Henrik Leffers var ind til for nylig forskningsleder på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Nu er han arbejdsløs efter at han på baggrund af sin nye opdagelse har stillet spørgsmålstegn ved, om afdelingens forskning i lavdosis-effekter af hormonforstyrrende stoffer er relevant. (Foto: Sybille Hildebrandt)

Molekylærbiolog Henrik Leffers var indtil for nylig ansat som forskningsleder på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Nu er han fyret, efter at han har sat spørgsmålstegn ved den grundlæggende teori, afdelingens forskning bygger på.

Afdelingen arbejder ud fra en antagelse om, at det er hormonforstyrrende stoffer i vores miljø, der tilsammen er årsagen til, at man stadig oftere ser misdannelser på nyfødte drenges kønsorganer samt dårlig sædkvalitet hos voksne mænd.

Stofferne optræder i for små mængder til at kunne give effekter i dyreforsøg hver for sig, men man har en mistanke om, at de tilsammen kan give netop disse skadevirkninger.

Henrik Leffers har nu fremlagt forskningsresultater, der viser, at én enkelt hovedpinepille rummer en større mængde hormonforstyrrende stof, end hvad en gravid kvinde under hele graviditeten får ind i kroppen via de kendte kilder i vores omgivelser. Det er eksempelvis ftalater i legetøj af plast og parabener i hudcreme.

»Vi står med en opdagelse, der viser, at hovedpinepiller giver en højeksponering af et hormonforstyrrende stof i mennesker, der kan give skader på dyr. Forbruget af hovedpinepiller er vokset eksplosivt de seneste år. Det betyder, at gravides indtag af hovedpinepillerne i sig selv kan forklare det meste af udviklingen med det stigende antal hormonforstyrrende påvirkninger,« siger han.

Upopulær blandt ledelsen

Henrik Leffers konklusion er mildest talt ikke faldet i god jord i det forskningsmiljø, han er en del af.

Videnskab.dk har talt med en lang række forskere i ind- og udland, der arbejder med hormonforstyrrende stoffer og i forskellige sammenhænge har arbejdet sammen med den pågældende afdeling på Rigshospitalet.

Kilderne vil meget nødigt stå frem, men de siger samstemmende, at der igennem længere tid har været kurrer på tråden mellem Henrik Leffers og afdelingens ledelse. Det tilskrives en kombination af hans tolkning af de nye forskningsresultater og hans personlige stil.

Gnidningerne skulle bl.a. være et resultat af, at Henrik Leffers oprindeligt kommer fra universitetsverdenen, hvor forskningsmiljøet har ry for at være lidt mere åbent og tolerant overfor store personligheder med skæve, kreative idéer, end den er blandt regelrette overlæger på de kliniske hospitalsgange. Henrik Leffers er efter sigende både fagligt velfunderet og skarp i pæren, men ledelsen er blevet træt af den måde, han de seneste måneder har fortalt om de nye resultater og sine personlige overvejelser om dem på en stribe vægtige internationale konferencer og seminarer. Ifølge Videnskab.dk's oplysninger var hans præsentation af studiet dråben, der fik bægeret til at flyde over. Ledelsen opfattede det som en provokation, hvilket kickstartede en konflikt, der mundede ud i en fyreseddel.

Ledelsen har ingen kommentar

Henrik Leffers stiller sig uforstående overfor, at han er blevet fyret, men har dog et bud på en forklaring.

»Rigshospitalet forsøger at beskytte de mange millioner kroner om året, som de får fra myndighederne til forskning omkring lavdosisområdet og andre forskere indenfor området beskytter deres karriere. Det område er truet, efter at jeg har fremlagt resultaterne af det nye studie,« siger han.

Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar til sagen fra lederen af Rigshospitalets Afdeling for Reproduktion og Vækst, Anna-Maria Andersson. Hun siger, at fyringen af Henrik Leffers er en personalesag, som hun ikke vil kommentere, men at den som sådan ikke har noget med det nye studie at gøre. Konflikterne i forbindelse med studiet har kun været et symptom på de generelle problemer, der har været med forskningslederen, siger hun. For at understrege, at hans personalesag ikke hænger sammen med studiet, har hun bedt Henrik Leffers om at være Rigshospitalets kontaktperson i forhold til offentliggørelsen af resultaterne i pressen.

»Da han står for kontakten til pressen, har jeg ikke nogen yderligere kommentar til sagen,« siger hun.

Hundredvis af stoffer kan være hormonforstyrrende

Seniorforsker Ulla Hass fra DTU Fødevareinstituttet har haft ansvaret for studiets dyreforsøg, og hun fortæller, at hun har haft et godt samarbejde med Henrik Leffers og hans kolleger på Rigshospitalet om studiet. Men hun mener ikke, at man kan drage så bastante konklusioner, som Henrik Leffers gør.

Hun påpeger, at Henrik Leffers har sammenlignet én pille med de miljøstoffer, som man med sikkerhed ved, er farlige ud fra dyreforsøg - og det drejer sig kun om 10-30 stoffer.

Realiteten er, at vi hver især kan blive udsat for tusindvis af stoffer fra miljø eller mad, hvoraf de fleste slet ikke er undersøgt for hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg.

Gravides indtag af hovedpinepiller kan i sig selv forklare det meste af udviklingen med det stigende antal hormonforstyrrende påvirkninger

- Henrik Leffers

Hundredvis af stofferne er under mistanke, fordi de f.eks. har mekanisme eller en kemisk struktur, der peger på, at de kan være hormonforstyrrende. De virker på de samme biologiske mekanismer i kroppen og kan derfor tilsammen have en skadevirkning.

Derfor mener Ulla Hass, at det er vigtigt at blive ved med at studere de kombinerede lavdosis-effekter. Det nuværende billede kan komme til at se ret anderledes ud, når man har fået kortlagt flere kemikaliers hormonforstyrrende effekter.

»Hovedpinepillerne er et problem i sig selv. Men det er også et problem, der kan løses, for man kan langt hen ad vejen fjerne det ved at få kvinderne til at lade være med at spise pillerne. Den løsning fjerner imidlertid ikke bekymringen for alle de hormonforstyrrende stoffer i vores miljø, som tilsammen ser ud til også at kunne have en betydelig effekt,« argumenterer Ulla Hass.

Anerkendt forsker efterlyser mere viden

Partnerne er altså ikke enige om betydningen af hovedpinepillernes effekt, men begge har til en hvis grad ret - i hvert fald hvis man spørger professor i farmakologi Richard Sharpe fra University of Edinburgh. Han regnes for at være en af de mest anerkendte forskere inden for området på verdensplan.

Betyder den nye opdagelse, at effekter fra kemikalier er ligegyldige? Det spørgsmål er utroligt svært at svare på, da vores viden på området stadig er meget begrænset

- Richard Sharpe

»Betyder den nye opdagelse, at effekter fra kemikalier i vores miljø er ligegyldige? Det er et utroligt svært spørgsmål at svare på, da vores viden på området stadig er meget begrænset,« siger han.

Han ræsonnerer, at man med hensyn til hovedpinepillerne nu med sikkerhed ved, at doser, der ligger meget tæt på det maksimalt tilladelige for mennesker, giver skader i dyr. Effekten af de hormonforstyrrende kemikalier i miljøet ved man til gengæld endnu ikke særligt meget om, og derfor er det endnu umuligt at udtale sig om deres påvirkninger.

»Mit bedste bud er, at hovedpinepillernes effekt skal lægges sammen med effekten af de andre hormonforstyrrende stoffer, vi udsættes for. Det er altså ikke enten-eller men både-og,« siger han.

Selv om de forskere, der er involveret i studiet, ikke har samme syn på sagen, så er der efter hans vurdering ingen tvivl om, at der er tale om et særdeles vigtigt studie.

»De nye resultater er meget troværdige. De forskergrupper, der er involverede, har ry for kun at lave robuste studier og for kun at sende artikler til publicering med stor forsigtighed og omhu. De lægger kun data frem, hvis de selv er overbeviste om, at de virkelig har fået nogle overbevisende og stærke resultater. Vægtningen af de forskellige påvirkninger kan man så altid diskutere,« siger han.