Satellitten Gaia består ekstrem kulde-test
Den europæiske stjerne-satellit Gaia har taget et vigtigt skridt fremad efter en succesfuld afprøvning ved meget lave temperaturer.

Gaias servicemodul i testanlægget. (Foto: Astrium SAS)

Gaias servicemodul i testanlægget. (Foto: Astrium SAS)

I 2013 opsender det europæiske rumagentur (ESA) satellitten Gaia, der skal lave det hidtil bedste kort over stjernerne i vores galakse, Mælkevejen.

Gaia-projektet har nu nået en vigtig milepæl, idet satellittens servicemodul er blevet succesfuldt afprøvet ved temperaturer på helt ned til -170 grader Celsius.

Ude i rummet vil satellitten skulle virke ved en temperatur på cirka -110 grader Celsius. Servicemodulet er den del af satellitten, der sørger for styring, kommunikation, varmekontrol mm.

Målinger skal bruges til gigantisk computermodel

Når Gaia er kommet ud i rummet, skal den i løbet af en mindst fem år lang mission lave den hidtil mest omfattende kortlægning af omkring én milliard stjerner i Mælkevejen.

Med disse målinger vil forskerne så kunne opbygge en gigantisk tredimensionel computermodel, der ikke bare viser stjernernes position i rummet, men også hvilken retning de bevæger sig i, og hvad de består af.

Gaia vil således levere det mest omfattende og detaljerede stjernekatalog, der nogensinde er blevet fremstillet. Dette katalog vil afgørende kunne øge vores indsigt i, hvordan vores Mælkevej er opbygget og udvikler sig.

Dertil kommer naturligvis de helt nye og på forhånd ukendte fænomener og objekter, som en mission af denne type uvægerligt vil afsløre.

Gaia skal løfte arven efter Hipparcos

Gaia er ikke den første europæiske mission, der kortlægger himmelrummet omkring os.

Den skal løfte arven efter satelitten Hipparcos, der blev opsendt af ESA i 1989, og som herefter i fire år gennemførte en nøjagtig opmåling af stjernernes position og afstand.

Det til dato bedste 3D-kort af rummet er baseret på Hipparcos' målinger.

Stjernekataloger er essentielle at forstå universet

Ud over at lære os mere om Mælkevejens opbygning og udvikling er afstandsmålingerne meget vigtige, fordi de også danner grundlaget for målinger videre ud i rummet, hvor kun indirekte metoder kan anvendes.

Så selvom det kan virke som en banal opgave at lave stjernekataloger, er der i virkeligheden tale om en helt grundlæggende forudsætning for vores udforskning af universet og dets mange mysterier.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk