Malariavaccine bremser kræftcellers bevægelse
Forskere har brugt malariavaccine til at neutralisere sukkeret på overfladen af kræftceller. Når de gør det, kan kræften ikke længere bevæge sig og sprede sig til andre dele af kroppen.
Kræft cancer malariavaccine sukker på overfladen bremse kræft

Forskere har fundet et sukkerstof på oversiden af kræftceller, som kun findes i kræftceller og i moderkagen. Ved give kræftcellerne en malariavaccine mod graviditetsmalaria kan forskerne stoppe kræften fra at sprede sig. (Foto: Shutterstock)

Kræftceller har en helt bestemt type sukker på overfladen af deres celler.

Når dette sukker bliver sat ud af drift af en dansk malariavaccine (ja, der står malariavaccine, men det vender vi tilbage til senere), kan kræftcellerne ikke længere bevæge sig, invadere omkringliggende væv eller danne metastaser.

Det viser ny dansk forskning, der peger på, at den danske malariavaccine kan blive et meget potent våben i kampen mod næsten alle former for kræft.

LÆS OGSÅ: Malariamedicin har en positiv effekt mod kræft

»Kræftceller er som en person, der skal igennem en tæt menneskemængde i mørket. De skal famle og mase sig frem. Når vi neutraliserer sukkeret med vores malariavaccine, er det, som om kræftcellerne pludselig mangler 'hænderne' og derfor ikke længere kan interagere med deres omverden og bevæge sig,« siger en af forskerne bag det nye studie, Ph.D. og postdoc Thomas Mandel Clausen fra Centeret for Medicinsk Parasitologi på Københavns Universitet. 

Bevilling fra Det Frie Forskningsråd

Projektet The role of onco-fetal carbohydrates as key molecules in cancer har fået beviliget 2.584.842 kroner af Det frie forskningsråd.

»Med andre ord peger vores forskning på, at sukkeret er med til at sikre, at kræftcellerne kan navigere og bevæge sig igennem vævet og til sidst danne metastaser, som er en alvorlig komplikation for patienten. Når vi sætter sukkeret ud af funktion, hæmmer vi denne evne,« fortsætter han.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Molecular Cancer Research.

Malariavaccine viste vejen

Baggrunden for det nye studie er en opdagelse, som forskerne gjorde tilbage i oktober 2015, da de arbejdede på at udvikle en vaccine mod graviditetsmalaria.

Her fandt de danske forskere i tæt samarbejde med et Canadisk forskningsteam ledet af dr. Mads Daugaard ud af, at den specielle type sukker, som deres vaccine binder til på overfladen af moderkageceller, også findes på overfladen af 95 procent af alle kræftceller.

Da forskerne efterfølgende satte sig for at teste, om malariavaccinen derfor kunne bremse kræft, fandt de ud af, at de kunne behandle mus for kræft ved at give dem vaccinen.

Kræft cancer malariavaccine sukker på overfladen

Når malariavaccinen kan bruges mod kræft, skyldes det et sukker, som næsten alle kræftceller har på overfladen, og som malariavaccinen kan ramme. (Foto: Shutterstock)

Vi skrev her på Videnskab.dk artiklen 'Danske forskere har måske fundet behandling mod kræft' om opdagelsen.

Det nye studie bygger videre på forskningen fra oktober, og her har forskerne så fundet ud af, hvorfor det specielle sukker er så vigtigt i kræft.

»Det store i vores oktoberfund var, at vi fandt et sukker, som næsten alle kræftceller har på overfladen. Vi fandt også ud af, at vi kunne ramme det med vores malariavaccine. I årtier har forskere ledt forgæves efter noget, som kendetegner alle kræftceller og separerer dem fra andre celler i kroppen,« siger Thomas Mandel Clausen.

»Fordi kræftceller er vores egne celler, har de de samme kendetegn, som vores sunde celler har. Det ser ud til, at vi i det her specielle sukker har fundet en forskel. Det naturlige næste skridt er derfor at finde ud af, hvordan tingene fungerer,« tilføjer han.

Malariavaccinen har stort potentiale

Der er ifølge forskerne et stort potentiale i deres opdagelse. Det gælder både inden for diagnosticering og behandling af kræft.

Thomas Mandel Clausen og lederen af forskningsholdet, professor Ali Salanti, håber da også på, at sukkeret på overfladen af kræftceller kan vise sig at blive et universelt mål i kampen mod kræft.

Han forklarer, at når man har noget, som er unikt for én type celler, kan man målrette behandlingen mod netop den type celler - i dette tilfælde kræftceller.

»Det vil sige, at man kan finde kræftcellerne ved at lave stoffer, som binder til sukkeret og farver det. På den måde lyser tumorer i kroppen op. Man kan også dræbe kræftcellerne ved at lave noget, som binder til sukkeret og slår cellerne med sukkeret ihjel,« fortæller Thomas Mandel Clausen.

Den danske malariavaccine kan netop binde til sukkeret og har derfor potentialet til at blive brugt både diagnostisk og terapeutisk.

LÆS OGSÅ: Malariamanden blev kræftbekæmper

»Konventionel kemoterapi eller strålebehandling er ikke lige så selektivt og slår både kroppens egne celler og kræftcellerne ihjel. Derfor er det meget mere interessant at have et lægemiddel, som kun rammer kræftcellerne,« siger Thomas Mandel Clausen og fortsætter: 

»Vi er selvfølgelig på et meget tidligt stadie, og der kommer til at gå mange år, før vi muligvis er kommet dertil, hvor vi kan behandle mennesker. Indtil videre håber vi på, at vi kan begynde at lave forsøg på mennesker om fire år.«

Kollega er imponeret

Klinisk professor i blodsygdomme ved Institut for Klinisk Medicin – Hæmatologisk afdeling på Aarhus Universitet Peter Hokland har ikke deltaget i det nye studie, men han har fulgt med i forskningsarbejdet fra sidelinjen gennem videnskabelige artikler.

Ifølge Peter Hokland har Thomas Mandel Clausen med kollegaer fat i noget af det rigtige.

»Jeg er stadig imponeret over, at forskerne har tænkt ud af boksen fra malaria og moderkage og så har ført det over på en mulig cancerbehandling. Forskerne arbejder klart den rigtige vej, og der er alt mulig grund til at følge disse forskere med den største opmærksomhed. Der er dog et stykke vej endnu, før jeg kan se en umiddelbar konsekvens for mine kræftpatienter,« siger Peter Hokland.

Kræft cancer malariavaccine sukker på overfladen moderkage

Kræftceller vokser hurtigt og kan skubbe til andre celler inde i kroppen. Moderkageceller kan præcis det samme for at skabe plads til sig selv. De to typer celler har altså nogle evner, som ikke er andre celler forundt; evner, som ser ud til at være tæt koblet til det specielle sukker. (Foto: Shutterstock)

LÆS OGSÅ: Teknologisk landvinding kan skabe vacciner mod kræft, astma og malaria

Sukker findes kun i kræft og i moderkagen

For at forstå det nye forskningsresultat er det nødvendigt først at vide, hvordan kræftceller fungerer, og hvordan det kan forbindes til forskning i graviditetsmalaria.

Forklaringen er relativ simpel: Kræftceller er blandt andet kendetegnet ved, at de vokser hurtigt, og at de kan skubbe til andre celler inde i kroppen. De skaber så at sige plads til sig selv i omgivelserne.

Virker det bekendt?

Moderkageceller kan præcis det samme, for ellers ville moderkagen ikke kunne skabe plads til sig selv og blive et stort organ på blot tre måneder.

De to typer celler har altså nogle evner, som ikke er andre celler forundt. Disse evner ser ud til at være tæt koblet til det specielle sukker.

»Meget af det, som gør en kræftcelle til en kræftcelle, kan en moderkagecelle også. Og da begge typer celler har denne helt specielle form for sukker på deres celleoverflade, er det naturligt at finde ud af, hvad det her sukker så gør,« forklarer Thomas Mandel Clausen.

LÆS OGSÅ: Én vaccine mod to kvinde-dræbere

Uden sukker ingen bevægelse

For at undersøge betydningen af det specielle sukker, udsatte Thomas Mandel Clausen kræftceller i reagensglas for malariavaccinen og studerede efterfølgende, hvordan de reagerede på behandlingen.

Resultatet af undersøgelse viste, at når malariavaccinen bandt til sukkeret på overflade af kræftcellerne, hæmmede den kræftcellens evne til at vokse hurtigt, invadere andre celler og lave metastaser – altså alt det man gerne vil forhindre kræftceller i at gøre.

»Sukkeret spiller en rolle i kræftcellens evne til at kommunikere med sig selv. Når den mangler sukkeret, ved den ikke, hvad den skal gøre, og så gør den ingen af tingene,« fortæller Thomas Mandel Clausen.

Professor Ali Salanti fortæller, at man i teorien ville kunne behandle kræft og undgå, at den primære tumor spreder sig i kroppen ved at behandle patienten med malariaproteinet.

»Men alle vores data tyder på, at kræftcellerne laver så store mængder af dette sukkermolekyle, at det er svært at forestille sig, at man kan producere nok malariaprotein til at neutralisere alle sukkermolekylerne,« fortæller han og fortsætter:

»Derfor er vores primære strategi at koble et giftstof på malariaproteinet og lade sukkermolekylet dirigere det hen til tumoren. På den måde kan man slå en celle ihjel med blot få malariaprotein-molekyler.«

LÆS OGSÅ: Overraskende ny forskning: Huller i tænderne mindsker risikoen for halskræft

Eneste stof, der kan genkende sukkeret

Til dato er malariavaccinen det eneste stof, der kan genkende forskellen på det specielle sukker og andre sukkertyper på overfladen af kroppens celler. Det er derfor også et lovende eksempel på et stof, der kan genkende forskel på en normal celle og en kræftcelle.

Kombinationen af de to ting skaber muligheder for fremtiden.

LÆS OGSÅ: Dansk forskning baner vejen for bedre kræft-test

»Vores plan er at lave vores malariavaccine om til en behandlings- og diagnosemetode til kræft. Vi håber, det kommer til at virke,« siger Thomas Mandel Clausen, som dog også fortæller at såfremt de kliniske forsøg går godt, så kommer der alligevel til at gå mindst ti år, før man kan forvente at have en behandling på markedet.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud