Gennembrud: Forskere skaber liv uden for livmoder i tre nye studier

Det er lykkedes tre forskellige forskergrupper at få celler til at udvikle sig og danne flere celler i studier, der tilsammen giver indblik i, hvordan pattedyr udvikler sig i livets allertidligste fase.

I det ene forsøg, beskrevet i tidsskriftet Nature, har forskere taget et blot fem dage gammelt foster – på det stadie hedder det et embryon – ud af livmoderen på en mus.

Forskerne har derefter i en kunstig livmoder formået at holde gang i udviklingen og skabt organer, lemmer, nervesystem og hjerteslag, efter sigende helt som hvis fostret stadig havde ligget i sin mors mave.

via GIPHY Udviklingen i et muse-embryon hen over 5 dage. (Alejandro Aguilera-Castrejon et al./Nature)

Processen blev stoppet efter seks dage, melder forskerne i studiet, der ifølge New York Times bliver hyldet af andre forskere som både en »milepæl« og et »gennembrud«.

Et blik ind i de tidligste dage

I to andre forsøg har to andre grupper forskere fået hudceller fra et menneske til at udvikle sig til cellestrukturer, der ser ud til at være en kopi af, hvordan mennesket udvikler sig i det allertidligste stadie.

Det er et område, der i bund og grund er ukendt territorium, fordi det er så godt som umuligt at studere liv på celleniveau i en rigtig livmoder. Med de to nye studier (1, 2), der også er offentliggjort i Nature, kan det pludselig blive muligt at ’bygge’ modeller, som forskere kan følge og eksperimentere på.

De tre studier er mest af alt forsøg på at blive klogere på, hvordan man bedre kan skabe børn gennem fertilitetsbehandling og måske forhindre, at ufødte børn går tabt tidligt i graviditeten, eller at børn bliver født med handikap eller sygdomme.

Men de peger samtidig forskningen i en retning, der får advarselslamperne til at blinke hos Thomas Ploug, der er professor i anvendt etik ved Aalborg Universitet.

»De her studier er flere af mange gennembrud, som i disse år radikalt rokker ved vores forestilling om, hvordan menneskeliv bliver skabt, og som omdefinerer, hvad det vil sige at være menneske. De rejser nogle meget, meget store spørgsmål,« siger Thomas Ploug til Videnskab.dk.

I øjeblikket er det ulovligt at eksperimentere på et embryon eller et foster i mere end 14 dage efter befrugtning – og det kan ifølge forskerne bag heller ikke lade sig gøre.

Men ifølge Thomas Ploug vil opsigtsvækkende fremskridt som de tre nye studier automatisk skabe overvejelser om, hvor grænsen egentlig skal gå.

Graviditet uden for kroppen ville gavne samfundet

Hvis man vil tænke ud af det spor, er der nemlig oplagte grunde til, at det kunne give mening at lade en graviditet foregå helt eller delvist uden for en livmoder.

Thomas Ploug nævner som eksempler, at kvinder kunne slippe for sygdom, kvalme, problemer med kroppen, tidlig barsel, slid på kroppen og måske vigtigst af alt: Kvinder ville blive stillet mere lige med mænd på arbejdsmarkedet.

»Det her kunne løse nogle grundlæggende samfundsproblemer. En del af årsagen til kvindernes manglende ligestilling på arbejdsmarkedet er netop, at de tager barsel før og efter fødsel, som giver dem en ulempe i forhold til deres karriere.«

»Hvis fostret kunne gro uden for kvindekroppen, løser man det problem, samtidig med at man undgår sygedage og dermed får mere effektive borgere. Det er en grundlæggende interesse i vores samfund, og derfor er der helt klart faktorer, der kunne drive denne her udvikling fremad,« vurderer Thomas Ploug.

Vil nogen forsøge at trække den længere ud?

Hvis du synes, det lyder utopisk, at mennesket nogensinde skulle blive dyrket uden for moderens krop – måske i store anlæg lidt ligesom du måske husker det fra filmen The Matrix – kan et andet scenarie måske få dig til at tænke over, hvor vi ender henne.

Nye gennembrud har det med at få lidt for nysgerrige mennesker til at afprøve grænser.

Vi oplevede det, da en kinesisk forsker i 2018 erklærede, at han havde brugt gen-redigeringsværktøjet CRISPR til at ændre DNA i to ufødte børn.

Leger man med grænserne, aner man ikke, hvad man piller ved, lyder det fra professoren.

»Det store problem ved denne her type eksperimenter er, at vi intet ved om langtidseffekter. I de nye studier går forskere ind og ændrer grundlæggende ved de biologiske betingelser for menneskeliv. Ét er at skabe rammerne for biologisk vækst, men vi kan ikke vide, om det har nogle fysiske eller psykologiske konsekvenser, hvis man ikke er vokset til inde i maven på en mor,« forklarer Thomas Ploug.

Hvad vil det gøre ved forældrene?

Man skal også huske på, ifølge professoren, at vordende forældre også gennemgår en udvikling under en graviditet.

Mødre føler tit en særlig forbindelse til og omsorg for deres gravide mave, faderen kan også mærke spark, forældrene synger måske for det ufødte barn, en omsorg bygger sig op, og man forbereder sig lige så stille mentalt og fysisk på at tage vare på et lille menneske.

Måske er den udvikling hos forældrene helt essentiel for, at barnet får de bedste udgaver af sine forældre og dermed de bedste forudsætninger for et godt liv?

Og hvad vil der ske med de faktorer, hvis fostre i en del af eller måske endda gennem hele udviklingen opholder sig uden for livmoderen?

»Alle de mekanismer og effekterne på både barn og forældre kaster man jo op i luften med de nye teknologier,« siger Thomas Ploug.

Selv hvis vi siger, at ingen på noget tidspunkt vælger at overskride grænsen for at eksperimentere på liv, der er over 14 dage gammelt, rejser studierne etiske spørgsmål.

»Man kan sagtens forestille sig gavnlige anvendelser af de her indsigter, men det er klart, at man står over for nogle store forskningsetiske problemer, for hvordan finder man ud af, om et barn, der i et tidligt stadie er blevet behandlet uden for livmoderen, løber ind i nogle konsekvenser senere i livet?«

»Jeg har svært ved at se, hvordan man skulle gennemføre sådan et studie, og du finder ikke mange etikere, der ville gennemføre det,« bemærker Thomas Ploug.

OBS: Forskningen er ikke nået så langt

Det er vigtigt at understrege, at forskningen stadig er på et meget tidligt stadie.

Det er godt nok lykkedes forskerne bag musestudiet at skabe organer.

Det kalder celleforsker, lektor Karin Lykke-Hartmann fra Aarhus Universitet i en mail til Videnskab.dk for »et flot resultat« og et væsentligt skridt frem fra tidligere forskning.

Studiet kan gavne fremtidig grundforskning, vurderer hun – men det er trods alt stadig et studie på mus, og man ved aldrig, om den slags kan overføres til mennesker.

Lidt for langt mellem snapsene

Studierne på menneskeceller er mest af alt et proof-of-concept. Der er stadig lang vej hen til, at opskriften med sikkerhed kan bruges til at studere menneskets tidligste liv, mere specifikt ved dannelsen af blastocytter, der er blot 5 dage gamle fostre:

»De næste skridt for forskningen må være at optimere forholdene for at gøre det danne de blastocyt-lignende strukturer mere effektivt.«

»Lige nu er effektiviteten lav, for kun 1 af 10 forsøg var en succes, og strukturerne blev dannet ved forskellige hastigheder. Hvis vi skal udnytte opdagelsen, skal processen være mere kontrolleret og variere mindre,« lyder en kommentar til Nature fra gruppeleder Peter Rugg-Gunn, Babraham Institute i England, som ikke har været en del af studiet.