Nyopdaget superjord kan blive vindue til fremmede atmosfærer
En jordlignende planet, som netop er opdaget, vækker håb om at kunne studere atmosfærer i fremmede verdener.
Ny exoplanet Gliese

Den nyopdagede planet minder om Jorden i størrelse og sammensætning, men temperaturerne på stedet er glohede. Dermed kan landskabet potentielt være præget af lavafloder. (Kunstners fortolkning af planeten: Renderarea)

Den nyopdagede planet minder om Jorden i størrelse og sammensætning, men temperaturerne på stedet er glohede. Dermed kan landskabet potentielt være præget af lavafloder. (Kunstners fortolkning af planeten: Renderarea)

Igennem de sidste par årtier har forskere opdaget tusindvis af exoplaneter – planeter, som kredser om en anden stjerne end Solen.

Men kun et fåtal af dem minder om Jorden, og hidtil er det endnu ikke lykkedes at studere atmosfæren omkring jordlignende planeter.

Nu vækker opdagelsen af en ny planet håb om, at der snart kan være jackpot for de mange astronomer, som drømmer om at studere fremmede atmosfærer og jagte tegn på liv.

»Det er en vigtig opdagelse. Det er en af de exoplaneter i jordstørrelse, der er bedst egnet til at observere i et forsøg på at opdage en atmosfære,« lyder det fra Lars A. Buchhave, som er professor og astrofysiker ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.

Han forsker i exoplaneter, men har ikke været involveret i opdagelsen af den nye planet, som netop er præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Gliese 486b

Forskere har opdaget en hidtil ukendt planet (Gliese 486b), som kredser om stjernen Gliese 486.

Den befinder sig i vores ’nabolag’, kun cirka 26 lysår fra Jorden.

Planeten minder om Jorden, både i forhold til størrelse og sammensætning, idet den ifølge det nye studie er en klippeplanet med en metallisk kerne.

Studiet beregner, at Gliese 486 er omkring 30 procent større end vores egen planet, og den vejer 2,8 gange mere end Jorden.

En superjord

Den nyopdagede planet har fået navnet Gliese 486b.

Den befinder sig i vores ’nabolag’ i Mælkevejen og er karakteriseret som en såkaldt superjord. En superjord er en exoplanet, som er lidt større end Jorden, men ikke så stor som eksempelvis de gigantiske isplaneter Uranus og Neptun.

Det nye studie peger på, at Gliese 486b er en klippeplanet, der ligesom Jorden har en metallisk kerne. Men selv på den varmeste sommerdag kommer Jorden ikke i nærheden af de skoldhede temperaturer på Gliese 486b.

»Det er en meget varm planet med en overfladetemperatur på omkring 427 graders Celsius og en omløbstid på kun 1,5 dage,« siger Lars A. Buchhave.

En omløbstid på 1,5 dage betyder, at det at det kun tager 1,5 dage for planeten at suse rundt om sin stjerne, mens Jorden til sammenligning bruger et helt år på at komme hele vejen rundt om sin stjerne, Solen.

Kan atmosfæren være væk?

Netop den korte afstand til stjernen er med til at gøre Gliese 486b ekstremt varm.

»Der er derfor også en fare for, at planeten kan have mistet sin atmosfære, netop fordi den er så tæt på sin stjerne og dermed kan have fået ’fordampet’ atmosfæren væk,« påpeger Lars A. Buchhave.

På den anden side kan planetens tyngdekraft hjælpe med at holde fast på atmosfæren, så den ikke forsvinder, og derfor er det sandsynligt, at Gliese 486b trods alt har en tynd atmosfære, konkluderer studiet.

Lars A. Buchhave anser også planeten Gliese 486b for at være en god kandidat til at lave historiens første observationer af atmosfæren på en jordlignende exoplanet.

»Den ligger helt oppe blandt de bedste kandidater til sådanne observationer. Og der er ikke så mange gode kandidater, så derfor er den værdifuld,« siger han.

Videoen viser en virtuel rejse til planeten Gliese 486b. Videoen fokuserer først på planetens stjerne (Gliese 486) og detaljer om målinger fremgår. Til sidst flyver man ned til planetens overflade, som formentlig minder om Venus' overflade med et tørt og varmt landskab med flydende lava. (Video: Max PLanck Institute/Renderarea) 

Nye teleskoper vil bane vejen

Når det storstilede og længe ventede teleskop, kaldet James Webb Space Telescope, efter planen opsendes til oktober i år, forventer man ifølge Lars A. Buchhave, at forskere vil blive i stand til at observere exoplaneters atmosfære.

»Det kommer til at være en skelsættende opdagelse. Karakterisering af atmosfæren af jordlignende planeter er det næste store skridt på vejen til at finde tegn på liv i atmosfæren på andre planeter,« siger Lars A. Buchhave.

Han påpeger, at den nye planet i sig selv ikke en kæmpestor opdagelse, men planeten vækker altså alligevel opsigt, fordi den er en god kandidat til at kunne studere fremmede atmosfærer med James Webb og andre kommende teleskoper.

»Det er mest, hvad vi kommer til at kunne observere på planeten senere, og ikke så meget opdagelsen i sig selv, der er spændende,« siger Lars A. Buchhave.

Du kan læse meget mere om, hvordan man kan jagte tegn på liv – såkaldte biosignaturer – i fremmede planeters atmosfærer i artiklen Hvordan finder man liv i universet?

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk