Verdens første 'levende' robotter er lavet af stamceller fra frøer

Se de små robotter her. (Video: Guardian News)

Se de små robotter her. (Video: Guardian News)

Kilde: 
14 januar 2020

»De er komplet nye livsformer. De har aldrig tidligere eksisteret på Jorden«, siger Michael Levin, direktør på Allen Discovery Center ved Tufts University, til The Guardian.

»De er levende, programmerbare organismer.«

Maskinerne, der ikke er mere end en millimeter store, befinder sig i små vandbeholdere, hvor det er lykkedes forskerne fra USA at få de bløde robotter til at bevæge sig efter et mål, holde og transportere små objekter samt 'rengøre' et område for et materiale.

Det skriver the Guardian.

Og så kan de faktisk også hele sig selv.

LÆS OGSÅ: Sociale robotter i støbeskeen

Robotterne er skabt ved at skille æggene fra afrikanske sporefrøer (Xenopus laevis) fra hinanden og herigennem udlede stamceller, der kan formes og omformes til forskellige robotstrukturer. Skabningerne har fået navnet xenobotter efter deres kvækkende ophav.

Man har særligt brugt hud- og hjerteceller, fordi hjertets spontane sammentrækninger kan bruges som en energi i maskinen, der driver den fremad. Når xenobottens energireserver slipper op efter en uges tid, vil den dø og forgå.

Og her mener forskerne bag projektet, at man i den bløde xenobot kan løse mange af nutidens problemer med teknologiaffald, der hober sig op i verden.

LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens: Bliver mennesker overflødige?

Fordi den nye robot netop ikke er skabt af hverken metal, kemikalier eller plastik, men blot af biologisk, nedbrydeligt materiale, kan den nye robotteknologi undgå at sætte både miljøet og menneskers helbred i fare.

Det skriver forskerne bag robotten i forskningsartiklen, som er udgivet i Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America.

Men derudover kan de bløde robotter ifølge forskerne også være med til at åbne døren ind til at finde svar på nogle helt store spørgsmål:

»Målet med projektet er at forstå 'livets software',« siger Levin til The Guardian.

»Fødselsdefekter, cancer, alderdomsrelaterede sygdomme kan vi kurere, hvis vi ved, hvordan vi skal lave biologiske strukturer, og hvis vi har ultimativ kontrol over vækst og form.«

LÆS OGSÅ: Hvad er kunstig intelligens egentlig?

LÆS OGSÅ: I jagten på evigt liv har mennesket skabt et monster: Menneskegrisen

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.