Verdens små vidundere: Se de bedste fotos taget med mikroskop
Kom helt tæt på en risbille på et riskorn, fortryllende neuroner, farverige muskelceller og andet bittesmåt, som normalt er umuligt at se med det blotte øje.

Kom helt tæt på en risbille på et riskorn, fortryllende neuroner, farverige muskelceller og andet bittesmåt, som normalt er umuligt at se med det blotte øje.
Kom helt tæt på en risbille på et riskorn, fortryllende neuroner, farverige muskelceller og andet bittesmåt, som normalt er umuligt at se med det blotte øje.
Der er en verden så lille, at vi ikke kan se dem med det blotte øje. Men hvis vi zoomer ind, bliver den lille verden pludselig åbenbaret for os.
I den 51. udgave af Nikon Small World Photomicrography Competition er den mikroskopiske verden bragt frem i rampelyset. Alverdens forskere og fotografer med videnskabelige interesser har kæmpet om at tage det bedste billede af livet i den mikroskopiske verden.
Så læn dig tilbage, og fordyb dig i nogle af de bedste billeder, der var med i konkurrencen:

Billedet, der er taget af lektor Dylan Burnette og lektor James Hayes fra amerikanske Vanderbilt University School of Medicine, viser hjertemuskelceller i metafase, hvor kromosomerne mødes i midten af cellen, inden cellen deles.
Billedet fik en 10. plads i konkurrencen.

Det ligner næsten rød-brune marmorkugler eller ravklumper, som er placeret i et snelandskab.
Fotograf Wim van Egmond har taget billedet af svampen Talaromyces purpureogenus, der er kendt for sin røde, diffuse pigment.
Det førte til en 9. plads i konkurrencen.

Billedet af Igor Siwanowicz fra amerikanske Howard Hughes Medical Institute viser pollen fra katost-planter på støvfanget. Imens er der filamentøse svampe, der forsøger at knytte sig til støvfanget.
Billedet førte til en 8. plads i konkurrencen.

Fortryllende og magiske ser de ud.
Stella Whittaker fra National Institutes of Health i USA har på sit billede fanget sensoriske neuroner, der er farvet, så neuronernes struktur bedre kan ses.
Det førte til en 7. plads i konkurrencen.

Rotteleverceller, som ses på billedet af Francisco Lázaro-Diéguez fra amerikanske Albert Einstein College of Medicine, bruges i forskning til at forstå metabolisme og afgiftning.
Og så indbragte det forskeren en 6. plads i konkurrencen.

Sporer — de blå/lilla strukturer — fra en lille tropisk bregne (Ceratopteris richardii), der er blevet grundigt undersøgt for at forstå planters evolution.
Billedet er taget af Igor Siwanowics fra Howard Hughes Medical Institute i USA. Han har altså nu to billeder med i konkurrencens top 10.
Billedet førte nemlig til en femteplads i konkurrencen.

Det kunne til forveksling ligne en fortolkning af Vincent van Goghs Stjernenatten, men det er det ikke.
Det er — igen — James Hayes fra det amerikanske Vanderbilt University School of Medicine, der har taget et billede, som viser hjertemuskelceller i metafase.
Denne gang førte det til en fjerdeplads i konkurrencen.

Pollen fanget i et edderkoppespind, fanget ved 20 gange objektivforstørrelse.
Billedet er taget af fotograf John-Oliver Dum, som sikrede sig en stærk tredjeplads med dette billede.

Algen volvox danner små kugler i en dråbe vand. Algearten er en slægt af grønne alger, der danner kugleformede kolonier på op til 50.000 celler.
Billedet blev taget af Jan Rosenboom fra Rostock i Tyskland.
Det førte til en andenplads i konkurrencen.

Risbillen (Sitophilus oryzae) på et riskorn, fanget i en vindueskarm af fotograf Zhang You.
Zhang You havde fotograferet risbiller før, men aldrig før en med udbredte vinger, lyder det fra fotografen.
Billedet førte til en førsteplads i konkurrencen.