Harvard-forskere på jagt efter rumvæsners teknologi
Dansk astronomi-professor roser ambitiøst amerikansk projekt for både ide, metode og perspektiv.

Den amerikanske astronom Avi Loeb har i flere år argumenteret for, at det mystiske objekt ’Oumuamua er en rumsonde fra et fremmed solsystem. Nu skal Harvard-professoren lede det ambitiøse 'The Galileo Project'. (Illustration: ESO/M. Kornmesser)

Den amerikanske astronom Avi Loeb har i flere år argumenteret for, at det mystiske objekt ’Oumuamua er en rumsonde fra et fremmed solsystem. Nu skal Harvard-professoren lede det ambitiøse 'The Galileo Project'. (Illustration: ESO/M. Kornmesser)

Findes der intelligent liv ude blandt stjernerne? Er der aliens med avanceret teknologi, der minder om det vi ser i science fiction-film som Arrival og Edge of Tomorrow?

Det vil et prominent forskerhold, ledet af den amerikanske astronom Avi Loeb, finde ud af med det ambitiøse ’The Galileo Project'.

Det skriver Sciencemag.org.

Hvis navnet Avi Loeb lyder bekendt, skyldes det, at Harvard-professoren har været en hel del nævnt i verdenspressen over de seneste år, hvor han har argumenteret for, at det mystiske cigarformede rumobjekt 'Oumuamua er en rumsonde fra et fremmed solsystem.

Du kan læse mere om Avi Loeb i artiklen ’Kan det mystiske rumobjekt Oumuamua være et fremmed rumskib?’

Beretninger skal med i forskningen

Overordnet set har forskerne tre mål for projektet:

  1. At se nærmere på fotos i høj opløsning af såkaldte UAP's (Unidentified Aerial Phenomena).
  2. At gå på jagt efter flere rumobjekter, der minder om 'Oumuamua.
  3. At lede efter udenjordiske satellitter, som muligvis overvåger Jorden.

Alt dette vil forskerne sætte i gang ved hjælp af dataanalyser fra astronombaserede spørgeskemaer, teleskop-observationer, samt en ny AI-designet algoritme, som forskerne vil bruge til identificere potentielle rumrejsende og satellitter bygget af aliens.

I en pressemeddelelse skriver forskerne, at målet med projektet er »at bringe data fra søgen efter udenjordiske teknologiske aftryk, der stammer fra enten tilfældige eller anekdotiske observationer - samt legender – ind i den populære forskning med transparent, valideret og systematisk research«.

I videoen herunder kan du høre Avi Loeb og resten af hans forskerhold fortælle om 'The Galileo Project':

(Video: The Galileo Project).

Loeb, der er professor ved afdelingen for Astronomi ved Harvard University, mener især, at det nylige fund af et stort antal potentielt beboelige exoplaneter, gør det nødvendigt at udvide søgen efter fremmed liv.

»Videnskab bør ikke afvise forklaringer på potentielt udenjordisk liv på grund af social stigmatisering eller kulturelle præferencer, der ikke er befordrende for den videnskabelige metode, hvor man bruger upartisk, empirisk information,« udtaler Avi Loeb i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Vi skal have mod til at kigge gennem nye teleskoper – bogstavelig talt og i overført betydning.«

Dansk professor: »Fin metode«

Det nye projekt lyder interessant, mener Anja C. Andersen, der er professor i Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

»Han (Loeb, red) er en super dygtig forsker, og han har helt ret i, at den eneste måde vi kan få et klart svar på, er ved at skaffe mere data. Ved at få udryddet nogle af de gamle teorier, kan vi nemmere designe vores næste observationer for at afgøre, om det er det ene eller det andet.«

For uanset, om Loeb har ret i, at der er tale om 'rumskrald' eller interstellare asteroider - som de fleste andre forskere hælder til - så er det positivt at skaffe systematiske data, fortæller Andersen:

»Det er en rigtig fin metode at gå tilbage i arkivet og se på gamle observationer. Det har man for eksempel gjort i forbindelse med supernovaer, hvor man på gamle fotografiske plader har kunnet genfinde stjernen og se, hvordan den så ud, inden den blev til en supernova og på den måde fået indblik i, hvilke stjerner som bliver til en supernova.«

Stor chance for at opdage noget nyt

Gennem de seneste årtier har mennesket selv sendt fem rumsonder ud i verdensrummet i form af Voyager 1 og 2, Pioneer 10 og 11, samt New Horizons-sonden, der i skrivende stund er på vej ud af solsystemet.

»På trods af at vi ikke så fremskredne i vores udvikling, har vi allerede selv sendt rumsskrald ud. Sonderne kommer jo til at være ude i rummet lang tid efter, at vi måske ikke er her længere,« siger Anja C. Andersen og fortsætter:

»Derfor er hans idé med at kigge efter asteroider eller rumsskrald rigtig god.«

Anja C. Andersen vurderer, at alt efter hvor tilgængelig data er, og hvor gode forskerne er til at kode, så vil vi blive meget klogere inden for en årrække.

»Chancen er enormt stor for at opdage noget nyt. Hvis man leder efter noget, så finder man også noget. Om det bliver banebrydende eller ej, så er det nu engang også rart at få be- eller afkræftet.«

Projektet er opkaldt efter italienske Galileo Galilei (1564-1642), der var en af pionererne inden for astronomi.

Du kan læse mere om 'The Galileo Project' lige lige her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: