Annonceinfo

Sukker er skadeligt

Fruktose i almindeligt sukker er gift og forbruget bør reguleres på samme måde som alkohol og tobak, argumenterer amerikanske forskere. Nordiske eksperter er ikke helt uenige.

Almindeligt sukker indeholder lige mængder af de to forbindelser glukose og fruktose. (Foto: Colourbox)

Nej, denne gang kommer budskabet ikke fra nul-kulhydrater-lejren, og det drejer sig ikke om et opråb mod kulhydrater generelt.

Robert Lustig fra University of California, San Francisco, og hans kolleger råber derimod en høj advarsel mod en bestemt sukkerart: Fruktose.

Denne kemiske forbindelse findes, som navnet antyder, i frugt. I vores mad findes den først og fremmest i almindeligt sukker (sukrose) og i højfruktose-majssirup, som ofte bruges i stedet for sukker i USA.

I sidste udgave af Nature argumenterer Robert Lustig med, at stadig mere forskning peger mod, at fruktose er en langsomt virkende gift, som har meget af skylden for den enorme stigning i alle lidelser forbundet med metabolsk syndrom:

Højt blodtryk, høje niveauer af triglycerider (fedt i blodet), insulinresistens, diabetes og fedme.

Derfor bør myndighederne kontrollere brugen af stoffet gennem afgifter, regulering af tilgængelighed og aldersgrænser, på samme måde som de gør med alkohol og tobak, skriver forskerne.

Professor i ernæringsbiologi ved Universitetet i Oslo, Svein Olav Kolset, mener, at de har en pointe.

»Jeg vil nok afstå fra at bruge ordet gift, men det er indiskutabelt, at et højt indtag af fruktose er problematisk,« siger han til forskning.no.

Ender i leveren og bliver til fedt

Det hele handler om kemi.

Almindeligt sukker indeholder lige mængder af to forbindelser: glukose (druesukker) og fruktose. De er bundet sammen, men spaltes fra hinanden i tarmen. Højfruktose-majssirup er behandlet og indeholder op til 60 procent fruktose og 40 procent glukose.

Både glukose og fruktose smager sødt og omsættes i kroppen. Men vejen de tager igennem fordøjelsen er forskellig. Og det er netop dét, der er problemet, ifølge Robert Lustig.

USA har det største sukkerforbrug per indbygget i verden. Norge ligger højere end Sverige og Danmark, men forbruget i Norge er på vej ned. (Foto: Colourbox)

Mens størstedelenaf glukosen forbrændes i musklerne og i alle kroppens celler, går fruktosen til leveren. Der lagres overskuddet som fedt, hvilket er forbundet med mange negative sundhedseffekter.

»Dette er egentlig ikke ny viden. Men der har været for lidt fokus på det høje forbrug af fruktose,« siger Svein Olav Kolset fra UiO.

Han understreger, at vi ikke skal undervurdere sukkerets rolle. Alligevel vil han ikke sige, at fruktosen er den eneste årsag til livsstilssygdomme i Vesten.

»Fysisk inaktivitet, fed mad og det totale kalorieindtag er også meget vigtige komponenter,« siger han.

Norge nummer tre i verden

»Lidt er ikke noget problem, men meget dræber,« skriver Robert Lustig og hans kolleger i Nature, og henviser til, at ’meget’ definitivt karakteriserer mængden af sukker, som findes i almindelig vestlig mad.

»I de sidste 50 år er indtaget af sukker tredoblet på verdensbasis,« skriver de.

Robert Lustig har en pointe, særligt som amerikaner, siger Svein Olav Kolset.

»USA har det største sukkerforbrug per indbygger i verden. Men Norge ligger ikke så langt bagved – på en tredjeplads, hvilket er meget højere end Sverige og Danmark.«

De seneste undersøgelser viser imidlertid, at forbruget er på vej ned. Dette er sandsynligvis en følge af de norske sundhedsmyndigheders arbejde.

De er gået ud med anbefalinger om, at ikke mere end to procent af kalorierne i vores kost må komme fra tilsat sukker. For en almindelig norsk kvinde er kvoten altså brugt op efter en halv liter sodavand.

Sodavand og juice er det skjulte problem

»Det største problem i norsk kost er netop sodavand. Slik og kager betyder også en del. Frugt er også en kilde til fruktose, og det er ikke godt at spise for meget. Men vi spiser som udgangspunkt så lidt frugt i Norge, at dette ikke er et problem,« siger Svein Olav Kolset.

Det største sukkerproblem i norsk kost er sodavand, ifølge Svein Olav Kolset. (Foto: Colourbox)

Juice skal man derimod være lidt forsigtig med. Der er lige så meget sukker i et glas appelsinjuice, som der er i sodavand. Samtidigt er det vigtig at skille sukker fra andre kulhydrater.

»Lange kulhydrater, såsom stivelsen man finder i pasta, ris og andre typer brød, er uproblematiske. De er vigtige dele af kosten,« siger Svein Olav Kolset.

Strenge tiltag kan være nødvendige

Robert Lustig og hans kolleger argumenterer nu for, at myndighederne skal bruge erfaringen fra kampen mod alkoholmisbrug til at bekæmpe det voldsomme indtag af fruktose.

Da individuelle tiltag, som for eksempel projekter i skolerne, ser ud til at have en begrænset effekt, foreslår forskerne hellere tiltag, der begrænser adgangen til sødestoffet.

Dette betyder beskatning, regler for distribution eller aldersgrænser, for eksempel for køb af sukkerholdig sodavand.

Andre mener imidlertidig, at Robert Lustig går alt for langt, og at der endnu ikke er god nok dokumentation for at fruktose er specielt skadeligt. Enkelte kalder ham en sukker-alarmist, efter at en optagelse af hans foredrag fik enormt mange seere på YouTube.

David Katz fra Yale University advarer mod at gå i samme fælde som tidligere kosteksperter; at definere et element af kosten som roden til alt ondt.

»Det er den generelle kvalitet og kvantitet af vores kost, som har noget at sige for sundheden, ikke bare et i øjeblikket udvalgt skidt eller godt næringsstof,« skriver han i en kronik i Huffington Post.

Svein Olav Kolset minder også om, at der kan være mange faktorer som påvirker udspillene i debatten.

»I 2003 gik WHO ud med anbefalinger om at reducere sukkerindtaget. Det førte til en forfærdelig omgang larm fra sukkerindustrien. Der kom trusler fra amerikanske politikere om, at de ville trække deres støtte til sundhedsorganisationen tilbage.«

»Det er vigtigt at være klar over, at sundhedsspørgsmål forsat er politiske,« afslutter Svein Olav Kolset.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Ja det er svært

Det er da svært for mange at gennemskue hvad der er sundt. Derfor skal vi lære hinanden og vores børn hvordan man kan søge information, og vurdere hvad der har en videnskabelig baggrund, og hvad der kan være en myte.

Hvordan læser man fx en varedeklaration? Det har jeg selv meget fornøjelse af. Det kom sig faktisk af fedtreduktionsbølgen i 90'erne. Jeg spurgte mig selv, hvis der er 25% mindre fedt i det pålæg, og det stadig vejer det samme, hvad er der så i i stedet for?

Det er vel i bund og grund indtaget i forkerte mængder der et det usunde og ikke den enkelte fødevare. Et misbrug eller overforbrug kunne det med rette kaldes. Men er et et godt kost råd? Kan den almindelige forbruger gennemskue det?

Uanset varedeklarering og mærkningsordninger, så kræver det uddannelse og viden for at kunne træffe gode beslutninger om sin egen sundhed. Sund fornuft er tilsynelandende aldrig noget man kan regne med.

Naturligt?

Det er en fjollet og uvidenskabelig konklution, Vanessa. Regner heller ikke med du mener det seriøst.

Hvad er naturligt?

Jeg mener ikke at naturen i sig selv bare er god og fin, og alt der er forarbejdet af mennesker er usundt eller farligt. Der er talløse forsøg på at tilintetgøre vores krop hver eneste dag af meget naturlige bakterier og vira. Det lyder religiøst og ulogisk. Hvilke gode kostråd kan der komme ud af denne betragtning? Jeg kan ikke finde noget videnskabeligt arbejde der underbygger den påstand. Ej heller historien om raffineret sukker, der skulle være mere usundt end brunt rørsukker. Hvor har du det fra?

Der gives helt utroligt mange hjemmelavede og uvidenskabelige råd, kurser og tips om sundhed og kost som dels er forkerte og vildleder, af selvbestaltede helseeksperter, der kun har deres viden fra andre dito. At folk relativt ukritisk benytter sig af det, er vel det vi må leve med her i informationsalderens ungdom.

Fedme er et problem for mange og vi har brug for vaskeægte hardcore forskning der kan øge vores viden på det område. Når store dele af et samfund rammes af problemer som fedme, er det en politisk opgave at deltage i løsningen.

Så lad os nu få noget ny viden frem og få manet fordomme og myter til jorden.

Sukker og gigt

Meget tyder også på at der en tæt sammenhæng mellem høj indtagelse af fruktose og gigt.

Dette kan forklares med at fruktose bindes til fosfat i levercellerne. Herved ophobes stoffet ADP som så nedbrydes. Ved denne nedbrydning dannes der urinsyre. Urinsyren fordeles i kroppen og danner krystaller i leddene. Dette giver de smertefulde symptomer.

Som nævnt i artiklen er alm. sukker et disakkarid, som består af glukose og fruktose.
I Danmark indtager vi i gennemsnit ca 40 kg sukker per år. Det betyder at vi tilføres ca 20 kg fruktose per år.

Man kan derfor let forestille sig at vores omsætningskapacitet bliver overskredet.

Re: Sukkersyge

Kim, jeg vil give dig helt ret i alt, hvad du siger. Jeg tænker da også selv meget over, hvad jeg spiser. Og det er da også af den grund, at jeg bruger erythritol i stedet for sukker.
Man skal selvfølgelig tage hensyn til de individuelle ting, så som sukkersyge.
Min pointe er blot, at man ikke skal få frugt til at lyde som noget skadeligt eller farligt, efter som det ikke er det.
Hvis folk nu får den opfattelse, at frugt bør undgås, ville jeg se det som et problem.
Desuden har mange frugter, som eksempelvis æbler, et lavt glykæmisk indeks og tilfører derfor energi til kroppen på en blodsukkervenlig facon. :-)

Spis naturlig mad

Jeg er enig med dig Vanessa. Hvad der er naturligt må vi kunne spise.
Samtidig har jeg undersøgt, hvor mange måder det er muligt at spise på for mig
kødspiser
vegetar
veganer
rawfood
freshfood
og stadig bevare blodsukkeret stabilt
og det kan jeg på alle måderne.
Det er dog ikke alle måderne jeg føler mig næret på, sådan som helhed
Jeg mener vores sundhed bygger på 5 områder(Mauoriernes sundhedsbegreb fra New Zeeland)
Fysisk
mentalt
følelsesmæssigt
åndeligt
socialt
Og at vi må arbejde på at få dem alle til at spille sammen

Sukkersyge

Vanessa"...Men jeg synes nu stadig det er absurd at sige, at vi burde skære ned på frugt etc..."

Hvis du har sukkersyge er der mange gode grunde til at holde igen med (de søde) frugter - en appelsin for meget og så er resten af den dag ødelagt.

Bare fordi ting er spiselige er det ingen garanti for at man ikke skal tænke sig om og frugter skal ikke bare hældes indenbords uden at man lige overvejer hvor mange man kan tåle.

Det er langt bedre med grøntsager her kan man godt gnaske løs til man ikke kan rokke med ørene men for frugter gælder andre forhold.

I øvrigt så skader det ikke hvis man bruger lidt tid på at planlægge sine måltider og sikre at balancen er i orden - vi mennesker er jo rent biologisk set omnivorer - men for at få det optimale udbytte af ens mad bør man sikre at man får lidt af det hele og ekstra af grøntsagerne og så ellers være varsomme med fedt-sukker-salt indholdet.

Erythritol vs. Stevia

Mht. sødestoffer vil jeg anbefale alle, der gerne vil betale lidt ekstra, erythritol (også kendt som Sukrin og Multisød). Det er helt naturligt og findes i flere forskellige frugter. Det har et glykæmisk indeks på 0 og indeholder 0 kalorier/100 g. Smagen er som sukker, dog knapt så sød.

Jeg har også prøvet koncentreret stevia, men jeg synes smagen var rigtig slem. Det søde sad i halsen og var lokaliseret anderledes på tungen end sukker og erythritol. Desuden smager det af lakrids. Puha!

Men jeg synes nu stadig det er absurd at sige, at vi burde skære ned på frugt etc. og i det hele taget at sukker skulle være usundt. Sukker er en kilde til kalorier, som er fuldstændig uundværligt for at vi kan eksistere.
Selvfølgelig er raffineret sukker ikke en god kilde til kalorier, da der så vil være mindre plads til de energikilder der indeholder de næringsstoffer, vi skal have tilført for at kunne fungere og holde og sunde og raske..
Spis naturlig mad. Alt hvad der er skabt til at blive spist af dyr og mennesker, må vel være det rigtige. Der i blandt frugt.

Hjælp jeg er død.

Erik Nørgaard.

Prøv at skrive "den flyvende bimorder" i Google. så får du et indblik i, hvordan Bladan og DDT blev anvendt på det tidspunkt. Som barn på landet på den tid, har jeg været udsat for de fleste af den slags stoffer.

Indhold

Har du andre oplysninger så kom frem med dem inkl. dokumentation fra troværdige kilder.

Formodninger - postulater - gætterier mv. er ikke holdbart her på videnskab.dk - måske på andre sites men ikke her.

Sukker er skadeligt

Det kommer nu nok an på, om man tror på de angivelser der er på kartonerne

Skummetmælk

Forskellen er ens hvad du også ville vide hvis du kikker på indholdsfortegnelsen:

Naturmælk

Sødmælk:

Energi: 262 kJ (63 Kcal)
Kulhydrat: 4,4 g
Protein: 3,4 g
Fedt: 3,5 g

Vitaminer: 0,19 mg B2 Vitamin = 12 % af anbefalet daglig tilførsel
Mineraler: 120 mg Kalcium = 15 % af anbefalet daglig tilførsel
90 mg Fosfor = 11 % af anbefalet daglig tilførsel

Skummetmælk:

Energi: 143 kJ (34 Kcal)
Kulhydrat: 4,7 g
Protein: 3,5 g
Fedt: 0,1 g

Vitaminer: 0,19 mg B2 Vitamin = 12 % af anbefalet daglig tilførsel
Mineraler: 120 mg Kalcium = 15 % af anbefalet daglig tilførsel
90 mg Fosfor = 11 % af anbefalet daglig tilførsel

http://www.naturmaelk.dk/Default.aspx?AreaID=92

Det er fedtet der er fjernet - alt det gode er stadigvæk tilbage i de samme mængder som i sødmælken.

Letmælk bruger jeg kun til min latte og kun ganske lidt - sødmælk har jeg droppet men skummet bruger jeg til alt det andet inkl. mine protein-drikke.

Nej Hov

@Hans Eriksen

Det du så børnene blev pudret med i hovedet var DDT, som var et forfærdelig stof; men havde det været bladan, der var blevet anvendt på den måde, så ville formentlig ingen, - inklusive fotografen, - have overlevet.

@ Kim Kaos

Du har ret i din lange udredning om at købe sundt ind; men så skulle du nok droppe det sidste om at købe skummetmælk i stedet for sødmælk. For vil du have de sunde ting, der trods alt også findes i sødmælk, så må du tage det "søde" med det sure.
At tro, at du får eksempelvis den samme mængde vitaminer i skummetmælk som i sødmælk, er helt forkert.
Grunden til at først letmælken kom frem i butikkerne, og senere skummetmælken, (som dog også kendtes i gamle dage) og senere minimælk og andre "hvidfarvede vandtyper" var, at hvis mejerierne - med Arla i spidsen - kunne bilde os ind, at det var meget sundt at drikke vandmælk og samtidig oven i købet få os til at betale dyrt for dette vand, så ville det blive en kanonforretning, når man samtidig brugte fedtet til at lave oste og andre produkter af, som selvfølgelig også skulle sælges rigtig dyrt.
I det der kommer ud af koens yver er det nemlig fedtet, der er det mest værdifulde. Både målt i penge og i sundhed.

Indholdsfortegnelsen

Hvis man kikker på indholdsfortegnelsen kan man jo læse hvad et produkt indeholder og vi lever ikke i 1946 - nu om dage ved alle at sukker ikke er særligt sundt og at man ikke skal æde fedtemadder dagen lang.

Det fremgår jo klart og tydeligt at f.eks. Frosties indeholder: 37g sukker pr. 100g og Coco Pops indeholder 35g og resten er stivelse med samme næringsværdi af den type du bruger til at stive skjorter med - så ingen mysterier her.

Selvfølgelig forsøger producenterne at bilde folk ind at lige deres produkt er mere sundt end alle de andre og de skriver frisk væk 30 % mindre eller lign. ævl på forsiden af pakken - men gider man lige at bruge 2 minutter ekstra når man handler ind (man behøver kun at gøre det en gang og så huske hvad der står) så kan man lige få et overblik over hvor meget sukker-fedt-salt et produkt indeholder og er det over "grænseværdierne" så lader man være med at købe det - husk din sundhed starter når du handler og det du IKKE kommer i kurven spiser/drikker du IKKE når du kommer hjem.

Vær grundig når du handler - tjek indholdet og med tiden ved du hvad du ikke skal købe og det bliver lige så nemt at handle sundt og bevist som at handle uden at tænke sig om - når du først har brugt tid på at kikke på de forskellige typer knækbrød/rugbrød mv. og har fravalgt dem der er for fede/søde/salte så står du tilbage med dem du fremover bør købe og så er det bare at plukke et ned næste gang du løber igennem Netto/Lidl/Føtex etc. og dukker der en ny vare op så bruge lige et minut på at tjekke de vigtige nøgletal og er det for usundt så drop det.

Jeg har smidt 40 kg på 1½ år bare ved at være bevist om hvad jeg køber og spiser - skift sødmælken ud med skummemælk etc. - og nu handler jeg lige så hurtigt ind som alle andre for jeg ved på forhånd hvad jeg ikke vil købe og hvad der er sundt for mig og hvad jeg skal undgå.

Sukker og meget andet

Der er faktisk mange der ikke ved, at der er over 100g sukker pr. liter. sodavand.

Det er heller ikke nemt, når eksperter ofte vildleder så voldsomt.
Har du set filmen hvor voksne mennesker går ned langs lange rækker af børn, og pudre dem i hovedet med bladan, for at slå lus ihjel? Bladan var jo helt uskadeligt.

I skolen sad vi og trillede med kviksølv, på opfordring fra læren.

Vi var uvidende om, at der var østrogener i de sutter vi puttede i børns mund.

Der er i tusindvis af eksempler på, hvor brugere enten er holdt hen i uvidenhed, eller direkte vildledt.

Tænke

Det skader heller ikke at tænke selv og uden at risikere en alvorlig hovedpine kan de fleste vel regne ud at når en læskedrik indeholder over 100g sukker pr. liter så er den nok ikke særlig sund.

Det samme gør sig gældende når det kommer til andre fødevare/læskedrikke og man behøver ikke at være et geni for at kunne gennemskue at morgenmadsprodukter der indeholder lige så meget sukker som vingummíer nok ikke er det bedste at hælde på ungerne.

Hvad fortæller din krop dig?

Hvor er jeg enig med dig Hans Eriksen at det er en forudsætning at man ved hvad man har med at gøre for at kunne ændre vaner.
Her må den enkelte så beslutte jeg for om det er sundheds- og fødevaremyndighedernes anbefalinger eller en mere alternativ viden man vil følge. Muligheden er jo også at være meget opmærksom på egen krop og lære at mærke hvad den fortæller.

Svært

Det er rigtigt det er svært at ændre vaner. Men en forudsætning for at prøve, er at få korrekt viden om hvad man har med at gøre. Da jeg var ung, var der flere læger, der fremhævede tobaksrygning som sund, og det er ikke så mange år siden, vi fik at vide hvor sund sukker var. I dag drikker mange mennesker light, fordi de tror det er sundt. Det kan godt være, at oplysning ikke hjælper meget på dem der er fanget i vaner. Men det kan måske hjælpe unge til at vælge fra. Selvom jeg indrømmer det ikke er nemt, at gennemskue hvad de forskellige putter i al ting.

Svært at ændre vaner

Helt enig med sucrose. Det er en super god ide at bruge den præcise terminologi.

Dog er det jo gevaldigt svært at ændre vaner og nu har danskerne sagt sukker om det raffinerede hvide roesukker i umindelige tider, så det bliver op ad bakke.

Vi løber sikker ind i lignende forvirring omkring det nye sødestof steviol glycosid (e-960) som mange allerede er begyndt et kalde stevia (som er navnet på selve planten)

Let adgang

Jeg har tidligere efterlyst en anden politik for at begrænse sukkerforbruget i stedet for at gøre stats kassen afhængig af sukker afgifterne. Politikerne lider af dobbeltmoral.
Vi må naturligvis fjerne bjerget af sukker i børnehøjde lige op til kassen i supermarkedet.
Udbudet bør begrænses, og sukkerindholdet i læske drikke nedsættes, eller endnu bedre, tilsæt i stedet sødestoffet stevia i de fleste produkter, det er helt uskadelig.

Sukker i cola

@ Hans Eriksen

Du har fuldstændig ret.
En ret uhyggelig oplevelse du må have haft, da du var "colaman".
Et forslag kunne være at sukker i madvarer i de mængder og grundet de følgeresultater sidestilles med med narko og jages af politiet på samme måde som dette, da det er lige så skadeligt i de chokerende mængder af tilsætning, der åbenbart opereres med af fødevareindustrien.

Der er såmænd helt præcist 51,5 g

Taget direkte fra varedeklarationen på coca-cola.dk.
10,3 g/100 mL

re: Sukker i cola

Se i mit indlæg om mængden af sukker i din mad - her er et et par link der viser at der er ca. 25 sukkerknalder i 0,5 liter cola hvilket svarer til ca. 50g pr. 0,5 liter.

Ellers kan man jo bare kikke i sine gamle kemibøger de fortæller at man kan opløse 211g sukker i 100g (ml) vand ved 20C. - Er vandet varmer kan man opløse lang mere men det bundfældes når væsken afkøles - så 211g pr. 100g vand ved 20C er tommelfingerreglen for hvornår en opløsning er mættet.

Så det er ikke et problem at hælde 50g sukker i 0,5 liter cola - punktum.

Sukker i cola

Erik Nørregaard.

Jeg har det fra nettet.

Jeg har selv været colanarkoman. I den forbindelse pådrog jeg mig sukkersyge.

På et møde om sukkersyge fremkom jeg med den samme oplysning. Ingen troede mig, før en nørd havde fundet det på computeren, og bekræftede det. Efter en afvænning, er jeg sluppet fri for sukkersygen.
Jeg glemte desværre at få adressen på oplysningen, men den må kunne findes igen.

cola og sukker

Coca Cola er lavet af gensplejset majs(i USA), som så er lavet til glukosesirup, som så tilsættes deres særlige blanding af ekstrakter, som så igen bliver blandet med vand.

Det er altså ikke direkte hvidt sukker, som kommer fra sukkerroer især.

Øcola f.eks er tilsat rørsukker, men ved ikke hvordan det er i fht.

Masser af sukker i din mad

1 sukkerknald vejer 2 g.

1 l. sødmælksyoghurt 40 sukkerknalde
1 l. pære/banan yoghurt 35 sukkerknalde

Digestive kiks, hele pakken, 400 g 36 sukkerknalde
Donna kiks, hele pakken, 350 g 38 sukkerknalde

½ l. cola 25 sukkerknalde

Stærk peberbolcheblanding, 250 g 122 sukkerknalde

Knoppers, 3 stk 13 sukkerknalde

200 g. Marabou 50 sukkerknalde
100 g mørk chokolade 15 sukkerknalde

200 g. bløde lakridser 80 sukkerknalde

30 g Frosties, lille pakke 6 sukkerknalde
30 g. cornflakes, lille pakke 1 sukkerknald

http://sundhedsfremme.vardekommune.dk/Projekt-og-kampagner/Rend-og-Hop/C...

http://www.grevetandpleje.dk/Tandplejen/Tandproblemer/Sodavand%20og%20sy...

http://www.e-pages.dk/ebskole/230/10

Så det passer at der er 75+ stk. sukkerknalder i 1½ cola - føj!!!

Sodavand

@ Hans Eriksen

Jeg ved ikke hvor du har tallet 75 stk. sukker i halvanden liter cola; men det kan ikke passe. Af to årsager:
1. Du kan formentlig slet ikke opløse så meget sukker i halvanden liter vand.
2. Selvom du kunne ville det være kvalmende vammelt at drikke så højt et koncentrat.

Venlig hilsen fra Erik Nørgaard

Sodavand

Den sodavandstype der drikkes mest af på verdensplan er Cola. En flaske med 1½ liter indeholder omkring 75 stykker sukker. Så der er nok en overvejende sandsynlighed for, at det er på den måde den amerikanske fedme, her bredt sig ud over hele verden. Det er bare svært at komme igennem med, ad cola lægger mange reklamekroner i medierne.

Men hvordan ser man forskel? Hjælp!

For mig var ovenstående artikle spændende læsning, og jeres kommentarer også. Men hvis man nu kigger på en varedeklaration, hvordan ser man så om der er høj andel af fruktose eller glukose, eller what-ever? Det kan man ikke vel?

Grunden til at jeg spørger er at jeg I et stykke tid ikke har spist særligt meget brød og pasta, netop for at skære ned på kulhydraterne, men artiklen synes ligesom at foreslå at jeg i virkeligheden burde fokusere andre steder (og bare rolig, jeg kaser mig ikke frådende ind i brød/pasta retterne nu).

Så spm til alle de kloger hoveder herinde: Hvordan vælger man nemmest de "sundeste" kulhydrater?

Men hvordan ser man forskel? Hjælp!

For mig var ovenstående artikle spændende læsning, og jeres kommentarer også. Men hvis man nu kigger på en varedeklaration, hvordan ser man så om der er høj andel af fruktose eller glukose, eller what-ever? Det kan man ikke vel?

Grunden til at jeg spørger er at jeg I et stykke tid ikke har spist særligt meget brød og pasta, netop for at skære ned på kulhydraterne, men artiklen synes ligesom at foreslå at jeg i virkeligheden burde fokusere andre steder (og bare rolig, jeg kaser mig ikke frådende ind i brød/pasta retterne nu).

Så spm til alle de kloger hoveder herinde: Hvordan vælger man nemmest de "sundeste" kulhydrater?

Sig ikke sukker, når der menes sukrose

Kedeligt at det danske ord "sukker" ikke alene kan betyde det konkrete stof sukrose (forbindelsen glukose-fruktose), men også bruges overordnet om sukkere som glukose, fruktose, laktose, maltose, med mere, ja til tider sågar for kulhydrat som sådan.

Den tvetydighed kan betyde uklarhed og misforståelser, hvis man ikke er terminologisk præcis i hele den søde forskningsformidling og debat.
I artiklen herover bruges kun én gang ordet sukrose, selvom den dog alt ialt er rimelig forståelig.

Sukrose er derfor en bedre betegnelse at bruge, dér hvor det er det man mener.
Synonymet "almindeligt sukker" for sukrose kunne måske gå an, men det er forudsigeligt at det ikke vil blive brugt konsekvent nok, så det alligevel ender med bare "sukker"; ligesom det jo også i denne artikels overskrift er smuttet.

sukkerforbrug

»I de sidste 50 år er indtaget af sukker tredoblet på verdensbasis,« skriver de.

Ja. Men det er verdens befolkning jo også..
Der menes vel mere præcist at det er vestlige lande generelt, hvor forbruget er øget?

Det har du da fuldstændig ret

Det har du da fuldstændig ret i, Erik. Hvor er jeg dum!
Det eneste sikre er simpelthen slet ikke at indtage noget som helst.

Venlig hilsen Vanessa Petersen

Løgneren Arne Astrup

Arne Astrup satte befolkningens liv og helbred på spil ved at påstå, at sukker ikke feder. For den misinformation blev han belønnet med 7,7 mio. kr. - Det store beløb, givet - af Danisco til forskningsprojekter under Astrups ledelse – dog efter seks et halvt år skiftede professor Arne Astrup og hans hold af ernæringseksperter mening og kunne nu fortælle at sukker feder.

De Danske Sukkerfabrikker fik i 1993, efter nogle års ihærdig indsats fra Lyngby Forbrugergruppe, et bødekrav på 50.000 kr. på grund af deres annoncekampagne TOM SNAK. Den indeholdt vildledende udsagn om, at sukker ikke feder, og at sukker ikke omdannes til fedt.

De afviste at betale bøden og ville ved en eventuel retssag indkalde vidner fra ind- og udland for at dokumentere påstandene. Arne Astrup var den mest indflydelsesrige danske ekspert, og han havde meningsfæller i udlandet, specielt forskere fra Schweiz, der samarbejdede med Nestlé. Pudsigt nok var det de samme forskere, der i 1988 for første gang viste, at indtag af store mængder sukker og andre kulhydrater hos mennesker medførte en betragtelig omdannelse af sukker til fedt: 580 g på 6 dage.

I undersøgelsen, som blev offentligtgjort i Ugeskrift for Læger, har medvirket to grupper af overvægtige kvinder og mænd, som i 10 uger indtog en forsøgskost, der enten indeholdt sukker eller kunstige sødemidler. Cirka 70 procent af sukkeret kom fra drikkevarer - resten fra yoghurt, is, marmelade eller grød.

Efter 10 uger havde de 21 medlemmer af sukkergruppen taget i gennemsnit 1,6 kilo på, mens de 20 overvægtige i sødestofgruppen havde tabt gennemsnitlig ét kilo.

Men i over 6 år løj Arne Astrup befolkningen lige op i ansigtet – nu er han blevet hellig og har siden undskyldt sig med at det var alle andre skyld at hans afd. vildledte befolkningen – men kendsgerningen er at han solgte sig selv for ussel mammon og har gjort sig skyldig i at tusindvis af mennesker har pådraget sig alvorlige sygdomme ved at bilde folk ind ikke en men mange gange, at cola med kunstige sødemidler feder mere end cola med sukker, på trods af at han selv har været med til at gennemføre en undersøgelse, der klart viste det modsatte.

Indtil år 2001 kunne man på sukkerposerne læse følgende infotekst:
– (med kommentarer fra Lis Olesen Larsen i parentes)

– Sukker er et kulhydrat, der ganske vist ikke indeholder vitaminer eller mineraler, men omdannes og fordøjes i kroppen på samme måde som kulhydraterne i brød, ris og pasta. – (Det er sandt, at sukker og stivelse fra brød, ris og pasta fordøjes på samme måde, nemlig ved hjælp af enzymer, men ikke med samme resultat. Sukker spaltes i tarmen til drue- og frugtsukker, men stivelse spaltes udelukkende til druesukker. Drue- og frugtsukker påvirker leverens stofskifte og insulinafgivelsen på hver sin måde.)

– Kulhydrater forbrændes før fedt og protein. – (Nej, kroppen forbrænder til stadighed både kulhydrat, fedt og protein, men i varierende omfang, afhængig af kalorieindtagets art, tid på døgn, træningstilstand, køn, alder m.m.).

– De omdannes ikke til fedt, men bliver til energi for muskler og hjerne. – (Ja, de leverer energi, men de omdannes til fedt, både i lever og fedtvæv, også selv om man ikke indtager for mange kalorier; men så forbrændes det dannede fedt i stedet for at oplagres.)

– Og de mætter godt. – (Ja, men ikke længe, og lystfølelsen ved den søde smag kan overdøve mæthedsfølelsen.)

www.viden.jp.dk/binaries/an/8163.pdf

Sukker er skadeligt

@ Vanessa Petersen

Her må jeg desværre korrigere dig, Vanessa. Vand må du heller ikke drikke, fordi det skyller vitaminer og andre nødvendige stoffer ud af kroppen, hvis man får for meget og desuden indeholder vandet rester af farlige sprøjtegifte.
Så spis 0 og drik ingenting.
Så lever man rigtig, rigtig sundt.
I hvert fald i et stykke tid.

Venlig hilsen Erik Nørgaard

Se foredraget !

http://www.youtube.com/watch?v=dBnniua6-oM
- ALLE burde se det!

Fruktose optages ligesom alkohol (ER ligesom alkohol) bortset fra at det ikke forbrændes i hjernen.
= ingen buzz, men alle de samme skadelige bivirkninger.

Og nej, frugt er ikke pludselig blevet farligt - det er det store sukker(navnlig fruktose)indtag UDEN det, i naturen altid, medfølgende fiberindhold som er problemet.

"Naturlig" menneskemad indeholder 100-300g fibre pr. dag.
- Idag spiser vi, i gennemsnit, 5g...

og spis bröd til

cerealer bliver omdannet til sukker,fordi det er let optagelig form, kulhydrater, i sukkerform let oplöseligt,kan bringes hurtigt frem,hvor der brug.

Sukker er skadeligt ?

Det passer ikke. Sukker er en nødvendighed- Det giver for eks. energi til hjernen. Det er for meget sukker, der er skadeligt.

Absurd!

Så nu er frugtsukker også skadeligt? Så må vi heller ikke spise frugt, eller hvad?
Frugt er skabt for at blive spist af dyr og mennesker og sådan har det altid været. Fruktose er en kilde til energi, og det er da klart, at får vi for meget, så vores samlede kalorieindtag er for højt, vil det lagres i kroppen som fedt, og vi vil tage på i vægt.
Sådan er det med AL energi. For vi for meget, tager vi på, får vi for lidt, taber vi os.
Jeg kan se et problem med det raffinerede sukker, da det jo bliver optaget en del hurtigere i kroppen og giver en unaturlig stigning i blodsukkeret.

Jeg tror på, at al naturlig mad gør os godt. Jeg kan ikke tro, at den mad vi finder i naturen, som også dyrene lever af, skulle være roden til alt ondt.

Der er ikke noget mad, som ikke bliver frarådt snart.
Alle former for kulhydrater (som er vores vigtigste energikilde), tilberedt mad, som skulle være unaturligt for os, rå mad, som skulle være skadeligt, kød, som skulle være syredannende og kræftfremkaldende, mælk, som skulle give kræft, grøntsager, som indeholder fytohormoner, som slår os ihjel, fedt, som skulle gøre os fede... Jeg kunne blive ved.

Lad os konkludere, ud fra alle forskernes synspunkter; Vi må kun drikke vand, ellers dør vi.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg