I filmene om Iron Man har hovedrollen, Tony Stark, et exoskelet. Det er en jerndragt, der giver ham superkræfter, når han har den på. Så bliver han både i stand til at flyve, modstå skader og skyde med våben mod sine fjender.
De såkaldte exoskeletter hører dog ikke kun filmenes verden til. I virkelighedens verden findes de også. De kan dog indtil videre hverken få dig til at flyve eller få andre superkræfter.
Et exoskelet er en robot eller et mekanisk ‘stativ’, man tager uden på kroppen. I dag bliver de blandt andet brugt til genoptræning af patienter med lammelser. Ved hjælp af et exoskelet kan en patient for eksempel komme til at gå igen.
Men de bliver også brugt til at optimere kroppen, så mennesker får en ydeevne udover det, vi betragter som naturligt.
Men hvilke etiske dilemmaer er der, når vi bruger teknologien til at forbedre os selv? Skal vi være nervøse for, at vores hjernedata kan blive misbrugt? Og hvad kan fremtiden mon byde på? Vil exoskeletter måske en dag kunne få os til at flyve ligesom Iron Man?
Det undersøger værterne, Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted, i denne særepisode af Brainstorm, som er optaget live på Experimentarium.
Med sig på scenen har de Mads Rovsing Jochumsen, som er lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, og Mie Oehlenschläger, som er medlem af Etisk Råd.
Du kan høre podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app - bare søg på Brainstorm.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Exoskeletter kan hjælpe lammede med at bevæge sig igen
Virkelighedens exoskeletter ser ikke helt ud som den militærlignende dragt, Iron Man har.
Det er eksterne ‘skeletter’, som kan sidde på for eksempel benene, underarmen og på fingrene. Og så fungerer de som en form for en robot, der blandt andet kan hjælpe mennesker med en lammelse med at kunne bevæge sig igen.
Hvis du har en lammelse i armen, kan hjernen ikke kommunikere til den, at den skal bevæge sig. Men hjernen kan stadig godt have en intention om det - det vil sige, at den stadig godt kan forsøge at få armen til at bevæge sig.
Når du har et exoskelet siddende på armen, bruger det hjernens intention om at bevæge sig til rent faktisk at kunne gøre det igen.
Men hvordan foregår det? Og hvad så, når vi tager skridtet videre og bruger exoskeletter til at optimere os selv? Hvor går grænsen mellem helbredelse og optimering?
Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm.
I episoden kan du også høre mere om:
- Om virksomheder vil kunne få adgang til vores hjernedata.
- Hvad Mario Kart har at gøre med genoptræning og exoskeletter.
- Om der allerede nu findes lammede, der har brugt exoskeletter til genoptræning, og som kan bevæge sig igen.
