Annonceinfo

Fibre og protein giver småbørn rigere tarmflora

Når et barn overgår fra amning til familiens mad, er kosten helt essentiel for, hvilken tarmflora barnet får. Det viser ny dansk forskning. Resultatet kan muligvis skubbe til kostrådene i overgangskosten, siger en af forskerne bag.

Emner: ,
I den periode, hvor et barn både bliver ammet og spiser supplerende kost, er det vigtigt, hvad det får at spise. Ny dansk forskning viser, at særligt fibre og protein giver barnet en god tarmflora, mens fedt har den modsatte virkning. (Foto: Shutterstock)

Vores tarmbakterier er langt mere end blot blinde passagerer. Flere studier har i de seneste år peget på, at tarmbakterier har stor betydning for vores velbefindende - for eksempel kan de være skyld i fedme, ligesom en sund tarmflora måske kan gøre os mindre stressede.

Nu viser et nyt, dansk studie, at kosten i perioden, hvor et spædbarn går fra at blive ammet til at spise familiens mad, har stor betydning for, hvilken tarmflora, der etablerer sig.

Studiet, som er en del af ph.d.-studerende Martin Frederik Laursens ph.d.-projekt, viser, at fibre og protein er med til at øge antallet af tarmbakteriearter, mens fedt har den modsatte effekt. Når et øget antal tarmbakterier er godt, skyldes det, at et fattigt tarmbakteriemiljø i tidligere studier er blevet forbundet med sygdom.

Resultatet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift mSphere, som er et nyt tidsskrift fra American Society for Microbiology.

»Vi konkluderer, at barndommen og især den her periode, hvor man introducerer overgangskost, er et vindue, hvor man har mulighed for at påvirke, hvad det er for en mikrobiota, der etablerer sig i børnene,« siger professor på DTU Fødevareinstituttet Tine Rask Licht, som er en af forskerne bag studiet og vejleder på projektet.

»Det kan bidrage til den forståelse, vi har af, hvordan kosten påvirker vores tarmbakterier. På den måde kan det bidrage til at lave nogle strategier for, hvilke kostmønstre vi skal være opmærksomme på hos børn. Det kan måske på længere sigt skubbe lidt til kostrådene for ammede børn og overgangskost,« siger Tine Rask Licht.

Overgangskost er et vindue til at påvirke tarmflora

I projektet har forskerne studeret to kohorter af børn. I den ene gruppe var der 114 børn, som var født af overvægtige mødre. Den anden gruppe bestod af 113 børn født af normalvægtige mødre.

For at undersøge udviklingen af bakteriesammensætningen i børnenes tarme, lavede forskerne en profil af bakterierne ved hjælp af DNA fra to afføringprøver fra hvert barn - én taget ved ni-måneders-alderen og én ved 18-måneders-alderen.

»Alle bakterier har en slags signatursekvens. Der findes et bestemt sted på bakteriers kromosom, hvor man ved, der er stor variation mellem forskellige bakteriearter. Det, vi så har gjort i vores studie, er, at vi har sekventeret lige præcis det her område, som er en del af genet for det, der kaldes bakteriens ribosomale RNA. Det kan man bruge til at kortlægge sammensætningen af bakteriearter,« siger Tine Licht Rask.

Fakta

Overgangskost er den mad, som et spædbarn får, mens det overgår fra amning til at spise familiens mad.

Langt de fleste danske børn introduceres til overgangskost, når de er mellem 4 og 6 måneder.

Det nye danske studie viser, at det er vigtigt, hvad barnet spiser i overgangen mellem amning og familiens mad.

Overgangskosten har nemlig stor betydning for sammensætningen af tarmbakterier.

Studiet viser, at særligt fibre og protein skaber et rigt tarmbakteriemiljø ved 9-måneders-alderen, mens fedt har den modsatte effekt.

Studiet siger ikke noget om, hvorvidt disse effekter stadig kan ses, når børnene er blevet voksne.

Kilde: Tine Rask Licht

Ud fra bakteriesammensætningen kunne forskerne se, at de børn, som fik en fiber- eller proteinrig kost, generelt havde en større diversitet i bakteriesammensætningen ved ni-måneders-alderen end børn, som fik en fedtholdig kost.

Fattigt økosystem forbundet med sygdom

Når fibre lader til at øge kompleksiteten af mikrobiotaen, skyldes det muligvis, at mange fibre ikke kan fordøjes af kroppens egne fordøjelsesenzymer og derfor når ned til bakterierne i tarmen, som så kan fordøje dem. Nogle af bakterierne kan nedbryde de ufordøjelige fibre og efterlader i processen en række nedbrydningsprodukter, som igen fungerer som ‘mad’ for andre grupper af bakterier.

Det er imidlertid sværere at forklare, hvorfor proteiner lader til at gøre økosystemet for tarmbakterier mere rigt. En mulig forklaring er, at jo tættere børnene kommer på kun at spise familiens mad, des større diversitet er der, og en proteinholdig kost kan være et udtryk for, at barnet er nået langt i sin overgang til generel familiekost, forklarer Tine Rask Licht.

Som udgangspunkt regnes det som positivt at have en kompleks tarmflora eller mikrobiota, som det korrekt hedder, fortæller Tine Rask Licht.

»Man kan se, at nogle mennesker med bestemte typer sygdomme, for eksempel inflammatoriske tarmsygdomme, har det, vi kan kalde et fattigt økosystem i tarmen. Men det er svært at vide, om det er deres sygdom, der gør, at økosystemet er blevet fattigt på forskellige tarmbakterier eller omvendt,« siger Tine Rask Licht.

Ingen forskel på børn af normalvægtige og overvægtige mødre

Forskerne havde forventet, at der ville være forskel på bakteriesammensætningen hos børnene, som var født at overvægtige mødre sammenlignet med børnene, som var født af normalvægtige mødre. Overraskende nok var det ikke tilfældet.

»Der er andre studier, der viser, at overvægtige mennesker har nogle andre mønstre i deres tarmmikrobiota end normalvægtige, og man ville tro, at det også ville blive overført til børnene. Så det overraskede os, at vi ikke kunne se forskel på de børn, der var født af overvægtige og normalvægtige mødre,« siger Tine Rask Licht.

»Det kan være, fordi vores første målepunkt først var ved ni-måneders-alderen, og at der har været en forskel tidligere, som så er blevet udvisket. Det kan også være, fordi de metoder, vi har brugt til at kortlægge tarmfloraen, ikke var detaljerede nok. Det kan være, vi havde fundet noget, hvis vi havde brugt nogle andre metoder,« siger Tine Rask Licht.

Metode har begrænsninger sammenlignet med guldstandarden

Ifølge professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, er det netop her, at studiet, som han ellers roser, viser en svaghed. Han forsker selv i sammensætningen og funktionen af de mange billioner af tarmbakterier, vi bærer rundt på.

Forskerne havde forventet, at der ville være forskel på bakteriesammensætningen hos børn født at overvægtige mødre sammenlignet med børn født af normalvægtige mødre. Overraskende nok var det ikke tilfældet. (Foto: Shutterstock)

»Forskerne bag dette arbejde er ikke i stand til at afgøre, om overvægtige mødres bakterier har givet et aftryk i stofskifteapparatet hos spædbarnet, som først viser sig senere i livet,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Derfor ville det ideelle være, at man havde haft nogle prøver fra fødslen og op til ni måneder og efter 18 måneders-alderen for at se, om børnene, som er født af overvægtige mødre, kort efter fødslen havde en anden bakterieprofil, og om de sidenhen udvikler fedme på basis af en ændret tarmmikrobiota,« siger Oluf Borbye Pedersen. Han har læst det nye studie, men ikke deltaget i det.

Oluf Borbye Pedersen peger ligesom Tine Rask Licht på, at en anden metode muligvis kunne have givet andre resultater. Der findes nemlig en bedre - og langt mere kostbar - metode til at kortlægge bakteriesammensætningen.

»Guldstandarden er det, vi kalder shotgun baseret sekventering, hvor man sekventerer alt bakterielt DNA og derfor får mange flere informationer. Man når ned på bakteriernes genniveau, og på den måde får man fat i mange flere bakteriearter, end deres metode gør,« siger Oluf Borbye Pedersen, som ellers roser studiet for dets grundighed:

»Det er et vigtigt arbejde, som ligger i forlængelse af tidligere arbejder, hvor man har forsøgt at belyse udviklingen i tarmmikrobiota over de første leveår. Med de begrænsninger der ligger i metoden, vil jeg sige, at det er et meget stort og grundigt arbejde, og det giver ny information om, hvad der sker med udviklingen af tarmmikrobiotaen i den sene spædbarnsalder og begyndende barnealder,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Der skal mere til at rykke på kostråd

Hvad angår kostråd til børn i overgangsperioden mellem amning og familiens mad (se også boksen under artiklen), mener professoren dog ikke, at studiet kan ændre på meget.

I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen blandt andet, at proteinindtaget i 6 til 11-måneders-alderen kun er 7-15 procent af energifordelingen, da et højt indtag af protein er blevet forbundet med fedme.

»Jeg mener, der skal mange flere undersøgelser til, inden man kan konkludere, hvad der er godt for barnet på lang sigt med hensyn til typen af overgangsmad. Hvis man vil afklare sådanne forhold, kræver det klinisk kontrollerede behandlingsforsøg, hvor man systematisk undersøger veldefinerede kostformer i forhold til hinanden,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Alligevel kan studiet godt bruges til at sige noget om vigtigheden af overgangskosten, mener Tine Rask Licht.

»Det vigtige budskab er, at den her komplementærkost - at man spiser, mens man bliver ammet - er en meget væsentlig faktor i, hvad det er for en tarmmikrobiota, der etablerer sig,« siger Tine Rask Licht.

Kostråd i overgangskost

I de nordiske næringsstofanbefalinger fra 2012 anbefaler man, at proteinindtaget i 6-11-måneders-alderen er 7-15 procent af energifordelingen, og i 12-23-måneders-alderen 10-15 procent af energifordelingen.

Den øgede risiko for fedme ved et højt proteinindtag er en af grundene til, at Sundhedsstyrelsen nu anbefaler, at man ikke anvender komælksdrikke før efter 12-måneders-alderen.

I modsætning til protein ser det ud til, at et højt fedtindtag i perioden med overgangskost ikke er relateret til en øget risiko for fedme senere i barndommen.

Ifølge de nordiske næringsstofanbefalinger fra 2012 er anbefalingerne for fedtindtaget i 6-11-måneders-alderen 30-45 procent af energifordelingen, og i 12-23- måneders-alderen 30-40 procent (Nordic Council of Ministers 2014). Man bør ikke gå over de 40 procent af energifordelingen, da det kan medføre en risiko for, at der ikke er plads til en varieret kost med alle de næringsstoffer, der er nødvendige for barnet.

Fedt kommer især fra fedtstoffer, som smøres på brødet eller som anvendes i madlavningen (smør, blandingsprodukter, margarine og spiseolier), fra fede mejeriprodukter (mælk, surmælksprodukter, forskellige former for fløde og syrnede flødeprodukter samt ost) og fra fedt kød og kødpålæg.

Også kager, desserter, chokolade, nødder og mandler kan bidrage med fedt.

Langt de fleste danske børn introduceres til overgangskost, når de er mellem 4 og 6 måneder.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg