Arsen i ris: Hvor skadeligt er det?

Glutenfri diæt kan være kræftfremkaldende, skrev Videnskab.dk for nylig på baggrund af et amerikansk studie.

Studiet viste, at en gruppe amerikanere, som ikke spiser gluten, havde en højere koncentration af giftigt, uorganisk arsen i deres urin sammenlignet med en anden gruppe, der spiser glutenholdige produkter.

Artiklen gjorde en del læsere bekymrede og flere har spurgt os, om det virkeligt kan passe, at glutenfri diæt baseret på ris er decideret kræftfremkaldende.

For at imødekomme de bekymrede læsere forsøger vi her at give et indblik i, hvor skadeligt forskere vurderer, at uorganisk arsen i ris er.

\ Læs mere

Sådan får du mindre arsen uden at droppe risene

Ris absorberer arsen

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at mennesker overalt i verden – også i Danmark – indtager en en vis mængde uorganisk arsen dagligt, for stoffet findes i lave koncentrationer i vores drikkevand, i ris og i mindre grad i andre fødevarer som eksempelvis grøntsager.

Ris indeholder forholdsvis høje koncentrationer af stoffet, fordi de lettere absorberer det end andre afgrøder.

I det omtalte amerikanske studie havde forsøgspersonerne sandsynligvis mere uorganisk arsen i deres urin end kontrolgruppen, fordi de pga deres diæt havde spist ris i stedet for glutenholdige produkter.

\ Læs mere

Glutenfri kost… Hvad skal det til for?

Uorganisk arsen ophober sig i kroppen

Uorganisk arsen er et sundhedsskadeligt stof, der i varieret grad findes naturligt i jord og grundvand.

Meget høje koncentrationer giver akutte forgiftninger. Hvis man er indtager uorganisk arsen i mindre doser over lang tid, ophober stoffet sig i kroppen og kan øge risikoen for kræft og hjertekarsygdomme.

Betyder det, at vi skal frygte at få kræft af at drikke vand fra hanen og spise ris? Nej, siger Johnni Hansen, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Kost, gener og miljø.

»Der er ingen tvivl om, at høje doser arsen er kræftfremkaldende. Det store spørgsmål er, hvor lidt der skal til, før det øger risikoen for kræft,« siger Johnni Hansen.

Der er ikke lavet tilbundsgående undersøgelser af, hvor sundhedsskadeligt de forholdsvist lave doser uorganisk arsen, vi får gennem vand og ris i Danmark, er. Men Johnny Hansen afviser, at der er en markant øget risiko for kræft forbundet med vores indtag.

»Jeg er ikke bekymret for de mængder, vi normalt indtager i Danmark. De koncentrationer af arsen, vi er udsatte for gennem mad og vand, er så små, at de næppe er skadelige hverken på kort eller på lang sigt« siger han.

Hver dosis øger kræftrisikoen

Men ikke alle er enige. Andre steder i Europa, hvor folk indtager omtrent samme mængder uorganisk arsen gennem ris og vand som i Danmark, er forskere urolige.

Andy Meharg, der er professor i plante- og jordvidenskab på Queens University i Belfast, er bekymret for de mængder uorganisk arsen, europæerne og dermed danskerne indtager, hvis de spiser ris adskillige gange om ugen.

»Vi har advaret mod at spise for meget ris i årevis, fordi det indeholder uorganisk arsen. Hver dosis uorganisk arsen øger risikoen for kræft,« siger Andy Meharg, der har skrevet den forskningsbaserede bog Rice & Arsenic.

»Kræftrisikoen bliver fordoblet, hvis man øger sit indtag af ris med 50 procent. Så simpelt er det. Man bør gøre, hvad man kan for at minimere sit indtag, ellers risikerer man at være eksponeret for så høje koncentrationer, at det kan være sundhedsskadeligt,« fortsætter professoren.

Ifølge Andy Meharg behøver man ikke at droppe ris helt, men han anbefaler, at man nøjes med at spise grynene et par gange om ugen. Hvis man er på glutenfri diæt, bør man ikke få hovedparten af sine kulhydrater fra ris, men supplere med glutenfri korn og rodfrugter.

EU-grænser for arsen er for høje

Andy Meharg har været med til at lave målinger af, hvor meget uorganisk arsen, der er i ris og risbaserede produkter solgt blandt andet på det europæiske marked. Målingerne og professorens forskning i stoffets skadevirkninger er en del af grundlaget for, at EU i 2016 fastsatte grænser for, hvor meget uorganisk arsen, der højst må være i ris og risprodukter på det europæiske marked.

Men Andy Meharg er ikke tilfreds med de grænser, unionen har sat. Grænserne, som også gælder i Danmark, er alt for høje, mener han.

»EU tilgodeså fødevareproducenterne og planteavlerne ved at fastsætte en grænse, som 99 procent af de ris, der i forvejen var på markedet, lå under,« siger Andy Meharg.

»Konsekvensen er, at hverken landmænd eller fødevareproducenter har skullet gøre noget for at reducere indholdet af uorganisk arsen i ris og risholdige produkter til de europæiske forbrugere,« fortsætter han.

Ifølge EU’s regler må et kilo ris til voksne højst indeholde 0,2 milligram uorganisk arsen per kilo og risprodukter til børn må højst indeholde 0,1 milligram per kilo.

Hvis man virkelig vil reducere sygdomsrisikoen, bør man sætte grænsen helt ned til 0,025 milligram per kilo ris til børn og 0,1 milligram per kilo ris til voksne, mener Andy Meharg, som formoder, at EU har sat grænsen højt af hensyn til industrien.

Især børn er følsomme over for arsen

Grunden til, at EU overhovedet har fundet på at sætte grænser for, hvor meget uorganisk arsen, der må være i ris, er, at flere befolkningsstudier har vist, at folk, der indtager høje koncentrationer af uorganisk arsen, oftere får lungekræft, blærekræft og hudkræft end andre.

Studierne er lavet i lande som Chile, Argentina og Bangladesh i områder, hvor befolkningen får meget høje koncentrationer af uorganisk arsen blandt andet gennem drikkevandet. Forskningen tyder på, at især små børn er sårbare over for stoffet, fordi deres hjerner og immunforsvar stadig er under udvikling.

Derfor er Andrew Meharg særligt bekymret for, om ris-holdig babymad og risprodukter til børn indeholder for meget uorganisk arsen. Det er Marie Vahter, der er professor på Institut for Miljømedicin på Karolinska Institutet i Sverige, også.

»Jeg er helt enig i, at EU’s grænse for arsen i ris og risprodukter til børn er for høj i den forstand, at den ikke beskytter mod en stigning i risikoen for diverse sundhedsskadelige virkninger af stoffet,« skriver Marie Vahter i en mail til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Sommer- eller vinterbarn? Årstiderne kan påvirke risikoen for cøliaki

Uorganisk arsen giver skader senere i livet

Marie Vahter har i årevis forsket i skadelige virkninger ved uorganisk arsen. Hun og kolleger har påvist, at uorganisk arsen ikke kun er kræftfremkaldende. Stoffet kan også øge risikoen for hjertekarsygdomme samt skade immunforsvaret og hjernens udvikling, viser forskernes undersøgelser fra Bangladesh og Argentina.

Mennesker, der lige fra fødslen har været eksponeret for uorganisk arsen, har større risiko for at tage skade af det senere i livet end folk, der først bliver eksponeret for uorganisk arsen, når de er blevet ældre, indikerer svenskernes forskning.

»Jo mere og jo tidligere i livet, man er eksponeret for uorganisk arsen, jo højere er risikoen for, at det forårsager kræft og andre sygdomme senere i livet. Vores studier fra Bangladesh indikerer, at uorganisk arsen kan skade immunforsvarets udvikling, føre til nedsat kognitiv funktion, nedsat vækst, overdødelighed og højere risiko for sygdom,« oplyser Marie Vahter.

Ingen viden om lave dosers virkning på børn

På nuværende tidspunkt er der ikke lavet undersøgelser af, hvordan de lavere koncentrationer af uorganisk arsen, der er i drikkevand og fødevarer i Europa, påvirker børns udvikling på kort og lang sigt.

Derfor kan man ikke give konkrete råd om, hvor meget uorganisk arsen et barn kan tåle uden at tage skade af det. Marie Vahter opfordrer til, at man undersøger det til bunds.

»Hvis vi vil beskytte vores børn mod skadevirkningerne af uorganisk arsen, bør vi lave en omfattende vurdering af, hvor høj risiko der er forbundet med de niveauer, vores børn og spædbørn indtager gennem vand og mad,« lyder det fra Marie Vahter.

»Forhåbentlig vil sådan en vurdering resultere i, at man kan lave officielle anbefalinger om, hvor meget uorganisk arsen et barn højst bør få gennem vand og mad dagligt eller ugentligt. I mellemtiden er det vigtigt, at vores myndigheder rådgiver om, hvordan man kan reducere børns eksponering for uorganisk arsen,« fortsætter hun.

\ Læs mere

Sæd, sved og mad: Disse allergier vil du helst undgå

EU-kommisionen afviser anklager

Fødevarestyrelsen i Danmark advarede i 2013 mod riskiks til børn, fordi målinger viste, at kiksene indeholder en højere koncentration af uorganisk arsen end rene ris og andre risholdige produkter. Styrelsen frarådede også rismælk til børn.

EU-kommisionens kontor for sundhed og fødevaresikkerhed afviser, at de gældende grænser for, hvor meget arsen, der må være i ris på det europæiske marked er sat højt af hensyn til industrien, som Andy Meharg mistænker.

»Maximum grænserne for forurenende stoffer i mad er fastsat der, hvor det er nødvendigt for at beskytte folkesundheden. Det generelle princip i fastsættelse af grænseværdier er, at ingen fødevarer må markedsføres, hvis de indeholder et forurenende stof i en mængde, der er uacceptabel for folkesundhed,« skriver Aikaterini Apostola, som er pressemedarbejder for Sundhed og Fødevaresikkerhed i EU-kommisionen, i en mail til Videnskab.dk.

»Vi kan ikke bekræfte, at EU’s og de globale grænseværdier for arsen i ris er fastsat af økonomiske hensyn for at tilfredsstille fødevareproducenter og planteavlere,« fortsætter hun.

\ Læs mere

Mad påvirker mænd og kvinder forskelligt

Enhver forsker har sine kæpheste

Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse holder også fast i, at der sandsynligvis ikke er nogen markant øget kræftrisiko forbundet med de relativt små doser uorganisk arsen, danskere er eksponeret for.

»Enhver forsker har jo sine kæpheste og således også dem, der forsker i arsen. Personligt er jeg ikke synderligt bekymret for det normale indtag af uorganisk arsen i Danmark, som er ultrasmå koncentrationer. Der er andre ting, som er mere bekymrende. Mange danskere spiser for eksempel så store mængder rødt og forarbejdet kød, at det sandsynligvis øger risikoen for tyktarmskræft, og tobaksrygning er jo den helt store synder, når det kommer til kræft. Det er der god evidens for,« siger Johnni Hansen.

De mængder uorganisk arsen, vi er udsatte for i Danmark, er minimale i forhold til, hvad mennesker i en række andre lande indtager gennem mad og vand.

På globalt plan er uorganisk arsen dog et gigantisk problem for folkesundheden. Omkring 130 millioner mennesker får alt for høje koncentrationer af stoffet gennem drikkevand og ris, vurderer forskere.

Nogle steder i lande som Vietnam, Bangladesh og Argentina indeholder drikkevandet 100 mikrogram uorganisk arsen per liter.

\ Læs mere

Danskere finder rent drikkevand til millioner af vietnamesere

Holland har reduceret arsen i drikkevand

Til sammenligning må dansk drikkevand højst indeholde 5 mikrogram uorganisk arsen per liter, når det bliver pumpet ud fra vandværkerne og 10 mikrogram per liter, når det kommer ud af din vandhane. Før 2003 måtte der være op til 50 mikrogram per liter.

I Holland har myndighederne sat grænsen for uorganisk arsen ned til 1 mikrogram per liter drikkevand.

Indholdet af uorganisk arsen i ris varierer afhængigt af, hvor risene er dyrket, og hvilken sort det er.

I en opfølgende artikel på Videnskab.dk får du gode råd til, hvordan du kan tilberede dine ris, så deres indhold af arsen bliver reduceret.

\ Læs mere

Opråb: Drop ADHD-medicin og kig på kosten