Derfor har Elon Musk lige mistet næsten alle sine nye Starlink-satellitter
40 ud af 49 af de nyeste Starlink-satellitter er ved at gå tabt for Elon Musks firma SpaceX.
Falcon 9 SpaceX

En Falcon 9-raket opsendte et stort parti Starlink-satelitter 3. februar 2022 fra Cape Canaveral, Florida, men de fleste af dem fik et kort liv i rummet. Videnskab.dk's faste rumskribenter, Helle og Henrik Stub, der ses på tegningen, samler op på, hvad vi ved om uheldet. (Foto: SpaceX)

En Falcon 9-raket opsendte et stort parti Starlink-satelitter 3. februar 2022 fra Cape Canaveral, Florida, men de fleste af dem fik et kort liv i rummet. Videnskab.dk's faste rumskribenter, Helle og Henrik Stub, der ses på tegningen, samler op på, hvad vi ved om uheldet. (Foto: SpaceX)

3. februar opsendte rumfartsfirmaet SpaceX, der er stiftet af verdens rigeste mand, Elon Musk, ikke mindre end 49 Starlink-satellitter med en Falcon 9-raket.

Nu en uge senere regner man med at miste mindst 40 af disse satellitter. Nogle er allerede brændt op i atmosfæren.

Problemet var en såkaldt geomagnetisk storm, hvor et udbrud på Solen sender en plasmasky af partikler mod Jorden og dens magnetfelt. Når partiklerne når frem til Jordens magnetfelt og atmosfære sker to ting:

  • Jordens magnetfelt presses sammen, og der opstår magnetiske forstyrrelser og elektriske strømme højt oppe i Jordens magnetosfære. Radio, radar og elektronisk udstyr bliver påvirket og kan i værste tilfælde tage skade eller blive helt ødelagt. Samtidig skabes der polarlys på Jorden.
  • Den øvre atmosfære opvarmes og kommer derved til at række længere ud i rummet. Det forøger luftmodstanden på satellitter i lave baner – og det var netop det, som var problemet.
Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk.

SpaceX sender satellitterne ind i en meget lav bane bare 200 km over Jorden. Selv under normale forhold er luftmodstanden i en så lav bane betydelig, så det gælder om hurtigt at få satellitterne op i den endelige bane 540 km oppe. Den opgave klares af en elektrisk drevet ionmotor, som får strøm fra et stort solpanel, men den manøvre tager lidt tid.

På grund af den geomagnetiske storm blev luftmodstanden så stor, at man ikke havde tid – i hvert fald ikke tid nok. SpaceX reagerede så hurtigt de kunne og drejede satellitterne, så de store solpaneler gav mindst mulig luftmodstand. Det skete ved, at solpanelerne kun vendte den smalle kant fremad, en såkaldt ’sikker tilstand’.

I den sikre tilstand leverer solpanelerne ikke særlig meget energi, og det har betydning for ionmotoren.

Det var det bedste, man kunne gøre, men luftmodstanden var steget med 50 procent, og det var bare for meget. SpaceX skrev selv:

»Foreløbige analyser viser, at den øgede luftmodstand i den lave højde forhindrede satellitterne i at forlade den sikre tilstand for at begynde at hæve banen, og op til 40 af satellitterne vil genindtræde eller allerede er gået ind i Jordens atmosfære.«

Her ses nogle af satellitterne brænde op på himlen over Puerto Rico. (Video: Space.com / Eddie Irizarry / Sociedad de Astronomia del Caribe (SAC))

SpaceX: Nødplanen virkede

SpaceX siger selv, at de opsender Starlink på denne måde for at øge sikkerheden, hvis noget går galt. For starter man i en meget lav bane, vil satellitterne af sig selv falde meget hurtigt ned og brænde op uden at øge trængslen i rummet.

De sender med vilje først satellitterne op i den endelige bane 540 km oppe, når de er sikre på, at alt er i orden.

Det er dog ikke ren idealisme, for en Falcon 9-raket kan sende flere satellitter op, hvis de bare skal op i en lav bane, og det nedsætter omkostningerne.

Til gengæld skaber et nedfald fra en bane bare 200 km oppe ikke de store problemer for andre satellitter, da næsten alle satellitter har baner højere oppe.

Det var SpaceX også hurtige til at understrege: Kollisionsrisikoen med andre satellitter er meget lav, og desuden brænder de helt op i atmosfæren. Firmaet forklarede selv, at metoden viser, hvor langt de går for at afhjælpe problemet med affald i rummet.

Opsendelsen sidste uge var den 36. opsendelse af Starlink-satellitter. Hvis opsendelsen var gået godt, ville der nu være 2.091 satellitter i bane om Jorden. Af disse er godt 200 faldet ned planlagt eller ej, og andre 300 er på vej mod deres endelige bane.

Efter de bedste oplysninger er der nu 1.516 aktive satellitter, som kan skabe forbindelse til internettet. Hvor mange man vil ende med, er lidt usikkert, men det bliver mange tusinde – et tal på op til 42.000 er nævnt.

Solpletmaksimum truer satellitterne

Men der er dog et problem, som ikke bare SpaceX, men også andre, som planlægger megakonstellationer, må tage hensyn til.
 
Solen er nemlig på vej mod et nyt solpletmaksimum, som vil øge sandsynligheden for geomagnetiske storme. En ting er den øgede luftmodstand, men hvad hvis elektronikken ikke kan klare en stor storm? Så får vi satellitter i høje baner, som måske ikke kan kontrolleres, og som heller ikke bare falder hurtigt ned.
 

Planerne er store, men man mindes også det gamle ordsprog om ’Højt at flyve, dybt at falde’. Man skal passe godt på med megakonstellationer, at de ikke kommer til at skabe et totalt kaos i banerne omkring Jorden.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk