Emoji er ikke en trussel mod sproget
Er brugen af emoji dovenskab, en trussel mod det naturlige sprog eller en videreudvikling af hverdagsskriftsproget?
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Emoji-ikonerne er en af Verdens hurtigst voksende kommunikationsformer.

Men det er forkert at tro, at det skrevne sprog har fået dødsstødet af emoji - de bruges til at forstærke snarere end erstatte ord i den digitale kommunikation.

En emoji er en ikonisk, visuel repræsentation af en idé, entitet, følelse, status eller begivenhed. Emojierne bruges sideløbende med eller i stedet for ord, når vi sender hinanden beskeder digitalt og i de sociale medier.

Man kan kalde dem nutidens moderne hieroglyffer.

En markedsanalyse foretaget af TalkTalk Mobile (britisk netværksudbyder, red.), som brugte en emoji IQ rapport, jeg havde udarbejdet, giver os den første indsigt i, hvordan brugen af emoji er vokset. Spørgeundersøgelsen af 2000 18-65 årige bosat i Storbritannien fandt, at 80 procent af briterne jævnligt benytter de farverige symboler.

Unge kan bedre udtrykke deres følelser med emoji

62 procent af smartphone-brugerne rapporterer, at deres brug af emoji er steget i det sidste år. De 18-25 årige var den gruppe, der brugte dem mest. 72 procent af de unge var enige om, at det er lettere, at udtrykke deres følelser med emoji.

Emoji er et japansk ord, som er blevet angliseret og betyder 'billedetegn'. Emoji blev opfundet i  Japan i slutningen af 90’erne af et mobiltelefoniselskab til brug i de første mobiltelefoner med internetacces - med 176 emoji udgivet i 1999.

I 2010 havde Unicode Consortium - som leverer den internationale standard for digitale fonts - godkendt 722. Unicode Consortium overser, hvilke emoji ser dagens lys, og har i øjeblikket 38 nye emoji under overvejelse til lancering i 2016 (heriblandt en emoji for bacon og en for klirrende champagneglas).

Men den hurtige vækst kan spores tilbage til slutningen af 2012, da de nye generationer af smartphones begyndte at inkorporere emoji som standardindstilling på deres digitale tastatur.

Er emoji et sprog?

For at noget kan kategoriseres som et sprog, skal det - uanset mediet - opfylde to funktioner. For det første skal der være et bredt udvalg af udtryk - for eksempel ord - som kan enten udtales eller kommunikeres på tegnsprog eller på anden måde kunne udtrykkes for eksempel på skrift.

Det engelske sprog består af langt over en million ord. Afhængigt af uddannelse og miljø bruger en engelsktalende voksen regelmæssigt mellem 30 og 60.000 ord og genkender langt flere. Så selv om der er  800+ emoji  til rådighed i dag, er det sket ikke nok til at danne et ordforråd, der kan udtrykke et helt sprogs semantiske register.

Sprogets anden funktion er grammatikken: Evnen til at kombinere ord og udtryk, så de bliver dele af en længere konversation, og som gør det muligt at formidle tanker, holdninger eller følelser til andre - lige fra en bemærkning om vejret til en kærlighedserklæring.

Emoji kan placeres ved siden af hinanden og forme en meget simpel syntaks. Og det var nøjagtigt hvad den australske udenrigsminister og ivrige emoji-bruger, Julie Bishop, gjorde, da hun gav Verdens første politiske emoji-interview til Buzzfeed tidligere på året.

Men hvad der ikke er overraskende er, at emoji alene leverer et mangelfuldt budskab. Man kan ikke overbringe - i hvertfald ikke endnu - de diplomatiske forviklinger, der sker på den internationale politiske scene uden at ty til tegnsprog, det skrevne eller talte sprog. Så emoji er strengt taget ikke et sprog.

Emoji 'erstatter' intonation og gestus

I følge emojitracker, der registrerer, hver gang en ny emoji bliver postet, er den mest populære emoji, ansigtet, der griner, så tårerne står ud af øjnene.
(Illustration:Shutterstock)

Emoji bruges hovedsagligt til at understøtte og forstærke betydningen af en tekst i et digitalt budskab. Når vi taler, leverer intonation og gestus de informationer, som ikke uden videre opfattes i en mundtlig besked.

Vi er afhængige af intonationen til både 'kommatere' vores ytringer, og fungere, som en forklaring på hvad ordene betyder, og om vi spørger eller giver svaret på et spørgsmål.

Emoji opfylder en lignende funktion i den digitale kommunikation. De gør brugeren i stand til at tilføje tonefald og fortolke tekstens mening. De leverer også et visuelt lingua franca, som ikke er afhængigt af modersmålet. ‘De tre vise aber’ emoji betyder det samme på engelsk, italiensk og japansk. Emoji er selvfølgelig også sjove, og kan bruges for deres underholdningsværdi.

 

Dødsstødet mod sprog?

Da jeg foretog min emoji-forskning, blev jeg mange gange spurgt, om det er dødsstødet mod sproget, som vi kender det. Vil emoji helt erstatte teksten i den digitale kommunikation, eller om det bare er et udtryk for dovenskab - et farverigt symbol, der er lettere at producere end at skrive ordene.

I begge tilfælde er svaret nej. Når vi kommunikerer, er det budskab, som leveres af det talte eller skrevne sprog, kun en bestanddel i, hvad vi betragter som en ‘kommunikativ sammenhæng’. Forskerne har fundet, at vi taler mindre flydende, når vi ikke må gestikulere.

Når vi sender en email eller en SMS, kan emojierne kommunikere en mening, som både overlapper og uddyber den skrevne tekst. Så i stedet for at erstatte sproget, forstærker de visuelle symboler faktisk vores evne til at omgås hinanden. De gør en mere effektiv kommunikation mulig - en påstand, som vores undersøgelse klart understøtter.

Det er ikke et tegn på dovenskab at prøve at finde måder at kommunikere effektivt med andre. Vi er kreative væsner, og den nye teknologi og kommunikationsveje gør det muligt at kommunikere hurtigt og effektivt.

Vi kan forvente, at emoji fremover forsætter deres uhørte fremgang. Jeg forudsiger, at emoji også vil begynde at invadere den digitale kommunikation på arbejdspladserne - særligt nu hvor emoji  er med i standardindstillingen på alle slags tastaturer.

Vyvyan Evans modtager støtte fra TalkTalk Mobile. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

The Conversation

 

 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk