KORT NYT FRA UDLANDET:
De fleste af os husker nok det periodiske system som en stor plakat i det svovl-lugtende kemilokale med et omstændeligt system af farvede kasser. Vi lærte, hvordan hver kasse repræsenterer et grundstof, og hvordan grundstofferne er placeret logisk og ordentligt i forhold til hinanden ud fra deres kemiske egenskaber. Måske.
For et nyt studie udgivet i Nature af det eksotiske grundstof nr. 103, lawrencium, har startet en diskussion blandt kemikere, om der skal flyttes rundt på nogle af de tunge grundstoffer i det periodiske system. Det skriver Ingeniøren.
Lawrencium passede nemlig dårligt sammen med de andre tunge og radioaktive grundstoffer i sin gruppe af såkaldte actinider. For denne gruppe gælder, at der skal en del energi til at løsrive de yderste eletroner i atomet. Men det japanske forskerhold bag studiet har nu vist, at det kræver betydeligt mindre energi at fjerne én af de yderste elektroner i lawrencium.
Elektroner er negativt ladede partikler, der suser rundt om den positivt ladede kerne i et atom. Og hvor meget energi, der skal bruges til enten at fjerne eller tilføje en elektron til atomet, er med til at bestemme grundstoffets kemiske egenskaber.
Derfor udfordrer lawrencium med sin atypiske opførelse logikken bag, hvordan det periodiske system er struktureret for nogle af de mere eksotiske, tunge grundstoffer.
Læs også:
Store opdagelser: Grundstoffernes periodiske system
Sådan lærer du det periodiske system udenad
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til de oprindelige kilder for flere detaljer.
il