Kan man oplade sin mobiltelefon med et løg?
Sæt mobilopladeren i et løg søbet i energidrik – og pling, så kan du oplade din mobiltelefon, lyder et rygte. Men kan det virkelig passe? Videnskab.dk har talt med to forskere og udført eksperimentet selv.
Kan man oplade sin mobiltelefon smartphone med et løg

Indeholder løg et eller andet særligt, som gør det i stand til at oplade mobiltelefoner? (Foto: Shutterstock)

Indeholder løg et eller andet særligt, som gør det i stand til at oplade mobiltelefoner? (Foto: Shutterstock)

Et væld af videoer på YouTube viser, at et løg, som har suget energidrik til sig, kan bruges til at oplade en mobiltelefon.

TV-programmet Spise med Price afprøver det med succes i bedste sendetid på DR efter et helt program dedikeret til mad med løg.

Opskriften lyder:

  • Bunden af løget skæres af.
  • Løget stilles i en skål, som fyldes halvt op med energidrik. Kort efter har løget suget næsten hele den blå væske til sig.
  • Et usb-stik presses ind i løget. Den anden ende af stikket proppes i mobiltelefonen.
  • Pling! Det grønne batteri på skærmen lyser. Mobiltelefonen oplader!

Slut med kæmpevindmøller, som generer naboernes udsigt og ødelægger vores kystmiljø. Slut med marker fyldt med grimme solceller. Fremtidens energiforsyning kommer fra løg. Teslaer, som kører rundt i vores gader opladet med løg. En hel Roskilde Festival med fuldt løg-opladet mobil…

»Ja, jeg stopper dig lige dér, inden du går i gang med at revolutionere verden med løg. Jeg så også Spise med Price, men jeg tror simpelthen ikke på det,« siger materialefysiker og lektor på Aalborg Universitet Christian Uhrenfeldt.

Syre løsner elektroner

Rationalet bag løgtricket er egentlig plausibelt nok, forklarer Christian Uhrenfeldt.

Når et metal, for eksempel et usb-stik, stikkes ind i løget, sker der måske en kemisk reaktion, som gør, at nogle af elektronerne i metallet løsriver sig.

På den måde bliver der skabt en lille positiv spænding i metallet, men for at elektronerne skal kunne vandre fra metallet og op i mobiltelefonen, kræver det, at der i den anden ende sidder en anden type metal med negativ eller lavere spænding.

»Det ville undre mig meget, hvis for eksempel Apple har lavet et stik med to forskellige metaller. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at prøve at slibe metallet ned på de to ender af stikket og analysere det, for at se om det virkelig er tilfældet,« siger Christian Uhrenfeldt.

Læs mere om det eksperiment, som Christian Uhrenfeldt endte med at udføre derhjemme i denne artikel:  Videnskab.dk lavede løgtesten, og så skete der noget meget mærkeligt.

Fungerer måske som et kartoffelbatteri

Hvis det skulle vise sig at være tilfældet, ville det måske være muligt at skabe en spænding mellem de to metaller i stikket, hvor energidrik vil lede ionerne mellem de to og dermed – som et batteri – kunne oplade mobiltelefonen, forklarer Leder af sektion for Elektronkemi, Anke Hagen, fra DTU Energi.

Hun forsker blandt andet i energiskabelse gennem kemiske processer.

»Så ville det fungere lidt som et kartoffelbatteri, som nogen måske har prøvet i kemi i folkeskolen. Man sætter to små søm af forskelligt metal i en kartoffel, og så kan man med et voltmeter måle en spænding, afhængig af metallernes natur,« siger hun.

»Men strømmen ville være så svag, at det ikke ville kunne oplade telefonen,« tilføjer Christian Uhrenfeldt.

  • De mest brugte batterier, som lagrer og afgiver energi ved hjælp af kemiske processer, fungerer normalt ved 3-4 volt.
  • Opladning af mobiltelefon sker typisk med 5 volt.
  • Ifølge Christian Uhrenfeldt vil et løg formentlig maks. kunne generere 200 milivolt – altså 25 gange mindre.

Løg transporterer bare energien

I Spise med Price forklarer Adam Price, at det er vigtigt med energidrikken, og at der skal være den helt rigtige blanding af salt og sukker i væsken, for at det virker.

Nogen ville måske få den tanke, at det er energien i energidrikken, der gennem kemiske reaktioner med løget omdannes til elektrisk energi.

»Nej,« siger Christian Uhrenfeldt.

»Der er ingen elektrisk energi, hverken i energidrikken eller i løget. Energien sidder gemt i samspillet mellem metallet og væskeblandingen af energidrik og løgsaft. Det, man kan forestille sig, er, at syren i løget opløser metallet en lille smule, og at ioner og elektroner vandrer fra det ene metal til det andet,« uddyber han.

Energidrikken fungerer måske som elektrolyt

Ifølge Anke Hagen kan der måske være nogle metal-ioner eller andre ioner i energidrikken, som øger ledningsevnen i løg og derved effekten (volt gange strøm = watt).

»Hvis der er nogen effekt, er det nok energidrikken, der fungerer som elektrolyt (stof, der ved f.eks. opløsning kan lede den elektriske strøm, red.), og så har vi brug for en beholder, der kan suge det op, og som vi kan sætte stik i. Nemlig løget« supplerer Christian Uhrenfeldt.

Elektrokemikeren og materialefysikeren er enige om, at egentlig opladning af telefonen er meget usandsynlig.

Kan man oplade sin mobiltelefon smartphone med et løg

Forskellige metaller i stikket kan måske skabe en lille spænding. (Grafik: Marie Barse)

Snyder løget telefonen?

Er det så snyd det hele? Både brødrene Price og de forskellige videoer på YouTube?

Måske ikke. Måske er Pricerne og de forskellige amatør-elektrokemikere på YouTube blevet snydt af, at telefonen er blevet snydt af løget.

Forvirret?

»Inde i telefonen sidder der noget elektronik, som holder nøje øje med opladningen af batteriet i telefonen. Måske registrerer det den lillebitte spænding, som måske skabes, og viser, at der sker en opladning, uden at der egentlig strømmer energi ind i telefonen. Der sker altså ingen opladning, men blot en registrering af opladning,« siger Christians Uhrenfeldt.

Derudover kan det efterfølgende se ud, som om batteriet er blevet ladet lidt op, blot fordi telefonen har ligget uden at være blevet brugt.

»Hvis jeg var dig, ville jeg lave forsøget med en næsten afladet telefon, stikke din 'løgoplader' i den og se efter en halv time, om der er kommet markant flere procent på batteriet. Men jeg tvivler meget på det,« siger Christian Uhrenfeldt.

Videnskab.dk har taget udfordringen op - og vi kan godt afsløre, at der skete noget uventet. Se videoen, og læs mere i artiklen Videnskab.dk lavede løgtesten, og så skete der noget meget mærkeligt.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.