Når Det Europæiske Rumagentur (ESA) i oktober 2022 - et lille halvandet år fra nu - kan præsentere 4 nye astronauter, har de heldige udvalgte ikke bare udsigt til at rejse i rummet. 

De skal også igennem overlevelsestræninger, der kan få ‘Alene i Vildmarken’-programmerne til at ligne barnemad, flyve verden rundt som led i deres uddannelse, og så skal de lære russisk.

Selv for dig, der ikke lige drømmer om en karriere som astronaut eller ikke opfylder ESA’s krav til deres kandidater, er det alligevel fascinerende at få et lille indblik i ESA’s astronautskole.

1 års grundskole

Når de 4 nye astronauter er udvalgt, bliver de en del af et miljø, der nok kan få de fleste arbejdspladser til at blegne. 

Allerførst skal de igennem et års obligatorisk astronautskole - en slags grundskole. 

Det er en basistræning, hvor de lærer alt om udstyret, teknikken på Den Internationale Rumstation (ISS) og andet relevant rumkram. Samarbejdstræning er også en stor del af uddannelsen. 

Indtil de kommende astronauter har gennemført basistræningen, kalder ESA dem stadig for astronaut-kandidater. Se billeder fra astronuat-grundskolen her (artiklen fortsætter under billederne):

Alsidighed er et nøgleord for de kommende astronauter, der ikke bare skal være gode til rum-teknologi og have fysikken og psyken med sig, de skal også have basal medicinsk træning. Her ses den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen på skolebænken under sin basistræning i 2010, hvor han lærer det medicinske håndelag. (Foto: ESA)

Fra lægens bord til den mere 'klassiske' astronaut-træning. Under det første 'grundskole' år få astronaut-kandidaterne også erfaring med vægtløshed og rumvandringer.

Parabolflyvninger er en klassisk del af astronauttræningen. Her stiger et fly med en 45 graders vinkel og dykker med en 30 graders vinkel, så passagererne ombord oplever vægtløshed i omkring 20 sekunder (Foto: ESA).

Airbus A300 Zero-G (står for 0 gravitation) er et af de fly, som ESA har brugt til at gennemføre de vilde parabolflyvninger.

Udover at træne astronauter bruges parabolflyvninger blandt andet til at gennemføre videnskabelige undersøgelser af mikrogravitation - meget lav tyngdepåvirkning - og teknologiske test af rumudstyr.

Weee! Her ses den britiske astronaut Tim Beake i Arbus A300 Zero-G med instruktøren Instructor Gail Iles ved en parabolflyvning under basistræning i maj 2010 (Foto: ESA)

Det er ikke kun gennem avancerede parabolflyvninger, at astronauter-kandidaterne kan få følelsen af vægtløshed. En stor del af astronaut-træningen er også at vandre rundt i rumdragt og løse opgaver i kæmpemæssige pools.

Både i Houston og Køln findes de store svømmebassiner, hvor astronauterne for eksempel kan få lov at reparere på en stor kopi af Den Internationale Rumstation.

Den britiske ESA-astronaut Tim Peake er som en del af basisuddannelsen på rumvandringstræning i ESA's Neutral Buoyancy Facility i Køln. En del af rumvandringstræningen går ud på at blive fortrolig med værktøjerne, at kommunikere med 'crewet' og kontrolrummet undervejs og holde fuldt fokus i det udfordrende miljø (Foto: ESA)

Ryste-sammen-ture: 24 timer i en gummibåd

Udover det mere astronaut- og rumtekniske skal astronaut-kandidaterne også lære at samarbejde og overleve under udfordrende og stressede situationer.

Til det gennemfører ESA et par 'ryste-sammen-ture', der kan få en normal rustur på universitetet til at virke nok så kedelige.

Her er et par fotos fra astronaut-rusturen i 2010, da Andreas Mogensen var under uddannelse.

Som et af de sidste led af deres grunduddannelse blev seks udvalgte ESA-astronauter i juni 2010 dumpet ned et (ikke offentliggjort) sted i Middelhavet, hvor de skulle lære at overleve i tre dage, inden de fik en ny mission (artiklen fortsætter under billederne):

Som en del af overlevelsesturen blev astronaut-kandidaterne undervist i bjergklatring. Evnerne til at overleve kan være afgørende, hvis astronauterne kommer ud for uforudsete uheld. Samtidig er det en god anledning til at styrke deres samarbejdsevner. (Foto: ESA).

Første del af overlevelsesturen gik med at bygge lejr og finde mad i 3 dage. Umiddelbart en mild udgave af 'Alene i Vildmarken'.

Andreas Mogensen samler isolationsmateriale til shelteret. Det ser næsten helt hyggeligt ud. Men en overraskelse venter... (Foto: ESA).

Efter de 3 dage i den vilde natur blev astronaut-kandidaterne hentet, og så blev de hele pludselig lidt mere actionpræget.

På overlevelsesturen i juni 2010 blev astronauterne efterladt af en helikopter ude på havet. Astronauterne risikerer nemlig, at de bliver nødt til at nødlande, eksempelvis på åbent hav. (Foto: ESA)
 

I et helt døgn skulle astronaut-kandidaterne overleve i en gummibåd på det åbne hav. 

Andreas Mogensen har tidligere beskrevet de 24 timer som den kedeligste del af astronaut-træningen.

»Du sidder i sådan en lillebitte redningsbåd med 5-6 andre personer, og der er ikke en skid at lave. Der er ikke særlig meget plads, du kan ikke rigtig stå op, for så kæntrer redningsbåden måske. Så du sidder bare i 24 timer og forsøger at få tiden til at gå på en eller anden måde,« sagde den danske astronaut til Videnskab.dk i 2015.

På redningsbåden havde astronaut-kandidaterne travlt med at få tørret deres våde tøj, holde vand ude af båden og ro båden, så de ikke drev væk eller blev slået omkuld af en bølge. (Foto: ESA)

Efter 1 års uddannelse med overlevelsesture, terpning af tekniske manualer og meget andet får astronauterne deres uddannelsesbevis. 

Her ses den nyslåede danske astronaut Andreas Mogensen, der 22. november 2010 modtager sit bevis på at være færdig med basistræningen. (Foto: ESA).

Inden rumrejse: Træningen intensiveres

Når astronautkandidaterne er færdige med deres grundskole, er de sådan set astronauter. Men det betyder ikke, at de bare kan læne sig tilbage og vente på at blive skudt op på en rummission i en rumraket.

Astronauterne skal på en måde altid træne, fordi de skal holde sig 'fitte'. Især i de 2-3 år op til, at de skal udføre en mission i rummet, bliver træningen intensiveret. Den byder på endnu flere ryste-sammen-ture og sprogtræning.

Se et par fotos fra Andreas Mogensens forberedelsestræning, i årene inden han tog på sin første - og hidtil eneste - rumrejse i 2015 (artiklen fortsætter under billederne).

En af de vildeste oplevelser og udfordringer var ifølge Andreas Mogensen selv den såkaldte CAVES-ekspedition, han var på i 2012. Gennem 6 dage og med pandelampen som eneste lyskilde skulle Andreas Mogensen udforske og overleve i den enorme og bælgmørke Sa Grutta-hule på den italienske ferieø Sardinien. Der opholdt han sig sammen med astronautkolleger fra Canada, Japan, Rusland og USA. (Foto: ESA).

Den mørke grottetræning er en del af en større ryste-sammen-tur for astronauter på tværs af agenturer.

Da Andreas Mogensen nærmede sig sin mission 2015, intensiveredes træningen sammen med makker-astronauterne, russiske Sergej Volkov og Ajdyn Aimbetov fra Kashakztan, som han skulle gennemføre sin rumflyvning med.

De tre astronauter gennemførte blandt andet en række overlevelsestræninger sammen i rumfarts-byen Star City i Rusland. En del af træningen er at kunne overleve under vand i en rumdragt, i tilfælde af at landingsfartøjet lander i havet, når astronauterne vender tilbage til Jorden. (Foto: ESA).

Der er ingen garanti for, hvor astronauterne lander, når de vender tilbage til Jorden. Astronauterne skal derfor være klar til at overleve i længere tid i al slags vejr og klima og i alle tænkelige situationer. Derfor er overlevelsestræningen så vigtig op til en mission.

Andreas Mogensens fyrer et nødblus af på en overlevelsestur i det russiske vinterlandskab i januar 2014. Endnu engang handler det om at kunne overleve, hvis astronauterne lander i et barsk, koldt og mennesketomt klima. (Foto: ESA).

Men det hele er ikke action og overlevelse. Det er nemlig også et krav, at ESA-astronauterne lærer sig russisk, som efter engelsk er ISS's officielle 2. sprog.

Sojuz-fartøjet, der skulle fragte Andreas Mogensen til og fra ISS i 2015, var russisk udviklet, og derfor var rumskibets manual skrevet på russisk, og kommunikationen mellem Sojuz og kontrolcentret foregik på russisk.

En mindre begejstret Andreas Mogensen til russiskundervisning. »Sprog har jeg aldrig været så god til, og det har aldrig interesseret mig så meget. Især russisk, synes jeg, er rigtig svært. Der er seks forskellige kasus - altså hvor man på tysk har fire, har du så seks på russisk. Så det er endnu sværere på russisk med alle bøjningerne,« har Andreas Mogensen sagt til Videnskab.dk (Foto: ESA).

Fra den russiske sprogskole og tilbage til mere vante omgivelser.

Ved siden af overlevelsesturene og sprogskolen skal astronauterne også klare en mere teknisk træning for at blive fortolige med rumskibet, som de skal flyve med.

Her ses Andreas Mogensen til træning i en simulator af Soyuz-fartøjet i 2014. Her får Andreas Mogensen lov til at styre Soyuz-fartøjet manuelt. Normalt vil et rumskib styres af autopilot, men ikke desto mindre bør alle astronauter kunne styre rumfartøjet, de sidder i, manuelt. (Foto: ESA).

De russiske manualer skal terpes, i tilfælde af at astronauterne skal overtage styringen af rumskibet.

Her ses Andreas Mogensen og den russiske kosmonaut Gennady Ivanovich Padalka under en simulering inde i en 1:1 kopi af Soyuz-fartøjet. (Foto: ESA).

Og voila! Pludselig står man på Den Europæiske Rumstation.

Andreas Mogensen landede på Den Internationale Rumstation 4. september 2015, hvor han var på en 10-dages mission. Det er endnu uvist, hvornår han skal i rummet igen. (Foto: ESA).

 Andreas Mogensen tilbragte knap 10 dage - eller helt præcist 9 dage 2 timer og 14 minutter - i rummet, inden han vendte tilbage til Jorden.

Andreas Mogensen vendte tilbage til Jorden 12. september kl. 01:51 dansk tid, hvor han landede på en Kazakhstansk steppe. (Foto: ESA).

Sidste chance for at ansøge 18. juni

Den eksklusive mulighed for at blive en del af Det Europæiske Rumagenturs (ESA) næste astronaut-kuld er stadig åben. 

Frem til 18. juni kan du endnu sende din ansøgning om at blive astronaut ESA’s vej.

Se tidslinjen for ansøgningsprocessen og de krav, der stilles til astronaut-ansøgere hos ESA, herunder.

Vil du læse mere og ansøge, så hop ind på BlivAstronaut.dk, inden tidsfristen udløber 18. juni.

Er du nysgerrig? Du kan læse mere på Blivastronaut.dk. (Grafik: ESA)