Meditation former hjernen
Hjernen viser forandringer efter blot otte uger med buddhistisk koncentrationstræning. Det viser undersøgelser af mediterende personer.

Særlige typer meditation kan forandre hjernen. Det viser undersøgelser af mediterende personer.
En gruppe amerikanske forskere testede forsøgspersoner, der havde praktiseret såkaldt mindfulness-meditation. Forskerne fandt målbare ændringer i visse hjerneområder, som er vigtige for stress, empati, selvfølelse og hukommelse.
De tog MR-billeder af forsøgspersonernes hjerner to uger, før forsøget startede, samt to uger efter det var overstået.
»Det er fascinerende at se hjernens plasticitet, samt at vi ved at meditere kan spille en aktiv rolle i at ændre hjernen og øge vores velvære og livskvalitet,« siger neuropsykiater Britta Hölzel fra Massachusetts General Hospital i en pressemeddelelse.
Mindfulness
De 16 forsøgspersoner mediterede i gennemsnit 27 minutter hver dag i de 8 uger, forsøget tog.
Mindfulness kan på dansk oversættes til opmærksomt nærvær. Meditationsformer, som bruger mindfulness, forsøger at sænke stressniveauet ved at komme i kontakt med og være fuldt til stede i øjeblikket.
Det sker for eksempel ved at fokusere på vejrtrækningen eller humøret.
De MR-billeder, som blev taget af de mediterendes hjerner, viste aktivitet i områder, hvor man også i tidligere studier har set forandringer efter meditation.
Da forsøget var overstået, så forskerne, at tætheden i hjernemassen var øget, blandt andet i hippocampus - et område, som betyder meget for indlæring og hukommelse. Derudover spiller hippocampus også en rolle for medfølelse, selvbevidsthed og stress.
Meditation i psykiatrien
Forsøgspersonernes egne indrapporteringer af at have fået reduceret stress, stemte overens med en reduceret hjernemassetæthed i området amygdala, mener forskerne.
Amygdala er en del af hjernen, som blandt andet er forbundet med stress og angst.
»Andre studier har vist, at meditation kan give forbedringer af mange symptomer, og det, vi gør nu, er at undersøge de underliggende mekanismer i hjernen, der er ansvarlige for ændringerne,« siger Hölzel.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Psychiatry Research: Neuroimaging.
Relaterede artikler
Partnerartikel
Forskning.no er et netmedie med norske og internationale forskningsnyheter. Forskning.no finansieres af norske universiteter og forskningsinstitutioner.
Videnskab.dk samarbejder med forskning.no om udveksling af artikler.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Studie: Styren er kræftfremkaldende
21. juni 2011 kl. 03:55 -
Succes avler succes
27. marts 2008 kl. 08:30 -
Efterlønsdebat er gammel vin på nye flasker
12. januar 2011 kl. 09:48
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 1 time 24 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 2 timer 13 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















