Verdens første rumfly er snart på vej
I videnskabens verden smelter virkelighed og fantasi sommetider sammen - og det munder blandt andet ud i vilde projekter som dette rumfly, der på én gang er et jetfly og en raket.

Britiske forskere og ingeniører er begyndt at teste en ny teknologi, som de mener kan blive fremtiden inden for rumrejser.

Skylon-rumflyet, som du kan se en animation af i videoen herover, er enormt. Med sine 83 meter er det 10 meter længere end verdens største passagerfly, Airbus A380, men alligevel slankere. I videoen skyder det af sted som en sort pil ud i rummet.

Det er dog indtil videre kun i animationer og fantasiens verden, at Skylon sendes på eventyr ud i rummet. Flyet er endnu ikke bygget, og forskere arbejder stadig på højtryk for at finpudse teknologien i motorerne.

Store spillere på markedet har udtrykt interesse for projektet – heriblandt NASA. ESA (European Space Agency) har sammen med UK Space Agency allerede spyttet en million euro i projektet.

Skylon har en helt unik motor

Fakta

Skylon kan fragte 15.000 kilo og 24 passagerer med sig ud i rummet.

Skylon er en videreudvikling af opfinder Alan Bonds seneste projekt ved navn HOTOL (Horizontal Take-Off and Landing).

Skylon-rumflyet er designet til at kunne flyve fra landjorden og nå i kredsløb i en ettrinsproces ved hjælp af sine unikke motorer. Hemmeligheden ligger i, at motorerne både fungerer som jetmotor og raketmotor med et særligt designet nedkølingssystem.

Kølesystemet blev afprøvet i sommer og fungerede, som det skulle. Dette var en vigtig milepæl for projektet.

Desuden er motorerne formet som en kat med krum ryg. Krumningen er med til at løfte flyet, ikke blot skabe fremdrift. Motoren kaldes SABRE (Synergistic Air-Breathing Rocket Engine). Hør en BBC-rapporter fortælle mere om den unikke motor i denne video:

Videoen er produceret af BBC News.

Skal kunne genbruges 200 gange

Fakta

Forskellen på de to Alan Bond-projekter Skylon og HOTOL består bl.a. i, hvordan flyet skal sendes af sted fra landjorden – hvor HOTOL skulle affyres fra en rampe som en raket, har man med Skylon benyttet sig af et konventionelt landingsstel, som vi kender det fra almindelige passagerfly.

En overgang støttede de britiske myndigheder HOTOL-projektet økonomisk, men de trak støtten, da det viste sig, at der var huller i konceptet.

HOTOL’s motorer var bl.a. placeret for langt bagude på flyet, og det gik ud over lasteevnen.

Skylon er udarbejdet af det britiske selskab Reaction Engines Limited (REL), som er ejet af den britiske idemand Alan Bond. Han mener, at det nu blot er et spørgsmål om måneder, før REL kan vise en færdig prototype af SABRE-motoren frem.

Projektet sigter mod, at et Skylon-fly skal kunne genbruges op til 200 gange. Dette, håber forskerne bag, vil kunne sænke omkostningerne ved en rumrejse fra de nuværende omtrent 140.000 kroner per kilo til omkring 6.000 kroner per kilo. Altså en betragtelig reduktion af omkostningerne.

Medregnet i denne pris er desuden F&U (forskning og udvikling), og derfor forventes omkostningerne at falde endnu mere over tid, når de første udgifter er afskrevet.

Bare det at bygge Skylon kommer dog til at koste svimlende, endnu ukendte summer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk