlinger og dermed anerkende en straf, og det har børn ikke. Derfor tjener det ikke noget formål at sætte børn i fængsel,« siger hun.
Hun tror ikke, at mange vil blive fænglset, men til gengæld vil en kriminel lavalder på 12 år sende et dårligt signal.
Det vil ikke få en kæmpe praktisk betydning. Men det har en stor signalværdi, at man vil straffe børn. Børn er defineret ved, at voksne skal tage sig af dem med omsorg og vejlede dem. Det skal man gøre i stedet for at dømme dem og sætte dem i fængsler eller sikrede afdelinger.«
