Når ASIM fanger lyn og andre vilde fænomener, kræver det benarbejde og analyse, før forskerne kan fastslå, hvad billederne viser.

Nedenfor får du et eksempel på, hvad det er for nogle overvejelser forskerne gør sig, når de fortolker ASIM’s data.

Billederne og graferne, du ser her, viser et tordenvejr, som fandt sted over Sumatra den 30. april 2018 klokken 19:26.

Billederne er taget af ASIM’s optiske instrument kaldet Modular Multi-spectral Imaging Array (MMIA).

MMIA består af:

• To kameraer, som tager billeder (de kan ses i de to øverste rækker af billeder)
• Tre fotometre, som er instrumenter, der måler lysintensiteten, men ikke er billeddannende. (De kan ses i de tre rækker af grafer nedenfor)

Kameraerne (hvis billeder vises her) tager 12 billeder i sekundet – det vil sige hvert billede kommer 1/12 af et sekund efter hinanden. Hvert billede dækker et område af himlen på cirka 50 x 50 kilometer.

Fotometrene (hvis grafer vises her) måler lysintensiteten, mens at billederne bliver taget. Men fotometrene har en lagt bedre tidsopløsning end kameraerne. Du kan se tiden i millisekunder ud af x-aksen på grafen over fotometrenes målinger. (De røde streger på graferne markerer, hvornår et nyt billede fra kameraet starter i billedrækken ovenover.)

Atmosfæren er en solbrille

Når man tager billeder af lyn fra rummet, skal man ifølge Torsten Neubert være opmærksom på, at en del af lyset fra lynene bliver opfanget (absorberet) af Jordens atmosfære.

»Atmosfæren fungerer som en slags solbrille, der fjerner noget af lyset. Det betyder, at det ikke er alt lys fra et lyn, som vil nå frem til ASIM’s instrumenter,« siger Torsten Neubert.

Atmosfæren fjerner imidlertid ikke lige meget af alle lysets farver, og specielt den røde farve slipper igennem. I den øverste række af billeder ovenfor er kameraet indstillet, så det kun opfanger røde farver (farvebånd på 777 nanometer).

I den næste række af billeder ser du de samme lyn – men her er lynene opfanget af ASIM’s andet kamera, som er indstillet til kun at opfange blå farver (farvebånd 337 nanometer).

»Atmosfæren absorberer en masse af de blå farver i lyset fra lynene, men den lader næsten alt det røde lys slippe igennem. Ved at se på forskellen mellem billederne taget med de blå og de røde farver, kan vi analysere os frem til, hvorhenne lynene kommer fra,« forklarer Torsten Neubert.

ASIM har fanget en elver 

Med andre ord kan forskerne bruge farverne på lyset til at få oplysninger om, hvor højt oppe over Jorden lynene starter og slutter.

Fotometrene fortæller derimod, hvor stor lysstyrken er på lyset fra lynene. Forskerne er ikke færdige med at analysere sig frem til, hvad det er for en type lyn ovenstående grafer dækker over, men Torsten Neubert mener umiddelbart, at et af dem viser en såkaldt elver – en slags nordlys som kan opstå ekstremt kortvarigt, højt oppe over jorden (læs mere om elvere i denne artikel).

»Når du ser på graferne fra vores fotometre, kan du se, at der i anden kolonne er en kortvarig peak (en top, red.) på alle tre grafer. Det betyder, at der har været et meget kortvarigt lysglimt. Det har været så kort, at kameraerne ikke har opfanget det,« siger Torsten Neubert.

»Det passer fuldstændig med, at der er tale om en elver. Lysintensiteten stiger brat, men det varer kun omkring et millisekund,« siger Torsten Neubert.

Efter alt at dømme har ASIM således fanget mindst én elver indtil videre. De øvrige billeder viser almindelige lyn ifølge Torsten Neuberts umiddelbare analyse.

Når ASIM’s andet store instrument, MXGS, er blevet testet færdigt og er klar til brug, vil forskerne kunne sammenligne alle billeder fra kameraer og fotometre med målinger af røntgenstråling fra lynene.

Her er der zoomet ind på en 'peak' i lysintensiteten, som ASIM's fotometre har målt. Ifølge Torsten Neubert er denne peak formentlig udtryk for en elver. (Illustration: DTU Space)