Lad dig ikke fuppe med kvantefysik
Flere og flere fupmagere bruger kvantemekanikken til at underbygge deres knapt så videnskabelige teorier, hvis man spørger to kronikører, der her kommer med en praktisk guide til at detektere og argumentere imod kvantesvindlere.

 

Kan det være kvantemekanikkens skyld, at bilnøglerne er blevet væk? Og er det virkelig rigtigt, at hvis man udsender gode kvantevibrationer, kan man tiltrække andre mennesker med positiv energi?

Sådanne ting er der faktisk mange, som tror på. Det skyldes, at kvantemekanik er en kompliceret størrelse, der indeholder fascinerende begreber som ubestemthedsprincippet, sammenfiltring, partikel-/bølgedualitet og så videre.

Når disse fænomener opdages af 'new age'-spiritualister, kan det føre til de mest besynderlige konklusioner.

Udnytter fejlagtigt kvantemekanikken

Vi vil i denne artikel se på en række sådanne tilfælde som for eksempel Sandra Anne Taylors bog ’Quantum Succes’. I denne bog, der er hædret på New York Times bestsellerliste, kan man for eksempel læse:

»Such is the nature of the quantum world, pulsating with power and endless possibilities! [...] When you take control of the cosmic energy within, you align yourself with the Universal Laws, a source that will allow you to create a wellspring of happiness, success, and value beyond belief!«

I eksemplet ser man den typiske udnyttelse af kvantemekanik. Der nævnes nogle meget videnskabelige ord, og lige pludselig er man ovre i den helt anden grøft og snakker her om glæde, succes og andre gode ting uden ende.

Klassiske fupmagere

Der er mange, der har opdaget denne guldgrube. Der er klassiske fupmagere som Deepak Chopra, der gennem mange år har vævet kvantemekanik ind i et new age-spirituelt livssyn for i processen at skabe en forretning i mangemillionersklassen.

Han har mange tilhængere, der køber hans bøger med titler som: ’The Quantum Alternative to Growing old’ og ’Quantum Healing’.

Lidt nyere har man for eksempel Greg Kuhn, der indtil videre har udgivet seks bøger i en serie med titler som ’Why Quantum Physicists Do Not Suffer/Don't Get fat/Do not fail’. Det er noget værre fup, som misbruger gode forskeres navne og teorier til at skabe troværdighed om et fejlbehæftet tankesæt.

Der er en klar strategi

Udover de førnævnte lidt komiske overgreb på kvantemekanikkens integritet er der desværre også eksempler på, at udnyttelsen af kvantemekanikken har sneget sig ind i ellers seriøse tekstbøger.
Her er misforståelserne lige så insisterende, men ofte væsentligt bedre gemt for den, som ikke er ekspert på området. 

For både den seriøse og platte misbrug af kvantemekanik er strategien dog ens: Kvantefysikken introduceres som en slags indledning eller fundament for en nyopfunden teori, hvorved den bliver en præmis, som ikke kan diskuteres.

Bruger kendte navne

En del af strategien er ofte at introducere kendte fysikere som Albert Einstein og Niels Bohr, hvis navne båder giver tyngde og fungerer som symboler på teoriens rigtighed.

Strategien lukker munden på de fleste, da det er de færreste, der tør diskutere kvantemekanik med Einstein og Bohr.

Den sidste fase af strategien for de folk, der anvender etablerede teorier til ulødige formål, er herefter at indføre sin egen teori.

Det gøres på baggrund af eksemplerne fra kvantefysik og ved at tilsløre, hvornår man taler om eksemplerne som metaforer, og hvornår man går over til at bruge dem som egentlige argumenter.

Det kan være svært at opdage

Fakta

Blå bog: Henrik Isaksen Chefkonsulent hos Rambøll Management Consulting. Oprindeligt uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har senere taget en master i organisationscoaching på Aalborg Universitet. Blå bog: Rune Mikkelsen Selvstændig udvikler af højteknologisk hardware. Har en ph.d. i fysik fra Aarhus Universitet.

Der kan være mange årsager til, at folk forsøger at inddrage kvantemekanik i deres argumenter. Og selvom flere af de førnævnte forfatteres budskaber egentlig er positive for mange mennesker, er det bare noget fup at iscenesætte det med kvantemekanik.

Men selv for folk med en stor naturvidenskabelig interesse kan det være svært præcist at afvise disse moderne fupmagere.

Så ligesom biologien har en vigtig rolle i at dementere darwinisme, kreationisme og lignende, bør fysikken kunne hjælpe godt dannede naturvidenskabelige personer med at kunne addressere noget af denne fuplitteratur.

Fem måder at fælde en kvantefupmager

For at hjælpe lidt på vej skitserer vi her en række argumenter, man kan have parat i arsenalet, hvis man skulle komme forbi en kvantefupmager:

1: Forkert brug af metaforer

På det overordnede plan kan man appellere til det absurde i, at man bruger kvantemekanik som metafor til at forstå noget andet.

Essensen i at bruge en metafor er at forklare elementer af et kompliceret koncept ved at henvise til erfaringer, man måtte have med simplere fænomener.

I fuplitteraturen  indtræder kvantefysikken altså som det simple fænomen, der kan hjælpe til forståelsen af et kompliceret koncept. Heri er selvmodsigelsen forhåbentlig oplagt.

2: 'Law of attraction' findes ikke på baggrund af sammenfiltring

Sammenfiltring betyder, at to partikler kan sættes i forbindelse på en sådan måde, at den enes bevægelser afgør den andens, selvom de er placeret langt fra hinanden – der er stadig debat om, hvordan det skal forstås både teknisk og filosofisk.

Når sammenfiltring benyttes i fuplitteraturen, bliver det som oftest gjort for at retfærdiggøre, at alting hænger sammen.

Det bruges både til at skabe en følelse af samhørighed blandt mennesker og som basis for det, der kaldes 'Law of attraction': at der sker positive ting, hvis man tænker positivt. Dette er et nøglebudskab i både Sandra Anne Taylor og Greg Kuhns forfatterskab.

Der er ikke noget ondt i at opfordre folk til at tænke positivt, men hvis man påstår, at det virker, fordi ens neuroner er sammenfiltret med andres, er det noget fup. Det er forkert på så mange niveauer, at det kan være svært at komme med et godt tilbagesvar.

Det burde være nok at argumentere for, at kvantemekanik ikke virker på store afstande, og at objekter ikke spontant bliver sammenfiltret, men det overbeviser desværre sjældent fupmagerne.

Hvis man vil være mere konkret, men samtidig lidt langt ude, kan man argumentere for, at objekter, som er sammenfiltrede, enten kan være korrelerede eller antikorrelerede.

Det vil altså sige, at hvis man tror på 'Law of attraction', må man leve med, at der er 50 procent chance for, at man skal tænke negative tanker for at generere positive neuroner i sin samtalepartner.

3: Ubestemthedsprincippet kan ikke bruges som bevis

Det er en traditionsrig misforståelse, at ubestemthedsprincippet opfattes som et målemæssigt problem: At man ikke kan måle på et system uden at påvirke det.

Det er forkert på så mange niveauer, at det kan være svært at komme med et godt tilbagesvar.

Henrik Isaksen og Rune Mikkelsen

Det bruges så som bevis for, at man ikke kan vide alting på én gang, hverken i organisationer eller i privatlivet.

Og selvom det måske kan være rigtigt, er det fup, når man benytter Heissenberg og Einstein til at argumentere for det.

For eksempel er det ikke ubestemthedsprincippets skyld, at det er svært at måle dæktrykket på en bil. Det skyldes i stedet, man lukker luft ud af dækket, når man gør forsøget.

4: Bevidsthedens indvirkning på virkeligheden er ikke baseret på kvantemekanik

Historien om Schrödingers kat bruges til at argumentere for, hvordan bevidstheden om, at et fænomen eksisterer, afstedkommer forandringer i pågældende. Det er ud fra observationen om, at katten først dør/lever, når man kigger på den.

Men selv om katten er placeret i en sort boks, vil dens død uvægerligt interagere med omgivelserne. Det sker ligegyldigt, om man kigger væk eller ej, for eksempel ved at der drypper blod på gulvet, at åndedrættet hører op eller ved ændringer i kattens kropstemperatur.

Det er disse interaktioner mellem en kvantetilstand og dens omgivelser, der skaber dekohærens, altså tvinger tilstanden væk fra en blanding af død og levende. Så når man hører om teorier for bevidsthedens indvirkning på virkeligheden, der er baseret i kvantemekanik, er der altså igen tale om fup. 

Hos Committee for Skeptical Inquiry er de enige i den opfattelse. Læs mere her.

5: En partner kan ikke tiltrækkes ved en bestemt frekvens

Partikel-/bølgedualiteten dækker over, at fundamentale partikler som elektroner og protoner nogle gange beskrives bedst som partikler og i andre tilfælde bedst som bølger.

Denne dualitet bliver påkaldt, når man skal argumentere for, at man kan tiltrække en partner ved at udsende »gode energier med den rette frekvens«, og når man skal retfærdiggøre, at enheder i ens organisation fra forskellige perspektiver har forskellige funktioner.

Men partikel-/bølgedualiteten eksisterer kun, fordi den menneskelige forestillingsevne er utilstrækkelig til at se elementarpartiklerne for, hvad de egentlig er.

Det kan ikke bruges som forklaring på, hvorfor organisationer virker forskellige fra forskellige perspektiver. Så kan man lige så godt henvise til forskellen på dags- og aftenbelysning.

Ansvaret for misforståelserne ligger hos fysikerne

Vi har i denne artikel set på kvantefup. Vi har endda set på fem forskellige måder, hvorpå man kan adressere fuppen. Så her afslutningsvis vil vi i forsoningens ånd nævne, at en stor del af ansvaret for alle disse kvantemisforståelser ligger hos mange af de fysikere, som var med til at skabe kvantemekanikken.

Da teorien først blev udviklet, var de selv noget forvirrede, meget blev diskuteret, og mange tankeeksperimenter blev udtænkt. Når man ser på disse gamle argumenter, er det let at få en falsk forståelse af, hvad der er relevant for den verden, vi lever i.

Dertil hjælper det ikke, at forskere generelt har en uvilje mod at sige ting, som ikke er fuldstændigt rigtige. Det er som regel en god egenskab.

Men det er det ikke, hvis man bliver spurgt om fænomener med meget ringe statistisk sandsynlighed. For eksempel om et menneske kan tunnellere igennem en dør. Svaret er nej for alle praktiske formål, men eftersom der ér en sandsynlighed, som dog er nærmest uendeligt lille, vil mange hellere sige ja end nej, hvis de blev bedt om at svare med ét ord.

Når den slags udtalelser kommer fra videnskabsfolk, kan kvantefupmagerne desværre få hvad som helst ud af det. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk