Kranie-teknologi identificerer opløste lig
Ved hjælp af ny computerteknologi kan vi nu se, om et kranie tilhører en person på et fotografi. Det kan bruges, når retsmedicinere skal identificere opløste lig.

Ved hjælp af to 3d-modeller baseret på henholdsvis et kranie og et foto af en person, kan forskere nu afsløre, om kraniet tilhører personen på billedet. En computer sammenligner de to modeller og vurderer, om de stemmer overens. (grafik: Universidad de Granada)

Ved hjælp af to 3d-modeller baseret på henholdsvis et kranie og et foto af en person, kan forskere nu afsløre, om kraniet tilhører personen på billedet. En computer sammenligner de to modeller og vurderer, om de stemmer overens. (grafik: Universidad de Granada)

Retsmedicinere har fået et nyt værktøj til at afsløre identiteten på de opløste lig eller skeletter, de arbejder med. Tidligere var det svært at identificere en afdød ved hjælp af et foto, når ligets hud var i voldsom forrådnelse.

Men ny computerteknologi kan nu sammenligne kraniet på den afdøde med billeder af de personer, politiet forestiller sig, det kunne være. Det er billigere og meget nemmere end at sætte DNA-undersøgelser i gang.

»Retsmedicinere kan bruge denne teknik som et billigt supplement til andre teknikker. De kan kassere potentielle identiteter, før de bruger dyrere eller langsommere identifikationsteknikker såsom DNA-analyse,« siger Fernando J. Navarro Merino i en pressemeddelelse.

Han er hovedforfatter til undersøgelsen og forsker ved Departamento de Medicina Legal, Toxicología y Antropología Física, Universidad de Granada.

Videreudvikling af en gammel teknik

Teknologien er en videreudvikling af en teknik – kraniofacial overlejring – som retsmedicinere har arbejdet med i mange år, fortæller Niels Lynnerup, Professor ved Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet.

»I mange år har man ført billeder af kranier over på billeder af de personer, man troede, kraniet tilhørte.«

»Det blev senere udviklet til, at sætte et kranie på et roterende kugleleje, hvorefter man via en computer forsøgte at overlejre det over for eksempel et pasbillede,« fortæller Niels Lynnerup.

Den nye teknik fra Spanien går videre end det. Den skaber digitale 3d-versinoner af både kraniet og ansigtet på fotografiet.

Computermodeller af kranie og ansigt sammenlignes

De spanske forskere udviklede og testede teknikken på 500 levende mennesker fra landene omkring Middelhavet.

  • De 500 personer blev CT-scannet, så forskerne kunne genskabe deres kranier som en 3d-figur i en computer.
     
  • På 3d-figurerne satte forskerne en række fiksérpunkter.
     
  • Politiet og familierne til de 500 forsøgspersoner gav forskerteamet fotografier af de pågældende – som situationen havde været det, hvis menneskerne rent faktisk var døde.
     
  • Ved hjælp af fotografierne forsøgte forskerne at ’genskabe’ forsøgspersonernes ansigter i 3d på computeren. Også de ansigter gav de en række fiksérpunkter.
     
  • Computeren sammenlignede så fiksérpunkterne på de mange forskellige kraniescanninger med de mange forskellige ’genskabte’ ansigter.
     
  • Til sidst stod forskerne med nogle ret præcise parringer af kranier og fotografier.

Svært at forvandle 2d-foto til 3d

De spanske forskere genskaber kranierne i 3d på en computerskærm.(Grafik: Universidad de Granada)

Potentialet i den nye teknologi er ikke til at tage fejl af.

»Jeg synes bestemt, det ser brugbart ud. Vi har selv arbejdet med den slags. Men det store problem er jo altid, at det foto, man har, som udgangspunkt er i 2d,« fortæller Niels Lynnerup.

Når et billede er i 2d, er det svært at forvandle til en hel præcis 3d-model af den portrætterede persons ansigt.

»Der er ret stor usikkerhed, uanset hvad man gør. Man ved ikke under hvilke betingelser, billedet er blevet taget. Hvordan er linsen? Og hvordan har den påvirket billedet?« siger Niels Lynnerup.

Ild ødelægger DNA

De spanske forskere ser først og fremmest den ny teknik som et supplement til DNA-analyser. Men Niels Lynnerup ser også et potentiale i forhold til situationer, hvor DNA-tests er svære at gennemføre.

»Man kan stå i en situation, hvor der er meget få pårørende, og det eneste, vi har, er nogle billeder af en eller anden art.«

»Eller det kan være, at der ikke er ret meget DNA tilbage på liget men til gengæld et kranie. En brand kan varme et DNA så meget op, at det går til grunde,« fortæller Niels Lynnerup.

De første resultater i det omfattende studie er publiceret i det annerkendte tidsskrift om informationsteknologi ’ACM Computing Surveys’.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.