Må man koge te af varmt vand fra hanen?
Vi får fortalt, at koldt vand er bedst til mad og drikke. Men hvorfor egentlig det? Og kan man ikke bare bruge varmt vand fra hanen, hvis man vil have te-vandet til at koge hurtigere?
Må man koge vand af varmt vand fra hanen

Varmt vand skal være kogt, før det er egnet til madlavning - men selv da er det ikke sikkert, at giftstofferne er forsvundet. (Foto: Shutterstock)

Varmt vand skal være kogt, før det er egnet til madlavning - men selv da er det ikke sikkert, at giftstofferne er forsvundet. (Foto: Shutterstock)

Vand er så lang tid om at koge, når man bare gerne vil have et skud kaffe nu og her. Så hvorfor ikke bare springe over, hvor gærdet er lavest og hjælpe kedelen lidt på vej?

»Er det ok at koge te af varmt vand?« skriver Mathias Willerup i en mail til Spørg Videnskaben.

En kyndig køkkenhaj ved, at man skal bruge koldt vand til madlavning. Men hvis man koger vandet op, er der ikke risiko for at få farlige bakterier med i teen - eller er der?

Tap ikke varmt vand til din madlavning

Vi har spurgt en forsker, som tidligere har hjulpet os med et at afklare spørgsmål om hygiejne og håndvask – nemlig Jan Pravsgaard Christensen, lektor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet.

»Jeg kan godt følge folk i, at når man tapper varmt vand fra hanen, så går det hurtigere. Men nej, jeg vil ikke umiddelbart anbefale det, fordi man løber en risiko for at blive syg. Det er en lille risiko. Men hvis vi alle sammen gjorde det, ville en del af os blive rigtig syge af det,« siger han.

LÆS OGSÅ: Må man koge vand to gange?

Varmtvandsbeholdere kan være forurenede

Det varme vand kommer nemlig fra en varmtvandsbeholder, mens det kolde vand kommer direkte fra vandværket, hvor det er blevet renset.

Lad den kolde hane løbe lidt

Dit kolde vand bliver endnu mere velegnet til madlavning, hvis du lader den kolde hane løbe lidt, inden du tapper vand.

Det sikrer dig i højere grad mod tungmetaller, men også mod rester af skæreolie og nikkellegeringer, som kan følge med, når installationerne er nye.

Kilde: Jan Pravsgaard Christensen.

I varmtvandsbeholderen kan der en sjælden gang være bakterier, som gør os alvorligt syge – enten ved egen kraft eller via de giftstoffer, som bakterierne producerer.

»Giftstofferne, som bakterierne laver, inaktiverer man ikke nødvendigvis, fordi man koger vandet,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Problemet kan for eksempel opstå, hvis varmtvandsbeholderen ikke er blevet ordentligt vedligeholdt eller ikke holdes varm nok. Der kan være kommet bakterier ind, og hvis ikke vandet er varmt nok, så dræber det varme vand ikke bakterierne.

Lektoren understreger dog kraftigt, at man ikke skal gå i panik, hvis man har haft uvanen med at tappe vand fra den varme hane til teen. Vandet fra din varme hane er nemlig højst sandsynligt uskadeligt. Men hvis det går galt, så kan du altså blive rigtig syg.

Kog varmt vand i lang tid

Hvis man alligevel vil tage chancen, er en elkedel lige så god til at koge vand som en gammeldags kedel på komfuret.

Elkedelen når dog typisk kun lige op på kogepunktet, før den stopper. Og jo længere tid vandet koger des bedre. En kort opkogning af vandet ødelægger nemlig ikke de giftstoffer, som bakterierne kan have udskilt i varmtvandsbeholderen.

Derfor er det lidt bedre at lade vandet koge op i en gammeldags kedel, som man har en tendens til at lade koge længere.

Og alt i alt er det altså mest sikkert at bruge det friske vand fra den kolde hane, mener Jan Pravsgaard Christensen.

LÆS OGSÅ: Kan vand blive for gammelt?

Er det ok at bruge varmt vand til rengøring?

Forskeren bemærker, at der selvfølgelig er forskel på at indtage en væske og bruge den til at gøre en overflade ren med.

»Når du gør rent, så har du jo også sæbe med i væsken. Hvis du giver sæben tid til at virke, når du vasker dit gulv, så dræber du bakterierne. Det er de færreste bakterier, som overlever varmt sæbevand.« 

Derudover er det rigtig svært at gøre rent med koldt vand, da varmen er med til at løsne skidtet fra overfladen, mens sæben binder det, så det ikke sætter sig igen.

Videnskab.dk siger tak til Jan Pravsgaard Christensen for de gode husråd. En tak skal også lyde til Mathias Willerup for hans undren - vi kvitterer som altid med en T-shirt.

Husk, du selv kan stille spørgsmål til Spørg Videnskaben ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Varme drikke kan give kræft

LÆS OGSÅ: Køler det at drikke varme drikke, når solen skinner?

LÆS OGSÅ: Hvorfor brænder stærk mad mere, når jeg drikker vand?

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk