Dårlig mundhygiejne er måske ikke altid så skidt endda.
I hvert fald viser ny amerikansk forskning, at folk med karies og tilhørende huller i tænderne i mindre grad rammes af hoved-halskræft.
Forskerne bag det overraskende resultat tror, at immunforsvarets slagsmål med karies-bakterierne i munden sætter en bestemt del af immunforsvaret i et generelt højt beredskab i hele hovedregionen.
Det betyder, at immunforsvaret også angriber kræftceller, og dermed holder sygdommen nede.
En af forskeren bag det nye resultat fortæller:
»Vores kliniske observationer viser, at personer med karies-forårsagende bakterier i munden er bedre beskyttet mod hoved-halskræft. Det ser ud til, at immunforsvarets reaktion på bakterierne bag karies også rammer cancer. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal lade være med at børste sine tænder for at undgå kræft. Men det betyder, at vi måske kan få en ny indgangsvinkel til at se på behandlingsmuligheder for hoved- halskræft,« skriver ph.d. og forsker Mine Tezal fra State University of New York at Buffalo, USA i en mail til Videnskab.dk.
Studiet er for nyligt præsenteret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Otolaryngol - Head Neck Surgery.
Dansk forsker kan se logikken
Postdoc ved Center for Cancer ImmuneTherapy, Morten Hansen, har læst det amerikanske studie. Ifølge ham er studiet spændende og flugter godt med hans egen forståelse af immunforsvaret. Men han vil gerne se lidt mere dokumentation for studiets konklusioner.
»Det er et solidt studie, der passer godt på min forståelse af, hvordan immunforsvaret selv bekæmper kræft. Men man skal være opmærksom på, at det kun er et ’case-control’-studie, der viser sammenhængen, men ikke eksperimentelt udleder den bagvedliggende mekanisme bag sammenhængen,« kommenterer han på det nye studie.
Kræftpatienter havde mindre karies
I studiet har forskerne undersøgt forskellen i antallet af tænder med karies, huller i tænderne og antal kroner i munden mellem en gruppe på 399 patienter med hoved- halskræft og en kontrolgruppe.
Undersøgelsen viste, at patienterne med hoved-halskræft i mindre grad havde karies, kroner og huller i tænderne end kontrolgruppen.
Det får de amerikanske forskere til at konkludere, at der må være en omvendt sammenhæng mellem de kariesforårsagende bakterier og risikoen for at udvikle kræft i hovedet og halsen.
\ Fakta
Karies skyldes i stor grad bakterien Streptococcus mutans, der lever i mundhulen i symbiose med værten. Her danner bakterierne biofilm (plak) på tændernes overflade sammen med andre bakterier. Biofilmen næres af et højt sukkerindtag, og hvis biofilmen ikke fjernes, vil bakterier i biofilmen omdanne sukker til organiske syrer, der langsomt ætser tænderne og giver huller. Immunforsvarets modangreb er gennem et th1-respons, der også angriber kræftceller.
»Det er første gang, at nogen finder den sammenhæng,« fortæller Mine Tezal til Videnskab.dk.
Immunforsvaret reagerer forskelligt på karies og paradentose
Tidligere studier har ifølge Mine Tezal vist en sammenhængen mellem paradentose og risikoen for at udvikle hoved-halskræft.
Disse studier viste, at paradentose øger risikoen for at udvikle kræftsygdommene og står som modsætning til det nye studie, da både paradentose og karies generelt betragtes som tegn på dårlig mundhygiejne.
Men Mine Tezal forklarer, at det er meget forskellige tandsygdomme, der også fremprovokerer forskellige reaktioner fra immunforsvaret.
»Paradentose giver én type reaktion fra immunforsvaret kaldet th2-respons, mens karies giver en helt anden reaktion kaldet th1-respons. De to reaktioner er meget forskellige og involverer forskellige dele af immunforsvaret. Tidligere studier af immunforsvaret viser, at th2-responsen generelt er forbundet til en øget risiko for cancer, mens th1-responsen generelt er forbundets til en nedsat risiko for cancer, da denne respons hæmmer tumordannelse,« siger hun.
Morten Hansen giver den amerikanske forsker ret:
»Immunforsvaret reagerer forskelligt på kroniske og akutte infektioner. Kroniske infektioner som eksempelvis paradentose får immunforsvaret til at reagere på én måde, mens akutte infektioner får immunforsvaret til at reagere på en anden måde. Jo mere immunforsvaret er orienteret mod de akutte infektioner, des flere tumorhæmmende stoffer er der i et givent væv,« siger han
Nye behandlinger kan være på vej
Mine Tezal erkender, at hendes studie er det første af sin slags, og forsøget skal efterprøves af andre forskningsgrupper, før der kan laves solide konklusioner.
Hvis andre forskningsgrupper finder lignende resultater, men hun dog, at der er basis for nye behandlingsmetoder til både kræftbehandling og karies.
Tilstedeværelsen af kariesforårsagende bakterier i munden er ikke i sig selv nok til at give karies. Det kræver også plak, mindsket spytproduktion og højt sukkerindtag.
»Men hvis vores resultater viser sig at være korrekte, er der basis for en anden tilgang til karieskontrol, der ikke indebærer at fjerne de kariesforårsagende bakterier, men blot sørge for, at de ikke giver karies. Det vil så også minimere risikoen for hoved- halskræft,« fortæller Mine Tezal.
