Kortvarigt natarbejde øger formentlig ikke risiko for brystkræft
Ny dansk forskning viser, at natarbejde i en kort årrække ikke øger risiko for brystkræft. Kollega roser forskningen.
brystkræft, mammografi, natarbejde, kræft

Forskere mener, at natarbejde øger risikoen for brystkræft. Det skyldes det elektriske lys, som kan give døgnrytme- og hormonforstyrrelser. Ny dansk forskning viser, at det dog kun gælder natarbejde over mange år. (Foto: Shutterstock)

Et mangeårigt samarbejde mellem flere danske universiteter og forskningsinstitutioner viser, at natarbejde inden for de seneste fem år ikke øger den umiddelbare risiko for, at kvinder udvikler brystkræft.

Det er konklusionen i et stort studie på 155.000 danske kvinder, der er ansat i regionerne, blandt andet på landets hospitaler.

Hidtil har forskere ellers debatteret heftigt, om natarbejde, eksempelvis i sundhedsvæsnet som sygeplejerske, øger kvinders risiko for at udvikle brystkræft.

Men de nye data viser ingen sammenhæng mellem kortvarigt natarbejde og brystkræft, mener professoren bag studiet, Henrik A. Kolstad fra Institut for Klinisk Medicin – Arbejdsklinisk Klinik ved Aarhus Universitet.

Tidligere forskning om natarbejde og risiko for brystkræft

I 2007 fastslog International Angency for Research on Cancer, at skifteholdsarbejde, der medfører døgnrytmeforstyrrelse, sandsynligvis øger risikoen for brystkræft.

Kilde: Johnni Hansen, Kræften Bekæmpelse

»Ved at udnytte regionernes lønsystemer og sammenholde dem med cancerregistret kan vi nu slå fast, at inden for en årrække på fem år ser det ikke ud til, at natarbejde øger den umiddelbare risiko for, at kvinder udvikler brystkræft,« fortæller Henrik A. Kolstad.

Det nye forskningsresultat, der er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden, er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environment & Health.

Uenige forskere arbejder nu sammen

Hvorvidt natarbejde øger kvinders risiko for at udvikle brystkræft eller ej har tidligere været et debatteret emne, forklarer Henrik A. Kolstad.

»Hovedudfordringen i den her type studier er at finde pålidelige data, hvilket også er årsagen til, at mange studier peger i hver deres retning, når det gælder en mulig sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft. Nogle studier finder en sammenhæng, mens andre ikke gør det,« siger han.

Videnskab.dk skrev tidligere denne artikel om emnet: Forskere i indædt strid – giver natarbejde brystkræft?

At natarbejde i det hele taget skulle øge risikoen for brystkræft skyldes ifølge teorien blandt andet, at elektrisk lys om natten forstyrrer kroppens naturlige balance i hormonet melatonin, og hormonforstyrrelsen kan på længere sigt lede til brystkræft.

I den ovennævnte artikel fra 2010 stod Henrik A. Kolstad og Kræftens Bekæmpelse på hver sin side af debatten, men i det nye danske forskningsprojekt har de i stedet arbejdet sammen om at finde frem til et resultat.

Mange års natarbejde kan øge risikoen

Kræft- og døgnrytmeforsker ved Kræftens Bekæmpelse og medforfatter på det nye studie, Johnni Hansen, fortæller, at der stadig er et stykke vej, før forskere har det fulde overblik over risikobilledet.

Natarbejde brystkræft risiko elektrisk lys melatonin

At natarbejde  skulle øge risikoen for brystkræft, skyldes ifølge teorien blandt andet, at elektrisk lys om natten forstyrrer kroppens naturlige balance i hormonet melatonin, og hormonforstyrrelsen kan på længere sigt lede til brystkræft. (Foto: Shutterstock)

»Siden 2010 er der kommet flere undersøgelser om natarbejde og brystkræft. De fleste undersøgelser viser, at natarbejde medfører øget risiko for brystkræft. Nogle få undersøgelser af dårlig kvalitet gør det ikke. Vores nye studie peger på, at der ikke er en umiddelbar risiko for brystkræft ved få års natarbejde, men der er stadig velunderbygget mistanke om, at natarbejde i over 15-20 år kan øge risikoen,« siger Johnni Hansen.

USA kan nuancere studiet i fremtiden

Elsebeth Lynge er professor på Center for Epidemiologi og Screening ved Københavns Universitet og forsker i populationsundersøgelser af cancerrisici.

Hun har ikke deltaget i det nye studie, men har læst det og synes, at metoden og konklusionerne virker valide.

Ligesom de andre forskere hæfter hun sig dog ved, at det kun viser effekten af natarbejde på den korte bane, men forskningsopsætningen er ifølge hende god og vil forhåbentlig invitere andre forskere til at gå ned ad samme vej.

»Selvom data ikke tillader, at man kan sige noget om risikoen for brystkræft ved et livslangt arbejdsliv om natten, fortæller det noget om, hvad risikoen er på den korte bane,« siger Elsebeth Lynge. 

»Desuden er studiemetoden god, og i kraft af at forskerne udgiver deres resultater på engelsk, kan man håbe på, at andre forskere vil samle metoden op herfra og måske se, om de eksempelvis i USA har registre, som går længere tilbage i tiden end regionernes lønarkiver. På den måde vil man kunne få klarhed over, hvad langtidseffekterne er,« tilføjer hun.

Sådan gjorde forskerne

I det nye studie har forskerne sammenholdt lønarkivet fra de danske regioner med danske cancerregistre.

Lønarkivet fra de danske regioner indeholder personnumre og daglige arbejdstider for de 155.000 kvinder, som arbejder i regionerne og har gjort det siden 2007.

På den måde kunne forskerne finde frem til, hvilke kvinder havde natarbejde og i hvilket omfang efter 2007. Ved at sammenligne med cancerregistrene kunne de ligeledes finde ud af, om kvinder med natarbejde var overrepræsenteret blandt kvinder med brystkræft i forhold til kvinder med dagsarbejde.

Nye data er mere præcise

Kvinder, som siden 2007 har haft større eller mindre grad af natarbejde, er ifølge det nye resultat ikke oftere repræsenteret i cancerregistret end kvinder, som ikke har haft natarbejde.

»I undersøgelsen indgår alle former for arbejdsgrupper, og hvis der er en større risiko for at udvikle brystkræft ved natarbejde, havde vi fundet den,« siger Henrik A. Kolstad.

Bry

At stå op, når andre er på vej i send, giver ikke en umiddelbar risiko for brystkræft, hvis der er tale om få års natarbejde, men der er stadig velunderbygget mistanke om, at natarbejde i over 15-20 år kan øge risikoen. (Foto: Shutterstock)

Måden at indsamle data på er helt ny og giver ifølge Henrik A. Kolstad et meget korrekt billede af, i hvilket omfang kvinder har haft natarbejde.

»Tidligere undersøgelser har benyttet sig af spørgeskemaundersøgelser eller selvrapportering, og den type data kan godt være en smule upræcise. Her har vi til gengæld meget præcise data, hvor vi kan se, hvor mange nattearbejdstimer den enkelte kvinde har haft og over hvor lang en periode. Det er meget solide data,« siger han.

Forskerne vil følge op på langtidsudsigterne

Selvom det nye studie har sine begrænsninger i forhold til at sige noget om risikoen for at udvikle brystkræft på den lange bane, er forskernes arbejde med koblingen af regionernes lønsystem og cancerregistret ikke slut.

De vil fremover fortsætte med at se på sammenhænge og dermed også finde ud af, hvordan risikoen ser ud på den lange bane.

»Om nogle år vil vi kunne sige noget om effekten af mange års natarbejde. Vores undersøgelse kan indtil videre sige, at det ser beroligende ud på den korte bane, og vi vil følge op for at finde ud af, om det også ser beroligende ud på den lange bane,« fortæller Henrik A. Kolstad.

Brystkræft udvikler sig langsomt

Johnni Hansen fortæller, at det med kræftsygdomme altid er nødvendigt at se på lange perioder, da sygdommene altid er lang tid om at udvikle sig, og selvom kvinderne måske ikke har en øget risiko for at udvikle kræft lige her og nu, kan det stadig vise sig, at de har det senere i livet.

»Man har jo heller ikke øget risiko for lungekræft i de første mange år, efter man er begyndt at ryge, men risikoen er markant større 30-40 år senere i livet. Derfor er vi nødt til at se på sammenhængen over flere årtier for at kunne ændre på de anbefalinger, som vi i dag har i Kræftens Bekæmpelse,« siger Johnni Hansen og tilføjer:

«Her tæller forsigtighedsprincippet stadig, hvilket siger, at vi fortsat anbefaler, at man ikke skal have natarbejde i for lang tid og i for mange på hinanden følgende dage ad gangen. Den anbefaling bliver der på nuværende tidspunkt ikke ændret på.«

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud