Der findes standardbehandlinger for alle kræftformer, og mange bliver raske af disse. Andre får derimod tilbagefald og må genoptage behandlingen.

Men da er det ikke altid, at standardbehandlingen virker længere, fordi kroppen er blevet modstandsdygtig eller behandlingsresistent over for medicinen.

»Vi er stadig på jagt efter ny medicin, som kan erstatte den gamle, fordi nogle udvikler behandlingsresistens,« siger postdoc Toril Holien ved Institut for kræftforskning og molekylærmedicin ved Norwegian University of Science and Technology (NTNU).

Hendes seneste opdagelse var malariamedicinen artesunat, som ser ud til at have god effekt på både knoglemarvskræft og lymfekræft.

Medicinen er i det sidste årti blevet testet på flere andre kræftformer af forskergrupper rundt omkring i verden, og flere studier har vist positive resultater.

Malariamedicinen artesunat blev opdaget i Kina

I over 2.000 år har man inden for traditionel kinesisk medicin benyttet sig af en afkogning af planten sød malurt (Artemisia annua) mod en række af forskellig lidelser.

Den gode effekt mod malaria blev opdaget under et forskningsprogram, som den kinesiske hær satte i gang for at finde en medicin mod sygdommen, der var ved at dræbe deres hær i 1960’erne.

Med forsøg på mus testede man næsten 5.000 afkog af traditionelle kinesiske urter for effekt mod malaria.

Afkoget fra sød malurt viste sig at have en rigtig god effekt, og det aktive virkestof artemisinin blev isoleret fra urten. Herefter har man udviklet mere stabile og effektive kemisk modificerede varianter som artesunat.

I dag er stoffet tilgængeligt både som tabletter og insprøjtninger. Dermed er der også oplagte muligheder for at teste medicinen mod andre sygdomme.

»Jeg synes det er utrolig spændende, at et så gammelt præparat nu viser sig at kunne have en positiv effekt mod blandt andet kræft,« siger Toril Holien.

Artesunat stopper kræftcellernes vækst

Toril Holien har sammen med professor Anders Sundan fra NTNU testet artesunat på knoglemarvskræft og lymfekræft. (Se faktaboks.)

Artesunat virker sådan, at cellerne stopper med at vokse og tager livet af sig selv - en såkaldt 'apoptose' eller programmeret celledød.

Dette er en mekanisme, som fungerer både for menneskeceller og parasitter, og derfor er det måske ikke så overraskende, at en malariamedicin også kan have en effekt mod kræft.

»Nu ønsker vi at gå videre til kliniske studier, så vi får testet effekten hos patienter, hvilket vil give os et endeligt svar på, om vi har fundet en god medicin eller ej,« siger Toril Holien.

Større doser artesunat mod kræft end malaria

Der er heldigvis meget kortere vej, når en allerede eksisterende medicin skal afprøves mod en sygdom, end når en helt ny medicin skal afprøves.

Kinesiske forskere fandt i 1960'erne ud af, at et afkog af planten sød malurt havde en positiv effekt mod malaria. Det gamle præparat viser sig nu også at have en positiv effekt mod blandt andet kræft. (Foto: Wikimedia Commons)

»Det ser ud til, at det kan være nødvendigt med højere doser artesunat for at dræbe kræftceller sammenlignet med, hvad der kræves i malariabehandling. Vi må derfor teste, om det er sikkert at give større doser til kræftpatienter, end der normalt gives ved malaria,« forklarer Toril Holien.

Kvalmestillende middel har positiv effekt mod knoglemarvskræft

Det er ikke første gang, at en medicin, som oprindeligt er udviklet mod en anden sygdom, er kommet knoglemarvskræftpatienter til gode.

Thalidomid, som blev brugt som et kvalmestillende middel til gravide kvinder omkring 1960, er eksempelvis nu et præparat, der bruges mod knoglemarvskræft. Dengang viste det sig derimod, at medicinen gav fødselsdefekter som manglende eller korte arme og ben på børn, og medicinen blev derfor forbudt.

»Heldigvis har thalidomid fundet et nyt virkeområde, hvor det giver positiv effekt og ikke gør skade,« siger Anders Sundan.

På grund af udviklingen af behandlingsresistens og det, at forskellige undergrupper reagerer forskelligt på medicinen, er thalidomid heller ikke blevet en mirakelkur.

»Thalidomid har derimod haft livsforlængende effekt hos en gruppe knoglemarvskræftpatienter, og nu håber vi, at artesunat vil gøre det samme,« siger Anders Sundan.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle