Malariamedicin har en positiv effekt mod kræft
Kræftceller fra knoglemarvskræft og lymfekræft stopper med at vokse og dør, når der gives malariamedicinen artesunat. Medicinen kan blive aktuel, hvis kræften er blevet modstandsdygtig over for anden behandling.

Malariamedicinen artesunat ser ud til at have god effekt på både knoglemarvskræft og lymfekræft. Artesunat virker ved at stoppe kræftcellernes vækst, hvorefter de vil dø. En slags programmeret celledød. (Foto: Shutterstock)

Malariamedicinen artesunat ser ud til at have god effekt på både knoglemarvskræft og lymfekræft. Artesunat virker ved at stoppe kræftcellernes vækst, hvorefter de vil dø. En slags programmeret celledød. (Foto: Shutterstock)

Der findes standardbehandlinger for alle kræftformer, og mange bliver raske af disse. Andre får derimod tilbagefald og må genoptage behandlingen.

Men da er det ikke altid, at standardbehandlingen virker længere, fordi kroppen er blevet modstandsdygtig eller behandlingsresistent over for medicinen.

»Vi er stadig på jagt efter ny medicin, som kan erstatte den gamle, fordi nogle udvikler behandlingsresistens,« siger postdoc Toril Holien ved Institut for kræftforskning og molekylærmedicin ved Norwegian University of Science and Technology (NTNU).

Hendes seneste opdagelse var malariamedicinen artesunat, som ser ud til at have god effekt på både knoglemarvskræft og lymfekræft.

Medicinen er i det sidste årti blevet testet på flere andre kræftformer af forskergrupper rundt omkring i verden, og flere studier har vist positive resultater.

Malariamedicinen artesunat blev opdaget i Kina

I over 2.000 år har man inden for traditionel kinesisk medicin benyttet sig af en afkogning af planten sød malurt (Artemisia annua) mod en række af forskellig lidelser.

Den gode effekt mod malaria blev opdaget under et forskningsprogram, som den kinesiske hær satte i gang for at finde en medicin mod sygdommen, der var ved at dræbe deres hær i 1960’erne.

Med forsøg på mus testede man næsten 5.000 afkog af traditionelle kinesiske urter for effekt mod malaria.

Fakta

Knoglemarvskræft anses for at være en uhelbredelig sygdom. Den gennemsnitlige overlevelse er nu på fem år. Flere nye medikamenter har forbedret overlevelsen de sidste år, men der er stor variation blandt patienterne.

For lymfekræft er udsigterne bedre end for knoglemarvskræft, men også her er der behov for bedre medicin.

Afkoget fra sød malurt viste sig at have en rigtig god effekt, og det aktive virkestof artemisinin blev isoleret fra urten. Herefter har man udviklet mere stabile og effektive kemisk modificerede varianter som artesunat.

I dag er stoffet tilgængeligt både som tabletter og insprøjtninger. Dermed er der også oplagte muligheder for at teste medicinen mod andre sygdomme.

»Jeg synes det er utrolig spændende, at et så gammelt præparat nu viser sig at kunne have en positiv effekt mod blandt andet kræft,« siger Toril Holien.

Artesunat stopper kræftcellernes vækst

Toril Holien har sammen med professor Anders Sundan fra NTNU testet artesunat på knoglemarvskræft og lymfekræft. (Se faktaboks.)

Artesunat virker sådan, at cellerne stopper med at vokse og tager livet af sig selv - en såkaldt 'apoptose' eller programmeret celledød.

Dette er en mekanisme, som fungerer både for menneskeceller og parasitter, og derfor er det måske ikke så overraskende, at en malariamedicin også kan have en effekt mod kræft.

»Nu ønsker vi at gå videre til kliniske studier, så vi får testet effekten hos patienter, hvilket vil give os et endeligt svar på, om vi har fundet en god medicin eller ej,« siger Toril Holien.

Større doser artesunat mod kræft end malaria

Der er heldigvis meget kortere vej, når en allerede eksisterende medicin skal afprøves mod en sygdom, end når en helt ny medicin skal afprøves.

Kinesiske forskere fandt i 1960'erne ud af, at et afkog af planten sød malurt havde en positiv effekt mod malaria. Det gamle præparat viser sig nu også at have en positiv effekt mod blandt andet kræft. (Foto: Wikimedia Commons)

»Det ser ud til, at det kan være nødvendigt med højere doser artesunat for at dræbe kræftceller sammenlignet med, hvad der kræves i malariabehandling. Vi må derfor teste, om det er sikkert at give større doser til kræftpatienter, end der normalt gives ved malaria,« forklarer Toril Holien.

Kvalmestillende middel har positiv effekt mod knoglemarvskræft

Det er ikke første gang, at en medicin, som oprindeligt er udviklet mod en anden sygdom, er kommet knoglemarvskræftpatienter til gode.

Thalidomid, som blev brugt som et kvalmestillende middel til gravide kvinder omkring 1960, er eksempelvis nu et præparat, der bruges mod knoglemarvskræft. Dengang viste det sig derimod, at medicinen gav fødselsdefekter som manglende eller korte arme og ben på børn, og medicinen blev derfor forbudt.

»Heldigvis har thalidomid fundet et nyt virkeområde, hvor det giver positiv effekt og ikke gør skade,« siger Anders Sundan.

På grund af udviklingen af behandlingsresistens og det, at forskellige undergrupper reagerer forskelligt på medicinen, er thalidomid heller ikke blevet en mirakelkur.

»Thalidomid har derimod haft livsforlængende effekt hos en gruppe knoglemarvskræftpatienter, og nu håber vi, at artesunat vil gøre det samme,« siger Anders Sundan.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk