Sådan kan du løbende følge Webb-teleskopets rejse i rummet
Teleskopet har netop passeret Månen og er i skrivende stund i gang med at folde et solskjold på størrelse med en tennisbane ud.

En illustration af, hvordan James Webb-teleskopet vil se ud, når det svæver gennem rummet. Inden vi når dertil, skal teleskopet foldes ud. Udfoldningen består af 22 begivenheder, som alle skal forløbe helt perfekt, før James Webb er klar til at observere. (Foto: NASA)

En illustration af, hvordan James Webb-teleskopet vil se ud, når det svæver gennem rummet. Inden vi når dertil, skal teleskopet foldes ud. Udfoldningen består af 22 begivenheder, som alle skal forløbe helt perfekt, før James Webb er klar til at observere. (Foto: NASA)

25 års arbejde til en pris på omkring 10 milliarder dollar. 

NASA’s James Webb-teleskop - det dyreste, største og mest avancerede rumteleskop til dato - blev efter adskillige forsinkelser endelig skudt ud i rummet juledag. 

Men det betyder endnu ikke, at de involverede ingeniører, astronomer og alle andre indblandede kan slå benene op og kalde missionen for en succes.

Teleskopet har med opsendelsen kun lige taget hul på 29 dages rejse mod en position 1,5 millioner kilometer fra Jorden i retning bort fra Solen. 

Undervejs skal teleskopet - som en larve, der forvandles til en sommerfugl - folde sit 6,5 meter brede spejl ud, mens det svæver længere og længere væk fra Jorden.

Er du nysgerrig på James Webb-teleskopets rejse, kan du følge med hos NASA, hvor teleskopets position i rummet, hastighed, temperatur og alle faserne i udfoldningen opdateres live. 

Klik ind på NASA's overvågning af James Webb-teleskopet. Her kan du blandt andet se, hvor hurtigt det suser gennem rummet, og hvor langt det er fra Jorden. (Screendump: NASA)

James Webb-teleskopet var foldet godt sammen i næsen af Ariane 5-raketten, der stod for at sende udstyret sikkert ud i rummet. 

Der er hele 22 begivenheder under udfoldningen, som alle skal forløbe helt perfekt, før James Webb er klar til at observere.

Udfoldningen, som der allerede er taget hul på, vil tage 29 dage, og den balancerer, som Videnskab.dk’s rumskribenter Helle og Henrik Stub skrev det, hele tiden på kanten af det teknisk mulige.

Lige nu: James Webb folder ultra-tyndt solskjold ud

Teleskopet har netop passeret Månen og i skrivende stund i gang med at udfolde sit solskjold, der måler det samme som en tennisbane.

Solskjoldet består af fem lag af super-skrøbelig kapton - en såkaldt polyimid-film - der hvert er så tyndt som et menneskehår. 

Skjoldet skal beskytte teleskopet mod lys og varme fra blandt andet Solen, Jorden og Månen, så James Webb-teleskopets instrumenter og spejle er i konstant skygge uden forstyrrelser og kan virke i under 200 minusgrader.

De ultra-kolde forhold er krævet, når teleskopet skal måle på det svage infrarøde lys fra universets første galakser - ét af teleskopets hovedopgaver.

Når solskjoldet er foldet ud, vil teleskopet folde sit hoved-spejl ud. Lige nu befinder dele af det på hver deres side af teleskopet som et sæt ‘vinger’, der skal slås op, for at teleskopet fremstår komplet.  

Se hele planen for, hvordan James Webb-teleskopet vil folde sig ud i videoen her. (Video: NASA's Goddard Space Flight Center)

Forskere står i kø til teleskopet

De videnskabelige muligheder ved verdens største og mest avancerede rumteleskop er indlysende enorme. Du kan se nogle af højdepunkterne i grafikken her:

Klik på billedet for at zoome ind. (Grafik: ESA/Videnskab.dk)

Danske astronomer har også noget at glæde sig til, når James Webb-teleskopet begynder at observere. Danske forskere har blandt andet booket observationstid på teleskopet, hvor de vil: 

  • Kigge langt tilbage i tiden til omkring 200 millioner år efter universets fødsel for at blive klogere på universets første og allertidligste galakser. 
  • Observere og forstå supernovaer som målestok for universets udvidelse.
  • Undersøge atmosfæren omkring en exoplanet på størrelse med Jorden.
  • Og ikke mindst observere universets første supertunge sorte huller, for at se hvordan de påvirker de første galakser.

Du kan læse mere om de danske undersøgelser med teleksopet i artiklen ‘James Webb: Danske forskere skal observere de dybeste afkroge af rummet med nyt superteleskop’.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk