Nanoteknologi har længe været et 'buzzword', og mange spår intet mindre end en materiale-revolution i årene, som kommer.
Groft forenklet handler nanoteknologi om at sætte atomer sammen på andre måder, end naturen selv gør.
Dermed åbnes op for, at man kan fremstille materialer med helt nye egenskaber.
Overraskende
Når forskerne i deres laboratorier får lov til at pusle på nanoniveau, kan udfaldet derfor blive yderst overraskende. Hvad andet kan man sige om et papir med højere strækstyrke end støbejern?
Forskere fra Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Stockholm og en japansk kollega fra universitetet i Kobe står bag opdagelsen. Undersøgelsen er publiceret i Biomacromolecules, ét af tidsskrifterne som udgives af American Chemical Society.
Almindelig cellulose
Akkurat som almindelig papir, er den råstærke udgave opbygget af cellulose fra normalt træmateriale.
Forskerne har skabt nanofibre ved at behandle cellulosen på forskellige måder, blandt andet med visse typer enzymer og kemikalier (polyphenol formaldehyd).
\ Fakta
Nanoteknologi
Nye teknikker til syntese og bearbejdning, herunder flytning af og bygning med, naturens byggestene (atomer, molekyler eller makromolekyler).
Skalaen er utænkelig lille - på atom og molekyle-niveau. Området 0,1 til 100 nanometer (nm) spiller en afgørende rolle.
1 nanometer =
1 milliardtedel af 1 meter =
10-9 meter =
0,000000001 meter.
Tilbage sidder de med sub-mikroskopiske partikler, som de altså har brugt til at fremstille det, de kalder for cellulose-nanopapir.
Brugbart i byggebranchen?
For at undersøge det nye materiales strækstyrke, klargjorde forskerne strimler, som var 40 millimeter lange og 60-80 mikrometer (en milliontedel af en meter) tykke.
Papiret blev testet i en standardmaskine til kontrol af materialestyrke, og testen blev udført ved almindelig stuetemperatur.
Den viste altså, at nanopapiret har en endnu højere strækstyrke end støbejern.
Forskerne forestiller sig nu, at materialet en dag kan blive anvendt i byggebranchen, blandt andet som en erstatning for de cellulosebaserede komposit-materialer, som benyttes i dag.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
