Én vaccine mod to kvinde-dræbere
Graviditetsmalaria og livmoderhalskræft dræber hvert år mange tusinde kvinder i tredjeverdenslande. Forskere ved Københavns Universitet er kommet langt med en vaccine, der kan beskytte mod begge dele.

Malariaparasitten bliver overført af myg, og ved graviditetsmalaria sætter parasitten sig i moderkagen, hvis immunforsvar ikke fungerer særlig godt. (Foto: Colourbox)

Malariaparasitten bliver overført af myg, og ved graviditetsmalaria sætter parasitten sig i moderkagen, hvis immunforsvar ikke fungerer særlig godt. (Foto: Colourbox)

Graviditetsmalaria er en udbredt sygdom i den tredje verden. Det er en type malaria, hvor parasitten sætter sig i moderkagen for at undgå immunforsvaret. Sygdommen dræber hvert år 10.000 kvinder og mellem 100.000-200.000 børn.

På Københavns Universitet sidder en gruppe på godt tyve forskere, der arbejder på at komme graviditetsmalaria til livs. Blandt deres projekter er et ambitiøst forsøg på at kombinere en vaccine mod graviditetsmalaria med en vaccine mod den lige så dødelige livmoderhalskræft.

»Hvis det lykkes, er det, udover at være med til at bekæmpe graviditetsmalaria, en måde at få indført vaccine mod livmoderhalskræft i Afrika, og det kan redde tusindvis af menneskeliv,« siger Ali Salanti, der er lektor ved Center for Medicinsk Parasitologi, og leder af projektet.

Stadig i testfasen

I 2010 fik forskergruppen med Ali Salanti i spidsen 100.000 dollars fra The Bill And Melinda Gates Foundation til at forsøge at udvikle en vaccine, der kan forebygge både graviditetsmalaria og livmoderhalskræft, som kommer af HPV-virus, et seksuelt overført virus.

»Vi er kommet så langt, at vi har lavet de to forskellige komponenter, der skal indgå i kombinationsvaccinen. Malariaprotein og vores egen HPV-virus-partikel. Det, vi skal arbejde på nu, er at prøve at forbinde dem,« forklarer Ali Salanti.

Det er endnu for tidligt i processen, til at Ali Salanti kan sige, om det vil lykkes at skabe en fungerende vaccine, der kombinerer den kendte HPV-vaccine, som mange unge mennesker i den vestlige verden har fået, med en vaccine mod graviditetsmalaria. Først skal de to komponenter fusioneres, og testes på dyr.

Svært at teste i praksis

Fakta

Ud over at arbejde med de to vacciner arbejder forskerne også på at få en grundlæggende forståelse af det molekyle, der er ansvarligt for graviditetsmalaria. Molekylet er enormt komplekst, og forståelse er en nødvendighed, hvis en god vaccine skal udvikles.

Det er endnu ikke til at sige, hvornår en eventuel kombinationsvaccine vil være klar til brug. Generelt tager det mange år at få godkendt et lægemiddel, og Ali Salanti fortæller, at kliniske forsøg med en vaccine af denne type formentlig vil tage endnu længere end normalt.

»Kræft er en sygdom, der udvikler sig langsomt. Desuden skal vi vente på, at de kvinder, der er blevet vaccineret, eventuelt bliver gravide, og så følge dem for at se, om der er en effekt af malariavaccinen. Udviklingen vil således tage længere tid end et almindeligt lægemiddel,« siger han.

Sideløbende med udviklingen af en kombinationsvaccine arbejder forskergruppen også på en ren graviditetsmalaria-vaccine. I den forbindelse bliver der lavet vigtige studier af graviditetsmalarias udvikling og påvirkning på mor og barn, som senere hen kan bruges til at måle effekten af både en eventuel kombinationsvaccine og en ren graviditetsmalaria-vaccine.

Undersøger malarias effekt

Christentze Schmiegelow, også fra Center for Medicinsk Parasitologi, har sammen med kolleger studeret gravide kvinder og deres fostre i Tanzania i det såkaldte STOPPAM-projekt. Målet er at undersøge, hvad der sker, når en kvinde får graviditetsmalaria. Også hvornår der sker noget, er under lup.

Forskerne har fulgt over 1000 kvinder gennem hele graviditetsforløbet. De har blandt andet fulgt fostrene med ultralyd for at afgøre, hvornår i en graviditet, malaria er mest skadelig.

Ali Salanti forklarer, at det er meget vigtigt at vide, hvordan graviditetsmalaria udvikler sig, fordi det er en forudsætning for at teste en eventuel vaccine. Det er eksempelvis nødvendigt at vide, hvor stor effekt sygdommen har på forskellige parametre, før det er muligt at slå fast, om vaccinen virker.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk