Annonceinfo

Meditation former hjernen

Hjernen viser forandringer efter blot otte uger med buddhistisk koncentrationstræning. Det viser undersøgelser af mediterende personer.

Meditation påvirker dig både psykisk og fysisk. (Foto: longtrekhome)

Særlige typer meditation kan forandre hjernen. Det viser undersøgelser af mediterende personer.

En gruppe amerikanske forskere testede forsøgspersoner, der havde praktiseret såkaldt mindfulness-meditation. Forskerne fandt målbare ændringer i visse hjerneområder, som er vigtige for stress, empati, selvfølelse og hukommelse.

De tog MR-billeder af forsøgspersonernes hjerner to uger, før forsøget startede, samt to uger efter det var overstået.

»Det er fascinerende at se hjernens plasticitet, samt at vi ved at meditere kan spille en aktiv rolle i at ændre hjernen og øge vores velvære og livskvalitet,« siger neuropsykiater Britta Hölzel fra Massachusetts General Hospital i en pressemeddelelse.

Mindfulness

De 16 forsøgspersoner mediterede i gennemsnit 27 minutter hver dag i de 8 uger, forsøget tog.

Mindfulness kan på dansk oversættes til opmærksomt nærvær. Meditationsformer, som bruger mindfulness, forsøger at sænke stressniveauet ved at komme i kontakt med og være fuldt til stede i øjeblikket.

Det sker for eksempel ved at fokusere på vejrtrækningen eller humøret.

De MR-billeder, som blev taget af de mediterendes hjerner, viste aktivitet i områder, hvor man også i tidligere studier har set forandringer efter meditation.

Da forsøget var overstået, så forskerne, at tætheden i hjernemassen var øget, blandt andet i hippocampus - et område, som betyder meget for indlæring og hukommelse. Derudover spiller hippocampus også en rolle for medfølelse, selvbevidsthed og stress.

Meditation i psykiatrien

Forsøgspersonernes egne indrapporteringer af at have fået reduceret stress, stemte overens med en reduceret hjernemassetæthed i området amygdala, mener forskerne.

Amygdala er en del af hjernen, som blandt andet er forbundet med stress og angst.

»Andre studier har vist, at meditation kan give forbedringer af mange symptomer, og det, vi gør nu, er at undersøge de underliggende mekanismer i hjernen, der er ansvarlige for ændringerne,« siger Hölzel.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Psychiatry Research: Neuroimaging.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: forskning.no

 

Forskning.no er et netmedie med norske og internationale forskningsnyheter. Forskning.no finansieres af norske universiteter og forskningsinstitutioner.

Videnskab.dk samarbejder med forskning.no om udveksling af artikler.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg