Glutenfri diæt kan være kræftfremkaldende, hvis gluten erstattes af meget ris
Folk på glutenfri diæt har en meget højere koncentration af giftstoffer i deres blod og urin end folk, som spiser gluten, viser ny forskning. Det skyldes sandsynligvis, at mange glutenfrie fødevarer indeholder ris.
glutenfri diæt kræft ris arsen kviksølv

Glutenfri diæt kan have utilsigtede konsekvenser, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Glutenfri diæt kan have utilsigtede konsekvenser, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Nogle mennesker kan ikke tåle gluten, som er et protein, der findes i hvede, rug og byg. Andre er på glutenfri diæt, fordi de har en formodning om, at fødevarer, som indeholder proteinet, er usunde.

Mad uden gluten er blevet så populært, at ethvert supermarked med respekt for sig selv har hylder med glutenfri produkter, og mange spisesteder har en glutenfri menu.

Men nu viser det sig, at der kan være en alvorlig bagside ved at spise glutenfri produkter. Folk på glutenfri diæt indtager flere giftstoffer, som i værste fald kan give kræft og skade hjernen, viser en undersøgelse netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Epidemiology.

Historien kort
  • Folk på glutenfri diæt har næsten dobbelt så meget giftigt, uorganisk arsen i urinen end folk, som spiser gluten, viser en ny amerikansk undersøgelse. 
  • De har også en 70 procent højere koncentration af kviksølv i blodet. 
  • Det skyldes formentlig, at de spiser mere ris end folk, der spiser glutenholdige produkter.

Utilsigtede konsekvenser ved glutenfri kost

I undersøgelsen har amerikanske forskere fundet en næsten dobbelt så høj koncentration af uorganisk arsen i urinen hos folk, der er på glutenfri diæt, sammenlignet med folk der spiser gluten.

Uorganisk arsen er et stof, der øger risikoen for lungekræft, hudkræft og blærekræft, hvis man får det ind i kroppen gennem mad og vand.

Samtidig fandt forskerne en 70 procent højere koncentration af giftigt kviksølv i blodet hos folk på glutenfri diæt. Kviksølv er et tungmetal, der kan skade hjernen.

»Vores resultater indikerer, at der kan være utilsigtede konsekvenser ved at spise glutenfri kost,« siger en af forskerne, Maria Argos, der er adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab på University of Illinois, Chicago, USA, i en pressemeddelelse.

Arsen

Arsen er et naturligt forekommende grundstof.

I miljøet findes arsen i forbindelse med andre grundstoffer, f.eks. ilt, klor og svovl.

I forbindelse med disse grundstoffer kaldes arsen uorganisk arsen.

Uorganisk arsen er mere skadeligt end organisk arsen. 

Kilde: Dansk Kemi

Ris optager uorganisk arsen

Ifølge forskerne skyldes den højere koncentration af giftstoffer i blod og urin sandsynligvis, at mange glutenfri produkter, for eksempel rismel, indeholder ris i stedet for hvede, rug eller byg.

Både økologiske og ikke-økologiske ris overalt i verden optager uorganisk arsen, som findes naturligt i jorden og i grundvandet. 

»Ris kan godt indgå i en sund, varieret diæt, men det er ikke en god idé at øge sit indtag markant. Hvis man skifter fra en kost med gluten til en kost baseret på ris, øger man risikoen for, at man får kræft blandt andet i lungerne, huden og blæren,« siger Max Hansen, der er seniorforsker på Afdeling for Risikovurdering og Ernæring på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Uorganisk arsen er kræftfremkaldende

Det Internationale Kræftforskningsagentur IARC har klassificeret uorganisk arsen som et de stoffer, der med størst sikkerhed er kræftfremkaldende. I samme gruppe er stoffer som tobak, alkohol, asbest, radioaktiv stråling og nogle typer human papillomavirus (HPV). 

Kræftrisiko ved ris

Ifølge Max Hansen kan man ikke beregne, hvor meget ris et menneske skal spise, før kræftrisikoen forøges. Hvis man ser på den samlede mængde ris, den danske befolkning spiser, kan en halv pct. af befolkningen være i risiko for at få kræft på grund af uorganisk arsen, lyder et forskningsbaseret skøn. Det svarer til 25.000 danskere. 

»Uorganisk arsen er godt nok langt mindre kræftfremkaldende end rygning for eksempel, men hvis man indtager meget af det gennem vand og mad, er livstidsrisikoen for at udvikle kræft ikke ubetydelig,« siger Max Hansen, der ikke selv har været involveret i det amerikanske studie, men har læst den videnskabelige artikel.

I 2013 var Max Hansen med til at lave målinger af uorganisk arsen i risholdige produkter på det danske marked. Resultatet af målingerne fik Fødevarestyrelsen til at fraråde riskiks til børn. Stoffet blev fundet i så store mængder, at det blev vurderet, at der er forøget risiko for kræft, hvis man gennem flere år spiser ris eller risholdige produkter dagligt eller næsten dagligt. 

Jo mere man spiser, des højere er risikoen for, at risenes indhold af uorganisk arsen med årene forårsager en kræftsygdom, siger Max Hansen. Især brune ris indeholder stoffet, som optages i grynenes skaldele.

Ris kan også indeholde kviksølv

7.471 amerikanere mellem 6 og 80 år, som deltager i en stor kohorte kaldet National Health and Nutrition Examination Survey, er med i den amerikanske undersøgelse.

73 af deltagerne har oplyst, at de ikke spiser gluten.

Forskerne har analyseret urinprøver og blodprøver fra deltagerne  - både dem på glutenfri diæt, og dem der spiser gluten

Kviksølv, som de amerikanske forskere fandt en markant forhøjet koncentration af i blodet hos folk på glutenfri diæt, bliver også optaget af ris.

Tungmetallet ender på rismarkerne, fordi det bliver skyllet ud i floder eller pumpes ud i luften, for eksempel fra kulkraftværker.

Kviksølv kan skade hjernens udvikling. Især fostre er sårbare, hvis de får kviksølv tilført via moderens kost, har blandt andre den danske forsker Philippe Grandjean påvist i en undersøgelse af færøske mødre og deres børn.

Færinger spiser meget fisk, og fisk er berygtede for at indeholde kviksølv, men »i de seneste år er der fundet methylkviksølv i ris af alle mulige slags, også riskager,« skriver Phillippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet i en mail til Videnskab.dk.

Så hvis man ikke spiser gluten, enten fordi man ikke kan tåle det, eller fordi, man mener, det er usundt, bør man være varsom med i stedet at fylde sig med for meget ris, rismel, rismælk og riskiks.

Forskerne bag det amerikanske studie mener dog, at der er brug for flere undersøgelser, før man med sikkerhed kan fastslå, at en glutenfri diæt udgør en decideret sundhedsrisiko.

Rettelse pr. 20/02-2017: I den oprindelige artikel stod, at uorganisk arsen bliver tilført jorden via sprøjtemidler. Det var en fejl: Uorganisk arsen findes naturligt i jorden. Fejlen er rettet.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk