Mikrochip giver blinde synet tilbage
Stadig flere blinde forsynes med en chip i øjet, så de får en lille del af synet tilbage. Nu kan forsøgspersoner skelne en kniv fra en gaffel og genkende genstande som bananer.

En mikrochips placeret lige bag nethinden kan opfange lys og sende signaler til hjernen, så blinde får en del af synet tilbage. (Foto: Retinal Implant)

En mikrochips placeret lige bag nethinden kan opfange lys og sende signaler til hjernen, så blinde får en del af synet tilbage. (Foto: Retinal Implant)

En mikrochip i øjet kan give blinde en smule af synet tilbage. Chippen kan nemlig sende elektriske signaler direkte til øjets nerveceller, så hjernens synscenter bliver stimuleret.

Det førende firma på området er tyske Retinal Implant, hvor man lader en lysfølsom mikrochip overtage hele det arbejde, som øjets synssanseceller ellers stod for.

Firmaet har udviklet en ganske tynd chip på få kvadratmillimeter - en chip med 1.500 fotoceller, der omdanner lyset til elektriske impulser, lige som i et digitalkamera.

Signalerne sendes via øjets nerveceller og synsnerven til hjernen. Nervecellerne og synsnerven skal altså være intakte, for at metoden virker. Det betyder, at det langt fra er alle blinde, der kan få en del af synet tilbage på denne måde.

Lykken er at genkende en banan

Retinal Implant har for nyligt røbet resultater af firmaets første kliniske forsøg, hvor der deltager 11 personer, der har mistet synet på grund af sygdommen retinitis pigmentosa, der ødelægger de lysfølsomme celler i nethinden.

Fakta

FLERE BLINDE KAN HJÆLPES

Der er forskere, der arbejder på kunstige øjne, hvor lyset omdannes til elektriske signaler, der sendes direkte til synsbarken i hjernen.

Med den metode kan man også hjælpe blinde, der for eksempel har skader på synsnerven.

Denne teknik ligger dog længere ude i fremtiden.

Der er tale om en arvelig sygdom (eller mere præcis en gruppe af sygdomme), som har ramt cirka 200.000 mennesker i verden, heraf mellem 1.500 og 2.000 danskere.

Firmaet har haft størst succes med at implantere chippen under 'den gule plet' - den mest følsomme del af øjets nethinde, hvor det skarpe syn normalt dannes. En af forsøgspersonerne er nu i stand til at genkende objekter som f.eks. en banan, skelne mellem en gaffel, en kniv og en ske og skelne bogstaver og læse ord.

»Det mest imponerende er, at jeg kan genkende omridset af folk, skelne mellem folk med forskellige højde og se armbevægelser på en afstand af seks meter,« fortæller den 45-årige finne i en pressemeddelelse.

Videokamera forbindes til chip i øjet

Det tyske kliniske forsøg er endnu ikke endeligt afsluttet, men forskere fra Oxford University i England og på flere universiteter i USA er allerede gået i gang med forsøg baseret på den samme teknologi.

Andre forskere forsøger sig med en lidt anderledes teknik, hvor synsindtrykkene samles af et lille videokamera, der for eksempel kan være fastgjort til et par briller.

De elektriske signaler fra kameraet bearbejdes af en lille, bærbar computer, der sender data trådløst videre til en mikrochip i øjet.

Sådan fungerer implantatet i øjet: Lys rammer bagsiden af øjet i bliver opfanget af en lille chip, der sender elektriske signaler videre til øjets fungerende nerveceller, der har forbindelse til hjernen. (Illustration: Retinal Implant)

Chippen stimulerer øjets nerveceller, så hjernen opfatter synsindtryk. Også denne teknologi virker kun, hvis det udelukkende er øjets lysfølsomme celler, den er gal med.

Kommende chips giver langt bedre syn

18 personer har fået implanteret chippen Argus II fra det amerikanske firma Second Sight, og de foreløbige resultater er lovende. Forsøgspersonerne kan se konturer af genstande, hvis kontrasten er høj nok - for eksempel udpege Månen på nattehimlen.

De kommende generationer af Argus-chippen vil have langt flere elektroder, så de tidligere blinde vil kunne skelne mange flere detaljer. Og det australske firma Bionic Vision har netop præsenteret et lignende system med 100 elektroder. Blandt forskerne er der ikke den store tvivl om, at de elektroniske øjeimplantater går en stor fremtid i møde.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk