Computerprogram gør billeder af mennesker mere mindeværdige

Hvorfor husker vi nogle ansigter, mens vi glemmer andre?

Der er blevet forsket meget i, hvad der gør, at et ansigt fæstner sig i hukommelsen, og det har vist sig, at der en række af årsager.

Et bredt smil, når billedet bliver taget, er for eksempel en god måde at gøre indtryk på.

Men kan man sørge for, at ansigtsfotografier, som allerede er taget, automatisk bliver uforglemmelige?

Det mener forskere ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA, at de har klaret. De har udviklet en algoritme, som manipulerer billeder, så de bliver mere eller mindre mindeværdige.

Da forskerne viste de manipulerede billeder til 80 forsøgspersoner, viste det sig, at computerprogrammet havde formået at gøre ansigterne henholdsvis lettere og vanskeligere at huske.

I mere end syv ud af ti tilfælde valgte forsøgspersonerne de billeder, som programmet havde forudset.

Forskerteamet har også lavet et spil, hvor du kan teste din egen hukommelse. Her kan du finde ud af, hvor mange ansigter du husker.

• Test din hukommelse i 'faces memory game'

Bliv husket på Facebook

Forskningen er sponsoreret af blandt andre internetgiganterne Facebook og Google.

Netop sociale medier som Facebook kan drage nytte af programmet, mener forskerne. Det gælder nemlig om at skille sig ud i mængden af billeder på nettet.

Algoritmen skaber muligheder for at udvikle en app til smart phones, som kan ændre billedet, før du lægger det op og deler det med venner. De vil sandsynligvis ikke mærke, at noget har ændret sig, men de vil huske dig bedre.

Manipulerede billeder kan være en hjælp til jobaøgningen

Forskellene skal være så subtile, at de ikke forandrer udseendet væsentligt. Ansigtet skal for eksempel se lige så gammelt og lige så attraktivt ud som før. Forskerne specificerer dog ikke præcist, hvor grænsen går for, at et ansigt bliver mere eller mindre attraktivt.

»Ansigtet ser fortsat ud som dig, men måske med en lille ansigtsløftning,« siger forsker Aude Olivia til MIT’s nyhedstjeneste.

Forskerne har mange forslag til, hvad programmerne kan bruges til:

Virkningen af reklamer afhænger eksempelvis af, at folk husker produkterne, som de skal overtales til at købe.

Og i lande, hvor det er normalt at vedlægge et billede i jobansøgningen, kan et manipuleret fotografi hjælpe jobansøgeren med at give et godt førstehåndsindtryk. Forskerne overlader den moralske diskussion om billedmanipulation til andre.

Vi husker smalle ansigter bedre

For at teste algoritmen gav forskerteamet programmet mere end 2.000 billeder at arbejde med. Forsøgspersonerne havde allerede rangeret billederne som mere eller mindre mindeværdige. Algoritmen prøvede derefter at forbedre de faktorer, der gør, at nogle billeder bliver husket.

Programmet lavede tusindvis af kopier af hvert billede og foretog bittesmå ændringer i den ene og den anden retning. For eksempel trak det i ansigtet, så det blev bredere og smallere.

Det ser ud til, at vi husker smalle ansigter bedst. Men det var blot en tolkning, som forskerne lavede i nogle få tilfælde, så de vil ikke konkludere på, om dette er en vigtig faktor.

De ved heller ikke, hvilke elementer computeren har valgt ud, når den har prøvet sig frem med de mange tusinde kombinationsmuligheder.

Et studie, som er publiceret i Journal of Experimental Psychology General af nogle af de samme forskere som i MIT-gruppen, viser, at det er vanskeligt at skille de enkeltfaktorer ud, som påvirker hukommelsen.

Studiet undersøgte 20 mulige årsager til, at vi genkender et ansigt og fandt frem til, at blandt andet et venligt ansigt, det at se pålidelig ud og det at skille sig ud fra mængden kan have betydning. Men hukommelse er et komplekst samspil mellem mange flere elementer.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle