Stem på Årets Danske Forskningsresultat
10 kandidater er nomineret til prisen Årets Danske Forskningsresultat 2016. Nu er det op til dig at stemme på det resultat, du synes, er det allerstørste.
Årets Danske Forskningsresultat 2016

Så er det nu, du skal stemme på Årets Danske Forskningsresultat for året 2016. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

AFSTEMNINGEN ER SLUT: Hvilket forskningsresultat skal have Videnskab.dk’s læserpris Årets Danske Forskningsresultat for året 2016? Det kan du være med til at bestemme, hvis du stemmer nedenfor.

Prisen bliver uddelt ud fra en afstemning, som netop er begyndt. Afstemningen løber frem til 22. februar, hvorefter vinderen bliver udråbt.

Vinder-resultatet kan ligge inden for alle de videnskabelige grene - fra sundhedsvidenskab til miljø- og samfundsvidenskab, hvilket du kan se i nomineringerne nedenfor.

Når spektret af videnskabelige felter er så bredt, er det selvfølgelig svært at afgøre, hvad der er størst. Men giv det alligevel et forsøg.

Læserpris har betydning for forskerne

Prisoverrækkelsen

Årets Danske Forskningsresultat er Videnskab.dk’s læserpris.

Afstemningen varer i to uger (Fra 8. - 22. februar).

Herefter udpeger redaktionen på baggrund af stemmerne en vinder, som modtager prisen til en prisoverrækkelse under Forskningens Døgn (24. april - 1- maj).

De ti nominerede resultater er valgt ud fra de indstillinger, som er sendt til redaktionen. Aldrig før har vi på Videnskab.dk modtaget så mange indstillinger til Årets Danske Forskningsresultat som i 2016.

Hele 93 indstillinger blev det til. Indstillingerne kom fra institutledere, forskere, kommunikationsmedarbejdere og nogle få også fra jer læsere. Afstemningen er en dyst om ære og intet andet, og de mange indstillinger fra universitetsverdenen må betyde én ting: Læsernes anerkendelse har stor betydning for forskerne.

Stem på din favoritkandidat nederst i artiklen. Men læs først om de ti nominerede resultater her:

Forskere ser 3,8 millioner år tilbage i tiden

Rekorden for, hvor langt forskere kan se tilbage i tiden har hidtil været 70.000 år. Kilden til den viden har indtil nu været DNA.

Forskere har dog med en ny metode gjort det muligt at se hele 3,8 millioner år tilbage i tiden og blive klogere på blandt andet pattedyrenes udvikling og menneskets udvikling. Den nye metode er baseret på analyser af proteinsekvenser, og den er udviklet af et forskerhold med professor Matthew Collins fra Københavns Universitet i spidsen.

Forskerne mener, deres metode har potentiale til at give os viden, der rækker 40 millioner år tilbage.

Nominerede
Matthew Collins, Anna Fotakis, Rosa Rakownikow Jersie-Christensen, Jesper V Olsen, Jessica Thomas, Enrico Cappellini m. fl.
(Center for Geogenitik, Statens Naturhistoriske Museum/ Københavns Universitet m.fl)

Læs mere om resultatetProteiner giver DNA tæsk - ser rekordlangt tilbage i tiden

‘Omvendt fotosyntese’ nedbryder plantemateriale hurtigt

En hidtil ukendt naturlig proces er blevet opdaget af danske forskere. De kalder processen for ‘omvendt fotosyntese’, fordi den i sin enkelhed går ud på at få sollys til at nedbryde et plantemateriale i stedet for at opbygge det ved hjælp af en særlig type enzymer med navnet monooxygenaser.

Processen vil potentielt kunne bruges i industrien. Her har man brug for at kunne bryde kemiske binder mere effektivt eksempelvis for at udvikle lægemidler eller producere bioethanol, der skal bruges til brændstof.

Nominerede:
David Cannella, Klaus Benedikt Möllers, Claus Felby m.fl.
(Københavns Universitet)

Læs mere om resultatetGennembrud: Danske forskere finder omvendt fotosyntese

Spillere kan bruges til at løse kvanteproblem

Menneskelig intuition kan hjælpe os til at udvikle kvantecomputere. Det viser et opsigtsvækkende forskningsresultat fra 2016, hvor et computerspil og 10.000 spillere hjalp et forskerhold med at finde en fartgrænse for, hvor hurtigt et atom kan flyttes i en kvantecomputer.

Forskerne troede først, at fartgrænsen skulle findes ved hjælp af computer-beregninger. Men de undersøgte, om den menneskelige intuition kunne lære computeren noget. Det kunne den. Faktisk var en del af spillerne hurtigere til at flytte et atom end computeren.

Forskerne kunne ud fra de data, de fik fra spillernes spil derfor forbedre algoritmen for computeren og gøre computeren hurtigere.

Nominerede:
Jacob Sherson m.fl.
(Aarhus Universitet)

Læs mere om resultatetSpillere løser kvanteproblem bedre end computere

Nyt redskab til at finde medicin mod flere sygdomme

Processen er lang og omkostningerne store, når der skal udvikles ny medicin. Hvis man kan springe et led over, er der mange penge at spare. Så tænk, hvis man blot kunne justere allerede anvendt medicin og bruge det som våben mod nye sygdomme.

En gruppe danske forskere har nu konstrueret et computerprogram som gør det muligt at forudse, hvilke sygdomme nye lægemidler kan have en effekt p,å udover den sygdom, som det var meningen lægemidlet skulle ramme.

Udviklingen af computerprogrammet kan gøre det muligt at lave billigere lægemidler, da det er mindre ressourcekrævende at rette ‘gammelt’ medicin til end at udvikle lægemidler fra bunden.

Nominerede:
Jan Baumbach (forskningsleder), Peng Sun, Jiong Guo, Rainer Winnerburg.
(Syddansk Universitet, Saarland University, ShanDong University, Stanford University)

Læs mere om resultatet: Gamle lægemidler kan behandle nye sygdomme

Global opvarmning kan få selvforstærkende effekt

Tip os om humaniora-forskning i 2017

I år var der kun ét humanioraresultat blandt de 93 indstillinger, redaktionen har modtaget. Det er vi kede af.

Vi tager derfor med stor glæde imod tip til fantastisk humanistisk forskning, som kan blive nomineret til næste års afstemning.

Videnskaben har for længst lagt frem, at menneskets udledning af CO2  vil føre til en global opvarmning, hvis ikke vi bremser udviklingen.

Dansk forskning lægger nu evidens på bordet for, at en faktor for den globale opvarmning - klimafølsomheden - faktisk har en selvforstærkende effekt.

Analyser af fortidens klima viser nemlig, at klimafølsomheden selv er afhængig af den globale temperatur.  Det indebærer, at virkningen af CO2 øges, når temperaturerne på Jorden stiger.

Nominerede:
Gary Shaffer, Jens Olaf Pepke Pedersen m.fl.
(Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet)

Læs mere om resultatet: Dansk forskning afslører dårligt nyt for klimaet

Forskere kan forudsige vegetative patienters opvågning

Efter en alvorlig hjerneskade og koma ender nogle patienter i en såkaldt vegetativ tilstand.

En stor del vil efter en periode opnå det, forskerne kalder minimal bevidsthed. Men en gruppe vil forblive i den vegetative tilstand. Hidtil har lægerne ikke vidst, hvilke patienter der aldrig kommer ud af den vegetative tilstand, og hvor den nedre grænse går for, hvor meget hjerneaktivitet der skal til, før man har minimal bevidsthed.

Et dansk studie fra 2016 giver for første gang et redskab til at forudsige opvågning fra koma.   Ved at kortlægge hjernens energiomsætning hos 141 patienter med svære hjerneskader har forskerne påvist, at omsætningen af energi er afgørende for prognosen for patienten.

Metoden udgør det første præcise værktøj til at forudsige opvågning efter vegetativ tilstand og blev modtaget internationalt som et regulært gennembrud.   

Nominerede:
Johan Stender, Kristian Nygaard Mortensen, Sune Darkner, Albert Gjedde, Ron Kupers
(Københavns Universitet)

Læs mere om resultatet: Nyt værktøj kan vise om vegetative patienter vil vågne igen

Forskere har indfanget og målt på antibrint

Forskeren Jeffrey S. Hangst fra Aarhus Universitet er sammen med sit forskerhold på CERN i Schweiz lykkedes med at indfange, opbevare og måle på antibrint.

Det er lidt af en bedrift. Antistof er nemlig en uregerlig størrelse. Når antistof rammer almindeligt stof, forsvinder begge dele nemlig. Tilbage er der kun energi. Forskerholdets målinger viste også, at antibrint og almindelig brint på kvanteniveau faktisk er hinandens spejlbilleder.

»Det er en rigtig flot måling, de har lavet. Det er første gang, man har været i stand til at undersøge, om antistof opfører sig som stof,« siger Jørgen Beck Hansen, der er lektor i eksperimentel subatomar fysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, og som har fulgt antistof-eksperimenterne gennem mange år.

Nominerede:
Jeffrey Hangst, Chris Ørum Rasmussen, Timothy Friesen, Graham Stutter, Bruno Ximinez.
(Aarhus Universitet)

Læs mere om resultatet: »Næsten et mirakel«: Fysikere måler på antistof

Fiskeolie under graviditet forebygger astma hos børn

Astma er den største kroniske børnesygdom i Danmark. 150.000 børn lider af astma. Nu har forskere fundet solid viden, som måske kan føre til at færre børn får astma.

Deres studie viser, at risikoen for at få astma falder med 30 procent, hvis barnets mor har spist fiskeolie i de sidste 3 måneder af graviditeten.

»Det er i sig selv massivt. Kan vi forebygge ⅓ af børneastmatilfældene i befolkningen med fiskeolie, har vi fundamentalt ændret tilgangen til forebyggelse af en sygdom, som vi har forsøgt at forstå gennem mange år,« siger hovedforfatter til studiet Hans Bisgaard.

Studiet er et dobbeltblindet, randomiseret, placebo-kontrolleret studie, og det bliver kaldt et “supersolidt, spændende, enormt grundigt og kæmpestort” af forskerkollegaer.

Nominerede:
Hans Bisgaard m.fl
(COPSAC, Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood, Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet)

Læs mere om resultatet: Fiskeolie til gravide forebygger astma hos deres børn

Danskerne er blevet mindre nationalkonservative

Kristendom, fødested og familiebaggrund betyder i dag mindre i forhold til at blive betragtet som rigtig dansk end for ti år siden. Hovedforklaringen er, at forestillingen om en autentisk dansk kultur forsvinder i de yngre generationer.

Det viser et studie, som professor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet har lavet på baggrund af et spørgeskema besvaret af danskere mellem 18 og 79 år. Studiet er nu en del af en bog, hvor professoren har udviklet et nyt begrebsapparat til at forstå og måle nationale forestillinger.

Nomineret:
Christian Albrekt Larsen
(Aalborg Universitet)

Læs mere om resultatet: Danskerne bliver mindre nationalkonservative

Bakterier bliver antibiotikaresistente ved at stjæle gener

Spredning af antibiotikaresistens mellem stafylokokker sker på en overraskende hurtig og effektiv måde, viser dansk forskning fra 2016.

Stort set alle bakterier er permanent inficerede af vira. Tidligere troede man, at dette var en byrde for bakterien. Men Jakob Habers studie viser, at bakterierne kan bruge disse virus til meget effektivt at ‘spionere’ og stjæle antibiotikaresistens-gener fra konkurrerende bakterier.

Spionagen gør bakterierne ekstremt ‘omstillingsparate’ og gode til at udvikle antibiotikaresistens. Med forskningsresultatet er vi altså kommet et skridt tættere på at forstå og måske bekæmpe antibiotikaresistens

Nominerede:
Jakob Krause Haaber, Jørgen Leisner, Marianne Cohn, Arancha Catalan-Moreno, Jesper Nielsen, Henrik Westh, José Penadés, Hanne Ingmer
(Københavns Universitet, Hvidovre Hospital, Glasgow University)

Læs mere om resultatet: Gennembrud: Antibiotikaresistens spredes ved at stjæle gener

Her kan du stemme

AFSTEMNINGEN ER SLUT:

Hvilket forskningsresultat i 2016 fortjener at vinde? Stem nedenfor.

Afstemningen slutter 22. februar. 

Er du mobilbruger, kan du med fordel åbne afstemningsmodulet i et nyt vindue.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud