KORT NYT FRA UDLANDET
Hvis du har læst Harry Potter-serien, så er du ifølge forskere mere tolerant over for minoriteter og mindre fordomsfuld. Det skriver Medicaldaily.com.
Forskere har i et forsøg undersøgt 34 italienske elever fra femte klasse, som inden forsøget udfyldte et spørgeskema om deres attitude mod indvandrere. Derefter læste de uddrag fra bøgerne, som fokuserede på netop fordomme.
De læste forskellige uddrag over seks uger og efterfølgende udfyldte de samme spørgeskema, og der viste det sig ifølge Medicaldaily.com, at eleverne havde mere empati over for indvandrere. Og det især, hvis de identificerede sig med hovedpersonen Harry Potter.
I anden halvdel af studiet undersøgte de ældre universitetsstuderende i England og deres holdning til flygtninge. Eksperimentet havde samme effekt på de ældre studerende.
De unge italienere blev især påvirket af Harry Potters accept af gruppen af ’mudderblod’, som ikke er fuldblods troldmænd eller hekse. Det fik ifølge forskerne eleverne til at forstå intolerancen mod minoriteter så som homoseksuelle og indvandrere og forbedre deres attitude mod dem.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Applied Social Psychology.
Læs også:
Om få år kan du måske købe Harry Potters usynlighedskappe
Harry Potter tilbyder fællesskab og fortrolighed
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml































