3. februar opsendte rumfartsfirmaet SpaceX, der er stiftet af verdens rigeste mand, Elon Musk, ikke mindre end 49 Starlink-satellitter med en Falcon 9-raket.
Nu en uge senere regner man med at miste mindst 40 af disse satellitter. Nogle er allerede brændt op i atmosfæren.
Problemet var en såkaldt geomagnetisk storm, hvor et udbrud på Solen sender en plasmasky af partikler mod Jorden og dens magnetfelt. Når partiklerne når frem til Jordens magnetfelt og atmosfære sker to ting:
- Jordens magnetfelt presses sammen, og der opstår magnetiske forstyrrelser og elektriske strømme højt oppe i Jordens magnetosfære. Radio, radar og elektronisk udstyr bliver påvirket og kan i værste tilfælde tage skade eller blive helt ødelagt. Samtidig skabes der polarlys på Jorden.
- Den øvre atmosfære opvarmes og kommer derved til at række længere ud i rummet. Det forøger luftmodstanden på satellitter i lave baner – og det var netop det, som var problemet.
\ Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk.
SpaceX sender satellitterne ind i en meget lav bane bare 200 km over Jorden. Selv under normale forhold er luftmodstanden i en så lav bane betydelig, så det gælder om hurtigt at få satellitterne op i den endelige bane 540 km oppe. Den opgave klares af en elektrisk drevet ionmotor, som får strøm fra et stort solpanel, men den manøvre tager lidt tid.
På grund af den geomagnetiske storm blev luftmodstanden så stor, at man ikke havde tid – i hvert fald ikke tid nok. SpaceX reagerede så hurtigt de kunne og drejede satellitterne, så de store solpaneler gav mindst mulig luftmodstand. Det skete ved, at solpanelerne kun vendte den smalle kant fremad, en såkaldt ’sikker tilstand’.
I den sikre tilstand leverer solpanelerne ikke særlig meget energi, og det har betydning for ionmotoren.
Det var det bedste, man kunne gøre, men luftmodstanden var steget med 50 procent, og det var bare for meget. SpaceX skrev selv:
»Foreløbige analyser viser, at den øgede luftmodstand i den lave højde forhindrede satellitterne i at forlade den sikre tilstand for at begynde at hæve banen, og op til 40 af satellitterne vil genindtræde eller allerede er gået ind i Jordens atmosfære.«
SpaceX: Nødplanen virkede
SpaceX siger selv, at de opsender Starlink på denne måde for at øge sikkerheden, hvis noget går galt. For starter man i en meget lav bane, vil satellitterne af sig selv falde meget hurtigt ned og brænde op uden at øge trængslen i rummet.
De sender med vilje først satellitterne op i den endelige bane 540 km oppe, når de er sikre på, at alt er i orden.
Det er dog ikke ren idealisme, for en Falcon 9-raket kan sende flere satellitter op, hvis de bare skal op i en lav bane, og det nedsætter omkostningerne.
Til gengæld skaber et nedfald fra en bane bare 200 km oppe ikke de store problemer for andre satellitter, da næsten alle satellitter har baner højere oppe.
Det var SpaceX også hurtige til at understrege: Kollisionsrisikoen med andre satellitter er meget lav, og desuden brænder de helt op i atmosfæren. Firmaet forklarede selv, at metoden viser, hvor langt de går for at afhjælpe problemet med affald i rummet.
Opsendelsen sidste uge var den 36. opsendelse af Starlink-satellitter. Hvis opsendelsen var gået godt, ville der nu være 2.091 satellitter i bane om Jorden. Af disse er godt 200 faldet ned planlagt eller ej, og andre 300 er på vej mod deres endelige bane.
Efter de bedste oplysninger er der nu 1.516 aktive satellitter, som kan skabe forbindelse til internettet. Hvor mange man vil ende med, er lidt usikkert, men det bliver mange tusinde – et tal på op til 42.000 er nævnt.
Solpletmaksimum truer satellitterne
Planerne er store, men man mindes også det gamle ordsprog om ’Højt at flyve, dybt at falde’. Man skal passe godt på med megakonstellationer, at de ikke kommer til at skabe et totalt kaos i banerne omkring Jorden.
































