Knæk nødden med en tænkehat
Kan elektriske impulser få os til at finde nye måder at løse gåder på? Det mener australske hjerneforskere, der har eksperimenteret med en tænkehat.

Richard P. Chi (til venstre), Allan W. Snyder (bagerst) og en student med tænkehatten på. (Foto: University of Sydney)

Richard P. Chi (til venstre), Allan W. Snyder (bagerst) og en student med tænkehatten på. (Foto: University of Sydney)

Richard P. Chi og professor Allan Snyder ved University of Sydney skriver, at de er inspireret af, at mennesker med bestemte typer af hjerneskader ofte opnår bedre resultater i de typer af test, der har at gøre med fornuft og perception.

Det gælder især skader, der har medført, at venstre hjernehalvdel er svækket, hvor den højre del har den kompenserende rolle.

Tænkehatten, forskere har skabt, kan efterligne denne tilstand, og resultaterne af den australske undersøgelse er nu offentliggjort i tidsskriftet PLoS one.

Fjerner rammerne

Richard Chi mener, tænkehatten kan gøre vores hjerne mere modtagelige for læring, fordi tænkehatten fjerner de kategorier, som vi normalt filtrerer vores tanker med.

Han siger, at fornemmelser, erindringer og vores beslutninger er bestemt af filtreret information. Vi ser verden gennem de koncepter, der er bygget op af vores tidligere erfaringer, forklarer Chi. Det er netop derfor, vi er i stand til at sætte ting rundt omkring os ind i velkendte sammenhænge.

Chi påpeger, at disse grundlæggende koncepter er meget vigtige for overlevelse. Men svækker man den venstre tindingelap og samtidig stimulerer den højre, kan man se verden uden rammerne.

Strøm i hjernen

Forskerne brugte teknikken TDCS (transkraniel jævnstrømsstimulation), som sender små elektriske ladninger direkte til en del af hjernen.

60 højrehåndede deltagere blev rekrutteret, og inddelt i grupper. Opgaven var at løse en logikbaseret rebus, mens deltagerne havde tænkehatten på.

Den ene gruppe fik stimuleret højre hjernehalvdel, men svækket den venstre. Altså netop den tilstand, som indikerer, at man tænker uden for sædvanlige kategorier - ifølge hypotesen.

Den anden gruppe fik den omvendte behandling. Endelig skulle en kontrolgruppe løse rebussen uden nogen form for behandling - selv om de troede, de fik det.

Rebussen er en version af et tændstikproblem, hvor alle løsninger indebærer, at man ved at flytte én tændstik laver en X-form om til et V. Opgaven har tre sværhedsgrader.

Resultaterne viser, at 60 procent af dem, der fik stimuleret den højre hjernehalvdel og svækket den venstre, løste den sværeste rebus. Kun 20 procent af kontrolgruppen var i stand til det.

Her er nogle af opgaverne, som deltagerne blev bedt om at løse. (Illustration: Richard P. Chi og Allan W. Snyder)

Der blev ikke observeret nogen forskel mellem kontrolgruppen, hvor tænkehatten altså slet ikke var tændt, og de deltager, der modtog omvendt hjernestimulation.

Handler om nytænkning

»Det ultimative mål er at lave en sikker tænkehat, der kan hjælpe os til at tænke anderledes« siger Chi.

Han påpeger, at fremtidens tænkehat ikke behøver at hjælpe os med fakta – det problem har Google løst.

»Den skal i stedet hjælpe os med at fremme læring og forståelsen af tænkemåder, så vi kan finde nye sammanhænge. Det drejer sig om nytænkning « konkluderer han.

Uklare mekanismer

Hanne Lehn, forsker ved MR-centeret, ved Norges Teknisk- Naturvidenskabelige Universitet, NTNU, synes, den australske undersøgelse er interessant, men det er uklart, hvad tænkehatten egentligt gør.

Hun forklarer, at elektroderne på tænkehatten udsender en svag strøm, der ændrer membranpotentialet i nervecellerne i hjernen.

Det betyder, at man med strøm kan gøre nerveceller lettere at aktivere, eller omvendt, svække deres evne til at kommunikere.

»Som forskerne selv skriver, er det endnu uklart, hvilke mekanismer, der spiller ind.«

»Det er også uklart, om de har styrket den højre hjernehalvdels kreative problemløsning eller svækket den venstre hjernehalvdels tendens til at kategorisere og tænke i gamle spor, eller om det er en kombination af de to « siger hun.

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk