Måske vidste Diego Maradona noget, der først nu er ved at gå op for videnskaben, da han brugte ’Guds hånd’ i stedet for hovedet til at score et af fodboldhistoriens mest berømte mål.
I hvert fald tyder ny forskning på, at det kan være en dårlig ide at bruge hovedet til at dirigere bolden ind i netmaskerne.
Amerikanske forskere har scannet hjernen på 12 fodboldspillere og fundet tegn på mild traumatisk hjerneskade. Studiet viser, at gentagne hovedstød kan skade hjernen – også selvom hovedstødene ikke er kraftige nok til at udløse en øjeblikkelig hjernerystelse.
Hovedstød kan måske give hovedpine og søvnbesvær
Konklusionen kommer ikke bag på Thomas Zoëga Ramsøy, der er hjerneforsker, neuropsykolog og står i spidsen for Decision Neuroscience Research Group på Copenhagen Business School og Hvidovre Hospital.
Tidligere studier har ligeledes vist mikrolæsioner i hjernen på fodboldspillere, fortæller den danske hjerneforsker.
»Helt konkret viser det amerikanske studie, at ledningsevnen i hjernens nervebaner bliver nedsat ved mange hovedstød. Det kan blandt andet forårsage hovedpine samt søvn- og koncentrationsproblemer,« forklarer Thomas Zoëga Ramsøy.
Skader hjernens evne til at sende informationer
I undersøgelsen sammenlignes professionelle fodboldspillere med professionelle svømmere. Hos fodboldspillerne kunne forskerne se småskader i hjernens hvide substans, mens disse skader ikke optrådte hos svømmerne.
»Den hvide substans er de lange nervetråde, der forbinder hjernecellerne og bærer signalerne mellem dem. Det er så at sige hjernens informationshovedvej.«
\ Fakta
Skanningen af fodboldspillernes hjerne viser tegn på ødelæggelse af myelin – såkaldt demyelinering. Myelin er den beskyttende kappe, som omgiver hjernen og dens komplekse væv af nerveceller. Ved demyelinisering ødelægges myelin omkring nervefibrene, hvilket giver tab af nervetråde forskellige steder i hjernen. Dette medfører, at de elektriske impulser ledes langsommere og i mindre omfang langs nervefiberen.
»Skaderne i den hvide substans er meget diffuse. Det vil sige, at skaderne ikke fører til alvorlige komplikationer som problemer med at tale eller genkende venner og familie,« forklarer Thomas Zoëga Ramsøy.
I studiet har forskerne kun brugt deltagere, der ikke forudgående har haft hjernerystelser eller andre neuropsykiatriske lidelser som skizofreni, depression eller bipolar lidelse.
Ny metode giver mere præcist billede af hjernen
Et vigtigst redskab i studier af hjernen er scanning ved hjælp af Magnetisk Resonans – en såkaldt MR-scanning. Redskabet giver mulighed for blandt andet at følge hjernens aktivitet og studere dens fiberbaner, hvilket giver et væld af information om hjernens tilstand.
Undersøgelsen af atleternes hjerne er blandt andet lavet ved hjælp af en såkaldt diffusionsfølsom MR-scanning. Her måler forskerne, hvor hurtigt vandet i hjernevævet bevæger sig i løbet af et bestemt tidsrum.
Man kender hastigheden i sundt væv og kan på målingerne se, at vandet bevæger sig langsommere i skadede områder.
»Det nye ved forskningen er metoden, de har brugt til at undersøge konsekvenserne af hovedstød på hjernen. Det betyder, at forskerne meget mere præcist kan se, hvor skaderne i den hvide substans opstår,« fortæller Thomas Zoëga Ramsøy.
Andre faktorer kan medvirke til skaderne
Forskerne bag studiet påpeger, at de ikke kan udelukke, at andre forhold end hovedstød har medvirket til skaderne. Hovedstød kan være en del af forklaringen, men pludselige accelerationer og livsstil kan også bidrage.
»Jeg ser studiet som en anledning til at skabe mere opmærksomhed om det her problem. Der er brug for flere og større undersøgelser. Hvad betyder skaderne for eksempel, når fodboldspillerne bliver ældre?« spørger Thomas Zoëga Ramsøy.
Den danske hjerneforsker tager hatten af for studiet, men peger også på svagheder:
\ Fakta
Inga Koerte, MD, Harvard Medical School’s Psychiatry Neuroimaging Laboratory, har stået i spidsen for det amerikanske studie.
»Forskerne kan påvise skader i hjernen, men det er noget, vi ofte ser.«
»Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om fodboldspillerne i studiet oplever nogle reelle problemer i deres hverdag. Det ville være mere banebrydende, hvis man havde forbundet disse skader til målbare problemer som koncentrations- eller andre adfærdsproblemer,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Forbud med hovedstød i USA
Især i USA har man de sidste 10-15 år været optaget af, hvilke konsekvenser hovedstød kan have hos børn.
»Jeg ved, at der er forbud mod hovedstød i nogle af de amerikanske ligaer for børn,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Den danske forsker mener dog ikke, der er tilstrækkelige beviser til at konkludere, at man bør efterligne amerikanerne på dette punkt:
»Der er stadig brug for flere undersøgelser for at se, om det her er et reelt problem. 12 personer er for lidt til at sige, at man skal forbyde hovedstød,« slutter Thomas Zoëga Ramsøy.
Tidligere undersøgelser har vist, at gentagne skader på hjernen fra for eksempel boksning kan have store konsekvenser på lang sigt – herunder i den hvide substans.
Virkningen af gentagne ’næsten-hjernerystelser’ som ved kraftige hovedstød står stadig til diskussion.
